Et menneskes smertefølsomhed kan vurderes med enkle test, viser forsøg gennemført af professor Henrik Kehlet og hans forskergruppe. Allerede inden en operation kan man måle, hvor store smerter en patient vil få efter indgrebet.

Sammenhængen skal nu undersøges nærmere. Formålet er bl.a. at individualisere smertebehandlingen til kirurgiske patienter og at få mulighed for at forudse, hvilke patienter der har størst risiko for at udvikle kroniske smerter.

»Patienter reagerer med meget forskellige grader af smerter på den samme operation. Vi har f.eks. vist, at hvis vi fremkalder en lille overfladisk brandskade på patientens ben og måler, hvor ondt det gør, så kan vi forudsige graden af smerter efter operationen,« siger professor i kirurgi Henrik Kehlet, Rigshospitalet.

Sammen med professor Troels Staehelin Jensen er Henrik Kehlet i gang med at undersøge de individuelle variationer i menneskers smertefølsomhed. De to forskere vil bl.a. ved hjælp af hjernescanninger kortlægge de mekanismer, der gør, at folk reagerer forskelligt på de samme smertepåvirkninger. Scanninger udført af udenlandske forskergrupper har allerede vist, at de patienter, der reagerer stærkest på en overfladisk brandskade, også har den kraftigste reaktion i hjernen.

Formentlig er smertereaktioner genetisk bestemt, mener Henrik Kehlet. Nogle mennesker er bedre til at danne morfinsubstanser og andre kemiske signalstoffer, der kan holde smertereaktionen nede.

Gennem de senere år er det blevet klart, hvor vigtigt det er at undgå smerter i forbindelse med operationer. Dels kan patienterne mobiliseres hurtigere, når de ikke har ondt, og dermed slippe for komplikationer som blodpropper og lungebetændelse. Dels ved man nu, at operationssmerter kan sætte sig til kroniske smerter.

»Hvis man kan identificere de patienter, der risikerer at få mange smerter efter en operation, kan man koncentrere kræfterne om dem,« siger Henrik Kehlet. »Det at få fjernet livmoderen er f.eks. ikke et indgreb, der normalt giver store smerter. Derfor tilbydes patienterne sædvanligvis ikke epidural smertebehandling, men får i stedet kombinationer af almindelig smertestillende medicin. Men måske er det lidt synd, for det kan godt være, at ti pct. af kvinderne ville have gavn af epidural smertebehandling efter operationen,« siger Henrik Kehlet.

Med de nye redskaber til vurdering af patienters smertefølsomhed håber han, at man i fremtiden kan udpege de patienter, der har mest brug for intensiv smertelindring efter kirurgiske indgreb.

Charlotte Frendved Hansen