Brug af mr-scanninger kan meget vel inden for få år blive et vigtigt supplement til at overvåge udviklingen i leddegigtpatienters sygdom.

I dag tilbydes leddegigtpatienter en årlig røntgenundersøgelse af de angrebne led, men selv om både røntgen-, biokemiske og kliniske undersøgelser tyder på, at patientens sygdom er i ro, vil mange alligevel have en fremadskridende ødelæggelse af leddene, fortæller Mikael Boesen.

Han er førstereservelæge, ph.d. og forskningsansvarlig på radiologisk afdeling på Frederiksberg Hospital, hvor han, i samarbejde med Parker Instituttet, forsker i billeddiagnostiske undersøgelser af reumatologiske patienter.

»De metoder, vi anvender i dag, er ikke tilstrækkeligt sensitive. Blandt patienter, der tilsyneladende har det godt og har lav sygdomsaktivitet, kan der fortsat ske en stor leddestruktion, uden at man kan se det på et røntgenbillede. Hvis vi undersøger 100 leddegigtpatienter, hvis sygdom ser ud til at være i ro, når de undersøges med røntgen- og de øvrige konventionelle metoder, vil vi med mr-scanninger finde tegn på betændelsesaktivitet i leddene hos de 40. Og sammenligner vi disse 40 med en tilsvarende gruppe uden betændelsesaktivitet i leddene, vil de have 12-14 gange højere risiko for at udvikle ledskader. Derfor er der behov for andre metoder til at overvåge leddegigtpatienternes sygdomsaktivitet og til at vurdere deres prognose,« siger Mikael Boesen.

Mangler mr-kapacitet
Hvis leddegigtpatienter i større omfang skal have adgang til regelmæssige mr-scanninger, skal der være tungtvejende dokumentation for, at der er betydelig gevinst ved at bruge mr-scannerkapacitet på disse patienter.

Mikael Boesen har sammen med bl.a. Parker Instituttet, reumatologisk afdeling på Glostrup Hospital og Gråsten Gigthospital været initiativtager til et forskningsprojekt, som netop skal forsøge at påvise en diagnostisk og behandlingsmæssig gevinst ved at anvende mr-scanning til leddegigtpatienter.

»Den stærkeste, enkeltstående markør til at vurdere patienternes prognose er knoglemarvsødem, som er væskeansamlinger i knoglemarven. Knoglemarvsødem kan ses på en mr-scanning, men ikke på et traditionelt røntgenbillede. Hvis patienter med nyligt diagnosticeret leddegigt har knoglemarvsødem, er det en af de sikreste indikatorer for, at sygdommen kan medføre udbredt ødelæggelse af leddene.«

»Desværre kan vi endnu ikke dokumentere, at det mindsker eller standser den fremadskridende ødelæggelse af leddene, hvis vi intensiverer behandlingen, når der er påvist knoglemarvsødem ved en mr-scanning. Derfor er dette spørgsmål også det væsentligste, vi ønsker afklaret med undersøgelsen,« siger Mikael Boesen.

Aktiv betændelse
En anden væsentlig fordel ved at anvende mr frem for røntgen er, at røntgen kun kan vise resultaterne af længerevarende betændelsestilstande i leddene, blivende ledskade, men ikke vise, om der er aktiv betændelse. Ved en mr-scanning er det derimod muligt at se inflammation i alle typer væv, som er involveret ved leddegigt, forklarer Mikael Boesen.

Otte reumatologiske og syv radiologiske afdelinger i hele landet deltager i undersøgelsen af betydningen af en mr-styret behandlingsstrategi og vil omfatte 200 leddegigtpatienter.

Læge, klinisk assistent Signe Møller-Bisgaard, reumatologisk afdeling på Glostrup Hospital, er projektleder, og professor Mikkel Østergaard fra samme afdeling deltager i ledelsen af undersøgelsen.

»Billeddiagnostik er bedst til at forudsige prognosen for leddegigtpatienter. Hvis vi kan påvise, at en mr-styret behandlingsstrategi kan betyde, at flere leddegigtpatienter får ro i deres gigtsygdom og hindrer fremadskridende ledskade, vil det få afgørende betydning for den kliniske behandlingsstrategi ved leddegigt. Ikke kun på de hospitaler, som deltager i undersøgelsen. Resultaterne bør også skrives ind i både nationale og regionale retningslinjer for udredning og behandling af leddegigt, så de kan komme alle leddegigtpatienter til gode,« mener Mikkel Østergaard.

Aggressiv tilgang
MR-undersøgelser er relativt kostbare, men i og med at de kan bruges til at identificere en stor del af de leddegigtpatienter, der ikke har gavn af behandling med de dyre biologiske lægemidler, er udgiften i sidste ende måske neutral.

»Mr-scanninger er dyre, men du kan lave 50 mr-scanninger for det samme, som et års behandling med biologisk medicin koster. Så der kan være penge at hente,« vurderer Mikkel Østergaard.

Mikael Boesen mener, at brug af mr-scanninger bør være en del af en generel mere aggressiv tilgang til leddegigt.

»Leddegigt skal opfattes på samme måde som en lokal kræftsygdom, der skal slås aggressivt ned  fra starten. På samme måde skal betændelsen i leddene bekæmpes kraftigt fra starten. Vi ved, at den største ledskade sker inden for de første to til tre år af sygdommen, og store danske studier har vist, at en mere intensiv behandling fra start reducerer fortsat ledødelæggelse. Selv om der går stadig kortere tid fra diagnose, til patienten sættes i behandling med biologiske lægemidler, går der fortsat fem-syv år.«

»Derfor er vi nødt til at diskutere og forske intensivt i at vende behandlingsalgoritmen på hovedet, trappe behandlingen op tidligere og sikre hurtig udredning og behandling. Modsat giver den bedre billeddiagnostiske monitorering også mulighed for at trappe ud af de dyre behandlinger, hvis de ikke virker. Det er ikke rimeligt over for patienterne, at der går mange år, før de kommer i behandling, og det er heller ikke rimeligt at fortsætte den på den tredjedel af patienterne, hvor den ikke virker,« siger Mikael Boesen.