Socialdemokraterne i Region Nordjylland kan takke SF for, at regionsrådsformanden fortsat hedder Ulla Astman.

For selvom Socialdemokraterne taber tre mandater i regionsrådet, så går SF frem, og det sikrer det to partier sammenlagt 21 mandater, som er det mindst mulige flertal.

De Radikale beholder deres mandat, mens der er fremgang til både Konservative og Dansk Folkeparti, der får henholsvis to og én flere med i regionsrådet i forhold til valget i 2005.

Venstre er hverken styrket eller svækket, og gentager resultatet fra sidste valg, og får 13 pladser i regionsrådet.

Både Borgerlisten Nordjylland og Kristendemokraterne ryger ud af regionsrådet.

I går indgik samtlige partier i regionsrådet en konstitueringsaftale. Aftalen indebærer at Ulla Astman fortsætter som regionsrådsformand, og at SF får posten som 1. næstformand og Det Konservative Folkeparti får posten som 2. næstformand.

Desuden bliver regionens forretningsudvalg udvidet fra 13 til 15 medlemmer, så alle partier også bliver repræsenteret der.

Link