Når langtidssyge medarbejdere i fremtiden går til den praktiserende læge, bliver det med en mulighedserklæring i hånden. Erklæringen er en plan lagt i samarbejde med arbejdsgiveren, der beskriver, hvilke arbejdsopgaver parterne mener, patienten kan varetage. Det giver plads til lægens faglighed, mener Kenneth Kibsgård.
»Først, når lægen kender patientens arbejdsfunktioner, kan han vurdere, om planen er forsvarlig. Den gamle lægeerklæring var ikke kvalificeret. Patientens situation mindede om en skoleelev, der beder sin far om en fraværsseddel. Det var en opgave, man klemte ind mellem to konsultationer, og ingen var klogere bagefter. Nu er der kommet nye boller på suppen,« siger Kibsgård.
Som konsulent i Lægeforeningens Attestudvalg har Kenneth Kibsgård været med til at udarbejde de nye regler for sygemelding, der trådte i kraft 5. oktober. Han mener, at Mulighedserklæringen på sigt vil nedbringe sygefraværet. For de fleste sygemeldte vil gerne tilbage på arbejdspladsen. Problemet er, at både lægen og patienterne hidtil har været usikre på, om det var forsvarligt, forklarer han.
»Lægerne har manglet oplysninger om, hvordan arbejdsforholdene er. De har været helt afhængige af, hvad den sygemeldte lige kunne komme i tanke om. Lad os tage en patient med nedsat bevægelighed i venstre skulder. Hvad betyder det for hans arbejde? Se det betyder jo ét, hvis han er kommunal vejarbejder og noget helt andet, hvis han er bibliotekar. Mulighedsattesten giver lægerne et instrument, som er lovligt, kendt og accepteret,« siger han.
Arbejdsgivere på banen
Helbredsoplysningsloven har ellers hidtil lagt begrænsninger på kommunikationen mellem lægen og patientens arbejdsplads. For ifølge reglerne, må lægen nemlig ikke videregive diagnoser til arbejdsgiveren.
»Tit og ofte har de praktiserende læger jo gerne ville snakke med arbejdspladsen om patientens arbejdsforhold, så man i fællesskab kunne finde ud af, hvordan medarbejderen kunne varetage arbejdet. Men lægerne har været tilbageholdende af frygt for at overtræde loven,« siger Kibsgård.
De regler gælder fortsat. Men, da lægen udelukkende vurderer og kommenterer, hvilke arbejdsfunktioner patienten kan varetage, bryder han dem ikke. Alligevel er der lagt op til en ændring af den praktiserende læges rolle. For skal samarbejdet mellem læge, patient, arbejdsgiver og kommune virke, må det bygge på tillid, mener Kibsgård.
Kattelem
»Der vil altid være nogle patienter, som pjækker. Men det kan en attest ikke gøre noget ved. Det fravær, som trækker tænder ud, er det langvarige sygefravær. Og det fravær, kan vi læger være med til at nedbringe, når vi nu bliver spillet på banen på en konstruktiv måde,« siger Kibsgård.
Praktiserende læger slipper dog ikke helt for rollen som kontrollører. Arbejdsgiverne vil også i fremtiden skriftligt kunne anmode lægen, om en ’frihåndsattest’, der bekræfter, at medarbejderens fravær er lovligt. Kibsgård håber dog, at denne praksis vil blive holdt på et minimum.
»Vi har endnu til gode at se, hvor meget arbejdsgiverne vil benytte sig af den mulighed. Men Lægeforeningen og jeg håber så sandelig, at det bliver en beskeden trafik,« siger han.
Mulighedserklæringen
Fra 5. oktober blev Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed erstattet af Mulighedserklæringen. Her er de vigtigste ændringer:
Før baserede lægen kun sin vurdering på en samtale med medarbejderen. Arbejdsgiveren blev ikke konsulteret.
Nu baserer lægen sin vurdering på parternes fælles skriftlige erklæring om de berørte arbejdsfunktioner og en uddybende samtale med patienten.
Før skulle lægen vurdere, hvilke typer belastning patienten burde undgå, men udtalte sig ikke om de specifikke arbejdsforhold.
Nu skal lægen vurdere om arbejdspladsens foranstaltninger er tilstrækkelige, utilstrækkelige eller unødvendige.