Milena Penkowa ligner sig selv. Hun smiler, som hun gjorde det for et år siden, før de mange sager om forskningsfusk, underslæb og dokumentfalsk begyndt at rulle. Hun taler lige så engageret og passioneret om de ting, der optager hende, og hun bor fortsat med sin cockerspaniel, Snubbi, i lejligheden på Vesterbro og har den samme kæreste. 

Lejligheden med de to værelser og udsigt til Kødbyen ser også ud, som den gjorde for et år siden med en stepmaskine og malerier af Milena Penkowa i stuen. Væggen i soveværelset er stadig prydet af talrige diplomer inklusive det diplom, hun modtog med EliteForsk-prisen, som hun ret beset ikke længere er indehaver af.

Eneste forskel er, at Milena Penkowa har taget lån i lejligheden for at kunne klare sig økonomisk, efter at hun ikke længere har en fast indtægt som professor på Københavns Universitet. 

»Rent økonomisk løber det ikke rundt. Jeg har brugt rigtig mange penge på advokater. Jeg kan leve på en sten, selvom der har været skrevet mange ting om det modsatte, men det kan Snubbi ikke,« siger hun.

»Jeg har altid sagt, at jeg ikke skal på pension. Derfor har jeg heller ikke haft nogen pensionsordning. Og nu er det helt sikkert, at jeg ikke skal på pension, for det kommer jeg ikke til at have råd til,« siger Milena Penkowa.

Den skrantende økonomi er kilde til frustration, erkender hun, men hun klynker ikke. Når hun i dag skal beskrive, hvordan hun har det, siger hun, at hun har haft det værre.

»Det er det gode ved at have været helt ned og vende. Mange gange har jeg tænkt, at nu kan det ikke blive værre, men det blev det,« siger Milena Penkowa.

De mange sager
For offentligheden begyndte sagerne om Milena Penkowa i november sidste år.

Her kom det frem, at hjerneforskeren var mistænkt for videnskabelig uredelighed, og i to tilfælde blev hun indberettet for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

Efterfølgende blev hun beskyldt for at have brugt fondsmidler til private formål. I december fratrådte hun sin stilling som professor på Københavns Universitet, efter at hun fik en dom for underslæb fra sin tid som kasserer i Dansk Selskab for Neurovidenskab. I februar politianmeldte universitetet hende for dokumentfalsk i forbindelse med hendes første disputats i 2003, og i marts valgte Penkowa at acceptere dommen om underslæb i det videnskabelige selskab. I maj trak den daværende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen hendes EliteForskpris tilbage.

Omkring juli måned vendte det, siger Milena Penkowa i dag. Indtil da var angrebene i medierne så mange og så voldsomme, at hun aldrig gik uden for en dør uden sine mentale parader.

»Jeg havde det sådan, at hvis der var nogen, der sagde noget til mig, ville jeg pande dem én,« siger hun. Så vidt kom det aldrig, og over sommeren aftog mediehetzen, som hun kalder den.

»Det har været helt ude af proportioner, og der har været brugt typer i avisen, jeg troede var reserveret til Jesu genkomst på jorden,« siger hun.

Mens det hele var på sit højeste, besluttede Milena Penkowa at ansøge Sundhedsstyrelsen om dispensation til at komme i klinisk basisuddannelse, KBU. Det fik hun afslag på, men til gengæld fik hun dispensation til at opnå selvstændigt virke, når hun har gennemført 12 måneders klinisk virksomhed i Danmark ved en medicinsk og en kirurgisk afdeling. 

Penkowa er kandidat fra 1998, men da hun med det samme fik smag for forskningen, fik hun aldrig taget den turnus, hun ellers skulle have været i på Bispebjerg Hospital. Pludselig var årene gået, og chancen var forpasset. Og det har Penkowa siden fortrudt.

»Jeg har altid gerne villet tage min turnus, men fik det ikke gjort,« siger hun.

»Nu skal jeg ud og finde en afdeling, der gerne vil ansætte mig. Jeg vil starte hvor som helst og når som helst, og dem, der ansætter mig, får verdens mest dedikerede medarbejder, som aldrig er syg,« siger hun. Hun afviser på forhånd ingen specialer og har allerede været i kontakt med en afdeling, hvorfra hun venter på svar.

Intet at miste

Hun er ikke nervøs for at skulle ud at søge et job.

»Jeg har ikke noget at miste. Jeg er muligvis den eneste dansker, som aldrig skal bekymre sig om, hvorvidt jeg kommer i medierne. For alt og meget mere til har været skrevet om mig,« siger Penkowa.

Det er især lysten til at være læge for rigtige mennesker, der får hende til at søge en KBU-stilling.

»Primært har jeg lyst til at se og bruge mine evner på patienter. Den forskning, jeg har lavet, har haft et patientformål for øje, men jeg savner kontakten til patienterne,« siger hun

»Jeg har flere jobmuligheder, hvis jeg får den kliniske uddannelse,« siger hun.

Måske vil hun efterfølgende også tage speciallægeuddannelsen, men indtil hun finder en afdeling, der vil ansætte hende, sysler hun med forskellige projekter.

Bl.a. barsler hun med at starte sin egen virksomhed, som hun dog endnu ikke er klar til at afsløre, hvad skal arbejde med. Derudover har hun i en længere periode været involveret i et bogprojekt, som en journalist skriver om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Bogen kommer angiveligt til at handle en hel del om ’Penkowa-sagen’, men også om det miljø, der avler en sådan sag. Bl.a. fortæller Penkowa, at sagen om de 30 anonyme spørgsmål til Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom, som Milena Penkowa blev anklaget for at stå bag, bliver belyst i bogen.

Derudover skriver hun stadig forskningsartikler til udenlandske tidsskrifter, og hun har foretaget peer review på både artikler og bøger, der hovedsageligt drejer sig om hjerneforskning.

Hun har også lavet medicinske oversættelser i forbindelse med second opinion-behandlinger i udlandet. Og på bl.a. Folkeuniversitetet i Holbæk holder hun løbende foredrag, og det skal hun også til januar i Selskabet for Psykisk Forskning.

På et helt frivilligt plan har hun drevet en lektiecafe med matematik som det primære fag. Det har været en blandet skare af elever lige fra folkeskoleelever til medicinstuderende.

»Det er helt vildt fedt og sjovt. Det bedste er at forme de studerende op til eksamen, for tit er der nogle rent psykologiske ting, der spiller ind, når de skal til eksamen. Det er fedt at vide, at nu kan jeg ikke gøre andet end at vente på, at de ringer og siger, hvordan det er gået,« siger Penkowa.

Og indtil videre er det kun gået godt. Penkowa er lige så stræbsom på sine elevers vegne, som hun også altid har været på egne vegne. De fire elever, der har afsluttet med eksamen, har enten fået 12 eller A+, som der bliver givet nogle steder.

Erkender, at hun er dømt
Penkowa bruger ikke meget tid på at tale om alle de sager, der har været om hende i medierne. Hun har efterhånden erkendt, at hun er dømt i offentligheden, og hendes mulighed for at ændre den offentlige dom er begrænset.

»Til at begynde med holdt jeg mig oppe ved at tro på, at sandheden nok skal komme frem. Men jeg har fundet ud af, at det gør den ikke. Og det har været noget af det værste,« siger hun.

»Da Rigsrevisionen konkluderede, at jeg ikke havde gjort noget forkert i forbindelse med håndteringen af fondsmidlerne fra IMK Fonden, blev der ikke skrevet meget om det. Det fremstod stadig, som om pengene var gået til personlige rejser og tøj,« siger hun.

Konklusionen fra rigsrevisor Henrik Otbo var, at Milena Penkowas forbrug i forbindelse med forskningsmidler ikke adskiller sig fra andre forskeres. Når Københavns Universitet betalte 2,1 mio. kr. tilbage til fonden, skyldes det, at der var uoverensstemmelse med, hvad pengene oprindeligt var givet til, og hvad de var brugt på.

Derfor fortryder Milena Penkowa i dag også, at hun betalte mere end 250.000 kr. tilbage, som hun havde brugt på forskningsadvokater. 

Det var også, fordi hun mente, at hun på forhånd havde tabt kampen om at lade retfærdigheden ske fyldest, at hun opgav at anke den dom, hun fik for dokumentfalsk, siger hun.

»Jeg var alligevel kendt skyldig i offentligheden, og der var desuden noget økonomi i det. Havde jeg haft uanede mængder af penge, var det en anden sag,« siger hun i dag.

Accepterer ikke, at EliteForskprisen blev taget fra hende
Når det drejer sig om fratagelsen af den EliteForskpris, hun modtog fra Videnskabsministeriet i 2009, bliver hun ked af det og vred. 

Begrundelsen for at Videnskabsministeriet fratog Penkowa prisen, var dommen for underslæb. Men hele den sag kendte både universitet og ministeriet til allerede, da Penkowa blev indstillet til prisen, siger Penkowa.

»Begrundelsen var simpelthen ikke rigtig. Helge Sander kendte alt til den sag. Jeg kan aldrig acceptere eller respektere beslutningen om at tage prisen fra mig,« siger hun.

»Jeg ved, hvorfor jeg fik den, og det er det vigtigste. Og hvad er det i virkeligheden, de har taget fra mig, jeg skulle jo ikke betale pengene tilbage,« siger hun. 

Hendes forhold til Helge Sander og hans familie, som hun kender personligt, er forblevet intakt. Derimod giver hun ikke længere meget for rektor Ralf Hemmingsen, som hun ellers troligt har støttet. 

»Al den tid Ralf var den gamle Ralf, havde han min fulde sympati. Men da han begyndte at reagere fuldstændig panisk, mistede han min sympati. Og det gælder også hele dekanatet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,« siger hun.

Hun er fortsat lige så villig til at lade alle forhold omkring sin forskning og sin person undersøge, som hun hele tiden har været. Derfor håber hun, at der med en ny regering igen kan blive åbnet for muligheden for en uvildig kommissionsundersøgelse, der skal se på hele sagen og ikke mindst Ralf Hemmingsens rolle i den, som professor og tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance, Niels Høiby, var ivrig fortaler for. 

Lige nu venter hun utålmodigt på, at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) kommer med afgørelsen af de sager, der er blevet indbragt omkring hendes forskning. Ifølge Københavns Universitets hjemmeside forventes afgørelserne først at falde midt i 2012.

»Jeg venter rigtig meget på UVVU, og jeg har i den grad brug for deres afgørelser. Det er enormt længe at vente, og det er belastende,« siger hun og fortsætter:

»Men belært af rapporten fra Rigsrevisionen gør jeg mig ikke nogen forhåbninger om, at der vil blive skrevet om det, når jeg bliver frifundet,« siger hun. Bliver hun frifundet, vil hun dog benytte lejligheden til at bede Weekendavisens journalist Poul Pilgaard Johnsen om at stoppe med at holde foredrag om, hvordan han afslørede Milena Penkowa som fusker.

»Det er dybt injurierende, at han holder de foredrag, især når der endnu ikke er kommet en afgørelse fra UVVU,« siger Penkowa. 

Da Dagens Medicin i begyndelsen af 2011 interviewede Milena Penkowa, var hendes forskning blevet indbragt for UVVU, og hun var blevet anklaget for underslæb som kasserer. Alligevel konstaterede hun, at hun ikke ville have gjort noget anderledes, og at hendes brand ville klare det. I dag ser hun anderledes på det.

»Da jeg sagde det med mit brand, vidste jeg slet ikke, hvad der ventede mig. Men jeg mener stadig, at alt det, jeg kan, det har ikke lidt skade,« siger hun.