Inde bag de hvide høje mure og vinduer, som vender ud mod den frosne fjord i Gråsten, tripper gigtpatienter rundt en vintermorgen. De går frem og tilbage mellem træningssal, ambulatorium, deres seng og kantinen. Patienterne er indlagt på Kong Chr. X’s Gigthospital for at blive udredt eller for at genoptræne og lære, hvordan de kan leve bedst muligt med de stive smertefulde led og den ekstreme træthed, som gigtpatienter ofte lider under.

Facaden med de små altaner bærer præg af hospitalets fortid som kurhotel, bygget i 1884. Men i modsætning til den gamle skal er besætningen i huset langtfra frosset fast i gamle traditioner. For nylig er stedet blevet kastet ud i nye måder at organisere behandling på, og grænsen mellem læger og sygeplejerskers opgaver afprøves.

Dagenheden, også kaldt bioenheden, er et af hospitalets pilotprojekter, hvor sygeplejerskerne har en fremtrædende rolle. I 2007 besluttede hospitalsledelsen, at al behandling med biologisk medicin skulle samles på ét sted, og sygeplejerskerne skulle stå for en del af konsultationerne. Afdelingssygeplejerske Gitte Birk Sørensen har været med til at udvikle projektet.

»Vi fik et par rum og noget mandskab, og så var det bare om at starte det op fra bunden af. Vi har været meget spændte på resultatet,« siger hun.

Sammen med gigtlægerne blev sygeplejerskerne enige om, hvad en sådan konsultation skal indeholde. Lægerne ordinerer sygeplejekonsultationerne, og patienterne går hos sygeplejerskerne ca. hver anden gang. Her er det sygeplejerskernes opgave under lægesupervision at vurdere patienternes led, høre, hvordan det går med medicinen, skrive i journalen, registrere i DANBIO databasen, booke og især vejlede og undervise patienterne i, hvordan de skal håndtere deres sygdom.

Efter Gitte Birk Sørensens mening fungerer ordningen rigtig godt, og patienterne bakker hende op, viser en patienttilfredshedsundersøgelse fra oktober 2009. Ved spørgsmålet om, hvordan patienterne oplever sygeplejekonsultationen, sætter de fleste patienter kryds ved ’særdeles tilfreds’ og dernæst ’meget tilfredsstillende’, i alt 95 pct.

»Vi har været gode til at vurdere, hvilke kompetencer sygeplejersker og læger har, og dernæst fordele opgaverne. Alle har haft ejerskabsfølelse til projektet, og vi så det som vores lille barn. Så det betyder utrolig meget at se det i tal og på skrift, at patienterne føler sig trygge ved vores arbejde,« siger hun.

God information
Overlæge Uta Poulsen, som arbejder i bioenheden, er også begejstret.

»Naturligvis tager det tid at vænne sig til den nye ordning, og nogle af lægerne havde deres betænkeligheder ved at fordele opgaver til sygeplejersken. Men i dag er det tydeligt, at de er imponerende selvstændige. Vi ved, at sygeplejerskerne henvender sig til os læger, hvis der opstår problemer, de ikke kan løse, og så finder vi ud af det sammen,« siger hun.

Hun hæfter sig især ved den del af patienttilfredshedsundersøgelsen, som handler om udbyttet af information fra sygeplejerskerne. Her er 94 pct. af patienterne også særdeles eller meget tilfredse. For biologisk medicin er skrappe sager, og patienterne har brug for at vide præcis, hvordan det skal tages, og hvordan de skal reagere, hvis de får feber og infektion, nemlig at holde en pause med behandlingen og søge læge. Sikkerheden og trygheden er vigtig, og derfor kan patienterne altid kontakte dagenheden, som også overvejer, om den skal have åbent om aftenen eller tilbyde e-mail-konsultation, for det efterspørger nogle af patienterne.

For Uta Poulsen giver det rigtig god mening, at hospitalet har samlet den biologiske behandling samme sted. Fire læger og syv sygeplejersker tager sig i dag af ca. 275 patienter på biologisk medicin, men der bliver flere og flere, fordi man vælger at give medicinen tidligere end før.

»Området er meget specialiseret, og der kommer nye informationer og nye præparater fra nye studier hele tiden. Vi skal hele tiden opdatere og arbejde efter de nyeste resultater. Derfor er det optimalt med et lille team, som hurtigt kan sætte nye ting i værk«.

På ambulatoriet står sygeplejersker også for nogle af konsultationerne, efter at de er blevet oplært af en læge. Den del af hospitalet får 20.000 besøg om året.

Jo flere øjne, jo bedre
Hen på eftermiddagen er boldene i træningslokalet ryddet til side og motionscyklerne og hjælpemidlerne på plads i køkkenet. I løbet af dagen underviser ergoterapeuterne gigtpatienterne i at bruge forskellige redskaber til at klare hverdagen, når hænderne krummer, og knæene knirker. Fysioterapeuter hjælper dem med at træne deres muskler i varmtvandsbassinet. En hejs for enden står parat til at løfte de mest handicappede ned i vandet.

Hospitalet er vidne til rigtig mange typer gigtsygdomme, siger Lis Smedegaard Andersen, som er ledende overlæge. Hun startede på hospitalet i 1987, specialiserede sig på Rigshospitalet og i Odense, inden hun vendte tilbage i 2001.

»Gigt kan være alt fra en frossen skulder til livstruende karbetændelse i de store organer. Nogle former for betændelsespræget gigt kan være svære at diagnosticere, når gigten ikke umiddelbart er synlig i f.eks. skulder eller ryg, og andre er yderst sjældne. Nogle sygdomme kan først diagnosticeres efter lang tid, når de er fuldt udviklet. På hospitalet dækker vi viden over hele det brede spektrum, og vi gør det tværfagligt«.

For jo flere forskellige øjne til at vurdere patienten, jo bedre, siger hun, specielt for indlagte patienter med atypisk eller komplekst forløb. En helt ny ordning førte i december til, at personalet blev delt op i tre team. Hvert team består af læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere og diætister, som arbejder med samme patienter. De mødes hver dag på bestemte tidspunkter og diskuterer patienternes situation.

Dagenheden, også kaldt bioenheden, er et af hospitalets pilotprojekter, hvor sygeplejerskerne har en fremtrædende rolle. I 2007 besluttede hospitalsledelsen, at al behandling med biologisk medicin skulle samles på ét sted, og sygeplejerskerne skulle stå for en del af konsultationerne. Afdelingssygeplejerske Gitte Birk Sørensen har været med til at udvikle projektet.

»Vi fik et par rum og noget mandskab, og så var det bare om at starte det op fra bunden af. Vi har været meget spændte på resultatet,« siger hun.

Sammen med gigtlægerne blev sygeplejerskerne enige om, hvad en sådan konsultation skal indeholde. Lægerne ordinerer sygeplejekonsultationerne, og patienterne går hos sygeplejerskerne ca. hveranden gang. Her er det syge- plejerskernes opgave under lægesupervision at vurdere patienternes led, høre, hvor- dan det går med medicinen, skrive i journalen, registrere i DANBIO databasen, booke og især vejlede og undervise patienterne i, hvordan de skal håndtere deres sygdom.

Efter Gitte Birk Sørensens mening fungerer ordningen rigtig godt, og patienterne bakker hende op, viser en pa- tienttilfredshedsundersøgelse fra oktober 2009. Ved spørgsmålet om, hvordan patienterne oplever sygeplejekonsultationen, sætter de fleste patienter kryds ved ’særdeles tilfreds’ og dernæst ’meget tilfredsstillende’, i alt 95 pct.

»Vi har været gode til at vurdere, hvilke kompetencer sygeplejersker og læger har, og dernæst fordele opgaverne. Alle har haft ejerskabsfølelse til projektet, og vi så det som vores lille barn. Så det betyder utrolig meget at se det i tal og på skrift, at patienterne føler sig trygge ved vores arbejde,« siger hun.

God information
Overlæge Uta Poulsen, som arbejder i bioenheden, er også begejstret.

»Naturligvis tager det tid at vænne sig til den nye ordning, og nogle af lægerne havde deres betænkeligheder ved at fordele opgaver til sygeple- jersken. Men i dag er det tydeligt, at de er imponerende selvstændige. Vi ved, at sygeplejerskerne henvender sig til os læger, hvis der opstår pro- blemer, de ikke kan løse, og så finder vi ud af det sammen,« siger hun.
 

Hun hæfter sig især ved den del af patienttilfredshedsundersøgelsen, som handler om udbyttet af information fra sygeplejerskerne. Her er 94 pct. af patienterne også særdeles eller meget tilfredse.

For biologisk medicin er skrappe sager, og patienterne har brug for at vide præcis, hvordan det skal tages, og hvordan de skal reagere, hvis de får feber og infektion, nemlig at holde en pause med behandlingen og søge læge. Sikkerheden og trygheden er vigtig, og derfor kan patienterne altid kontakte dagenheden, som også overvejer, om den skal have åbent om aftenen eller tilbyde e-mail-konsultation, for det efterspørger nogle af patienterne.

For Uta Poulsen giver det rigtig god mening, at hospitalet har samlet den biologiske behandling samme sted. Fire læger og syv sygeplejersker tager sig i dag af ca. 275 patienter på biologisk medicin, men der bliver flere og flere, fordi man vælger at give medicinen tidligere end før.

»Området er meget specialiseret, og der kommer nye informationer og nye præparater fra nye studier hele tiden. Vi skal hele tiden opdatere og arbejde efter de nyeste resultater. Derfor er det optimalt med et lille team, som hurtigt kan sætte nye ting i værk«.

På ambulatoriet står sygeplejersker også for nogle af konsultationerne, efter at de er blevet oplært af en læge. Den del af hospitalet får 20.000 besøg om året. Jo flere øjne, jo bedre

Hen på eftermiddagen er bol- dene i træningslokalet ryddet til side og motionscyklerne og hjælpemidlerne på plads i køkkenet. I løbet af dagen underviser ergoterapeuterne gigtpatienterne i at bruge for- skellige redskaber til at klare hverdagen, når hænderne krummer, og knæene knirker.

Fysioterapeuter hjælper dem med at træne deres muskler i varmtvandsbassinet. En hejs for enden står parat til at løfte de mest handicappede ned i vandet.

Hospitalet er vidne til rigtig mange typer gigtsygdomme, siger Lis Smedegaard Andersen, som er ledende overlæge. Hun startede på hospitalet i 1987, specialiserede sig på Rigshospitalet og i Odense, inden hun vendte tilbage i 2001.

»Gigt kan være alt fra en frossen skulder til livstruende karbetændelse i de store organer. Nogle former for betæn- delsespræget gigt kan være svære at diagnosticere, når gigten ikke umiddelbart er synlig i f.eks. skulder eller ryg, og andre er yderst sjældne. Nogle sygdomme kan først diagnosticeres efter lang tid, når de er fuldt udviklet. På ho- spitalet dækker vi viden over hele det brede spektrum, og vi gør det tværfagligt«.

For jo flere forskellige øjne til at vurdere patienten, jo bedre, siger hun, specielt for indlagte patienter med atypisk eller komplekst forløb. En helt ny ordning førte i december til, at personalet blev delt op i tre team. Hvert team består af læger, fysioterapeuter, er- goterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere og diætister, som arbejder med samme pa- tienter. De mødes hver dag på bestemte tidspunkter og dis- kuterer patienternes situation.

»Vores styrke er, at vi for alle faggrupper kun skal koncentrere os om gigtsygdomme. Vi diagnosticerer årsagen til smerten og behandler den, men vi hjælper også patienten med at finde ud af, hvordan han eller hun bedre kan indrette sit liv. Det kræver faktisk, at vi ser på patienten fra en 360-graders synsvinkel,« siger hun.

Kontanthjælpen ligger om hjørnet
Ifølge Lis Smedegaard Andersen bliver personer, som får en svær og langvarig gigtlidelse, ofte hurtigt ramt på arbejdsevnen og det sociale liv, fordi de har svært ved at bevæge sig. Usikkerheden melder sig, kontanthjælpen kan ligge lige henne om hjørnet, og huset skal måske sælges. Psykiske spændinger og stress følger med. Ofte er det nødvendigt for dem at lære at acceptere sygdommen og tilpasse deres forventninger til fremtiden.

»Mange patienter har af gode grunde svært ved at kapere den situation, de er kommet i. Hvis de fornægter realiteterne, risikerer de en sisyfoskamp med mange nederlag. Forventningerne til behandling kan være urealistisk høje eller lave. Nogle forventer, at de stadig kan fortsætte med at løbe maraton, selv om hele familien har slidgigt, og de selv har tegn på det, mens andre bare er tilfredse, hvis det lykkes dem at løfte armen. Derfor er det vigtigt, at tea­met sammen med patienter har realistiske forventninger og behandlingsmål, så der kommer noget godt ud af en rehabiliteringsindlæggelse,« siger Lis Smedegaard Andersen og nævner, at det hænder, de bliver nødt til at afvise patienter, f.eks. fordi de er for stærkt svækket af andre fysiske sygdomme eller er depressive.

Teamarbejdet er med til at gøre opgaverne mere overskuelige. Før skulle alle hospitalslægerne holde møder sammen. Nu når de flere patienter og problemstillinger pr. konference, og alle kan komme til.

Fast tilknyttet læge
Når patienterne træder ind ad hovedindgangen første gang, får de en fast læge og sygeplejerske som kontaktpersoner og bliver knyttet til et bestemt team.

»Det gør en meget stor forskel. Før kunne der være flere læger involveret i en patients indlæggelsesforløb, og det gav patienterne en oplevelse af utryghed og svigt. Patienterne klagede over at se alt for mange forskellige læger, og samtidig skulle lægerne bruge ekstra tid på at sætte sig ind i mange patienters forløb. Nu er det samme læge, der går stuegang tre-fire uger i træk og følger patienterne tæt, hvilket giver en helt anden kontinuitet,« siger Lis Smedegaard Andersen.

Patienttilfredsundersøgelsen for hele hospitalet viser, at over 90 pct. af patienterne er tilfredse eller særdeles tilfredse med indlæggelse, information, forventning og virkning af opholdet.

Hvad der til gengæld slår revner i det ellers så velfungerende sygehus, er ventelisten. Patienten, som venter længst, venter hele 55 uger, og det piner sygehuschef Flemming Hartmann-Andersen.

Han understreger, at de akutte patienter kommer til hurtigt, men mange venter længere end de otte uger, som anbefales. Og det er egentlig ikke mangel på læger, sygeplejersker eller dårlig økonomi, som er årsagen.

»Vi har ikke fysiske rammer til at behandle flere patienter. Så derfor ønsker vi i første omgang at bygge en pavillon i højre side af haven. Her flytter vi bioenheden ned, så den kan øge aktiviteten, og så får vi plads til at udrede og behandle flere i ambulatoriet og dermed komme ned på en anstændig ventetid,« siger han.

Gråsten blev glemt

De seneste tre år har Dagens Medicin kåret Danmarks bedste hospital og de bedste afdelinger inden for specialerne. I 2008 blev Gråsten anden bedst til reumatologi, og derfor har det – med rette – vakt undren, at hospitalet i 2009 slet ikke optrådte på listen. Dette skyldes en fejl, som vi hermed beklager. Gråsten har været med i afstemningen – og Gråsten er stadig landets anden bedste reumatologiske afdeling.

Afstemningen foregik på Dagens Medicins hjemmeside i efteråret 2009, hvor de sundhedsprofessionelle kunne stemme på typisk tre hospitaler inden for hvert speciale med udgangspunkt i spørgsmål som »hvis en af dine nærmeste pårørende skulle få behov for reumatologisk behandling, hvilken afdeling vil du så anbefale?«. I alt 2.400 læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle deltog i afstemningen.

Non-profit privathospital

  • Kong Chr. X’s Gigthospitals bygninger ejes af Gigtforeningen, som står som garant, hvis hospitalet får underskud. Medarbejderne er ansat i Gigtforeningen, på nær overlægerne, som er ansat i Region Syddanmark.
  • Det private hospital er et non-profit et af slagsen, men skal tjene penge ind til drift, vedligeholdelse, fornyelse og udvikling. Det fungerer som Sygehus Sønderjyllands reumatologiske afdeling og har en kontrakt med Region Syddanmark, som bygger på samme principper som hos de offentlige sygehuse med drg-takster. Det har en drg-værdi på 145 mio. kr. om året.
  • Patienterne bliver henvist af deres praktiserende læge til hospitalet, som er en del af det frie sygehusvalg. Gigtforeningen har i alt tre behandlingscentre, de to øvrige tager kun imod patienter, som allerede har fået deres sygdom udredt.
  • Hospitalet har ca. 800 indlæggelser om året og 20.000 patienter i ambulant behandling, dvs. almindelig kontroller, røntgenundersøgelser og scanninger. Størstedelen af patienterne har betændelsesrelaterede gigtsygdomme.
  • Lægestaben består af  syv reservelæger, syv overlæger deriblandt en professor, og en ledende overlæge. I alt har hospitalet 155 ansatte.
  • Hospitalet har et vagtberedskab og kan modtage akutte patienter døgnet rundt.
  • Hospitalet uddanner læger, speciallæger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre.
  • 75 pct. af de indlagte patienter kommer fra Region Syddanmark og 25 pct. fra de andre regioner. I ambulatoriet kommer 93 pct. fra Region Syddanmark, mens 7 pct. bor i andre dele af landet.

På vej til akkreditering

  • Kong Chr. X’s Gigthospital er som det første privathospital på vej til en dansk akkreditering. Det er blevet akkrediteret to gange af et engelsk firma, CHKS, i 2003-2009. Nu er det tilmeldt den Danske Kvalitetsmodel ved Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsenet (IKAS) og får til sommer besøg af danske kontrollanter, der skal se på, om sygehuset opfylder kriterierne inden for bl.a. ledelse, patienterfaringer, forløb, behandling og sikkerhed.