Regionerne får ikke opfyldt det brændende ønske om at kunne prioritere behandling til de mest syge.
Det fastslår sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (kons.) i dag, der lover behandlingsgarantierne genindført i den oprindelige form til 1. juli.
Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.
Ministeren mødes i dag med formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), men en ændring af behandlingsgarantierne er ikke på dagsordenen, siger ministeren.
»Aftalen er, at borgerne skal have det udvidede frie sygehusvalg igen, og lovgivningen er allerede på plads. Vi skal alene diskutere vilkår og betingelser for, at vi kan genindføre det udvidede frie sygehusvalg. Målet er finde veje til, hvordan regionerne kan bruge de offentlige og private ressourcer bedre,« siger sundhedsministeren til Ritzau.
Strejke gav pukkel
Beslutningen om at suspendere det frie sygehusvalg blev truffet i juni sidste år for at give regionerne mulighed for at rydde op i puklen af ventende patienter, som opstod i kølvandet på den otte uger lange strejke på sygehusene.
Strejken betød, at blev opbygget en bunke på godt 370.000 undersøgelser, behandlinger og operationer, der ikke var blev udført.
Først i september 2008 trådte suspenderingen i kraft.
Mikkel Aabenhus Hemmingsen