Tre måneders forberedelse for at fusionerne flere midtjyske sygehuse skal i dag vise sit værd.
I dag har regionen nemlig samlet ikke alene to de universitetshospitaler i ét, men også Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter udgør fra 1. april én hospitalsenhed med en samlet ledelse.
Fusionerne bliver gennemført som en del af regionens store spareplan, der skal nedbringe regionens udgifter med en halv mia. kr., hvoraf 15 mio. kr. kommer fra fusionen af Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter og 20 mio.kr. fra sammenlægningen af de to store sygehuse i Aarhus.
Foruden besparelser har det i Aarhus været en del af dagsordenen at få den organistionen som plads, som også fysisk skal fusionere de to hospitaler, når det kommende supersygehus står klar i Skejby.
»Jo før vi kommer i gang med fusionen, jo bedre står vi rustet til de fysiske sammenflytninger, når udflytningerne for alvor starter med åbningen af Akut-Centret i 2016,« siger Gert Sørensen, der i går var direktør for Århus Sygehus og fra i dag er direktør for det samlede Århus Universitetshospital.
Chefsygeplejerske Vibeke Krøll fra Skejby Sygehus og Århus-cheflæge Claus Thomsen skal sammen med Gert Sørensen udgøre hospitalets nye direktion.
I den nye hospitalsenhed består ledelsen af Lars Dahl Pedersen, der indtil i går var direktør i Silkeborg, og cheflæge Christian Møller-Nielsen og chefsygeplejerske Tove Kristensen, som begge kommer fra tilsvarende stillinger i på sygehuset i Viborg, Skive.
De lægger vægt på, at fusionen skal være ligeværdig.
»Hvert hospital har eller får sit eget unikke styrkeområde og sin egen profil, og det forstærker fusionen. I en samlet organisation vil vi i højere grad kunne supplere hinanden og udvikle forløb og behandlinger til gavn for patienterne. Det kan vi bl.a., fordi den faglige udvikling og forskningen kan slå rod flere steder,« siger Tove Kristensen i en pressemeddelelse.
Mikkel Aabenhus Hemmingsen