Den 15-årige dreng vejede 50 kg for meget, og en helbredsundersøgelse viste, at han havde fedtlever. Det havde hans mor svært ved at forstå. Hun mente ikke, sønnen var overvægtig.

Eksemplet er grelt, men understreger den virkelighed, som børnesygeplejerske Tine Vægter og hendes kolleger på børneambulatoriet på Regionshospitalet i Nykøbing F. står overfor i arbejdet med overvægtige børn. Afdelingen blev i 2003 foruroliget over at se en voldsom stigning i antallet af overvægtige børn og unge og oprettede derfor et rådgivningstilbud til børnene og deres familier.

»Tykke børn har ofte tykke forældre, og det er hele familien, der skal ændre livsstil,« siger Tine Vægter.

Børnene henvises af den praktiserende læge. De ses ca. en gang om måneden i to år eller længere, og det er som regel den samme sygeplejerske, der følger det enkelte barn og dets familie. Sammen forsøger de at opstille realistiske mål for motion og kost, og personalet kan også inddrage diætist eller psykolog i rådgivningen. Foreløbig har ca. 700 børn og deres familier fået rådgivning på ambulatoriet. 90 pct. af børnene har ikke kun deres overvægt at slås med. De har også sociale problemer, ofte kombineret med problemer med indlæring og mobning i skolen. Kun ca. 10 pct. kommer fra almindelige familier, hvor der ’kun’ er problemer med forkerte kostvaner og for lidt motion, fortæller Tine Vægter.

»Det er en sejr, hver gang vores indsats virker. Vi har endnu ikke gjort resultaterne op, men en del har tabt sig. Mange har ændret adfærd og fungerer bedre i skolen.«

»Det er vigtigt at starte småt – f.eks. med at ændre morgenmaden. Allersværest er at fastholde de gode vaner, når barnet først har tabt sig,« mener Tine Vægter.

Hun vurderer, at de bedste resultater opnås, når motion gøres obligatorisk og ligesom f.eks. lektiehjælp indgår i skoletiden. Frivillige tilbud er for nemme at fravælge.

»Skolerne her i området har i en periode haft morgenmotion hver dag. Det har været godt, men når skolerne skal spare, er det noget af det første, som spares væk. Tilsvarende har forsøgene på at lave madordninger i skolerne været efter laveste økonomiske og ernæringsmæssige fællesnævner,« siger Tine Vægter.