OUH: »Det er som at blive slået hjem i ludo«

Odense Universitetshospital (OUH) er landets største sundhedsarbejdsplads med over 8.000 ansatte og et budget i omegnen af fire mia. kr. Så konvolutten var tyk, da hospitalet sidste år sendte specialeønskerne ind til Sundhedsstyrelsen. Ortopædkirurgisk afdeling lagde billet ind på samtlige regionsfunktioner og de fleste af de højt specialiserede funktioner. Et naturligt ønske for det ene af tre hovedcentre i kongeriget, som allerede har etableret funktionerne. Tilbagemeldingen var nedslående for afdelingen, hvor især børneortopædien og den ortopædiske onkologi er ramt på specialfunktionerne.

»Vi kender ikke den officielle plan før søndag, det er vigtigt at understrege. Men hvis udmeldingen taler sandt, er vi noget forundrede over at miste funktioner, vi er dygtige til og har patienter nok til at udføre,« siger Niels Dieter Röck, ledende overlæge for ortopædkirurgisk afdeling.

Isbjergsproblem
Sammen med Rigshospitalet i København og Århus Sygehus i det midtjyske udgør OUH aksen inden for medicinsk forskning og uddannelse i Danmark. Derfor er det ekstra bekymrende at miste højt specialiserede funktioner, mener Niels Dieter Röck og minder om den bebudede lukning af hospitalets nyrecenter.

»Syddansk Universitet risikerer at skulle samarbejde med et amputeret sygehus. Der vil være områder, hvor vi kun kan give en delvis undervisning. Ifølge oplægget mister vi den stand alone-status, hvor vi kan klare alle funktioner selv. Det kan potentielt true lysten til at læse medicin her i regionen og true vores funktion som videreuddannelsessted for højt specialiserede,« frygter overlægen.

Han kritiserer specialeplanlæggerne for at fokusere på volumen af behandlinger i stedet for det samlede billede af kompetencer og erfaring.

»Vi har det, jeg kalder for et isbjergsproblem, hvor det, man umiddelbart kan se, dækker over et langt større, usynligt arbejde. F.eks. indenfor sarkombehandling, hvor et lille antal operationer dækker over et meget stort arbejde, vi laver med udredning og efterbehandling. Man kan ikke bare vurdere volumen ud fra antal operationer,« lyder Niels Dieter Röcks anke.

Dansk tradition for stærke universitetshospitaler
På Det Nationale Indikatorprojekt overvåger og formidler man kvaliteten af det danske sundhedsvæsen. Her vil cheflæge Paul Bartels ikke forholde sig til, om et decimeret OUH vil betyde ringere kvalitet inden for uddannelse og behandling i Region Syddanmark. Han mener til gengæld, at udviklingen er uundgåelig.

»Vi har en tradition for at have næsten alle specialer repræsenteret på alle universitetshospitaler, i modsætning til udlandet, hvor jeg kender til flere medicinske fakulteter i byer med relativt små sygehuse. Det er svært at forestille sig, at vores universitetshospitaler herhjemme kan fortsætte med at have alle specialer, især hvis Aalborg også skal til at have et medicinsk fakultet,« siger Paul Bartels.

I Odense ærgrer Niels Dieter Röck sig mest over den opbyggede erfaring, der nu ser ud til at forsvinde.

»Personalet føler, de har brugt en årrække på at opbygge en mængde erfaring, forskning og behandling, som nu bliver taget fra dem. Stemningen er spændt, nedtrykt og præget af forundring, fordi udmeldingen er meget anderledes end det materiale, vi tog stilling til i november. Jeg har hørt nogen beskrive det som at blive slået hjem i ludo,« siger han.

Han lufter muligheden for, at der er lavet en fejl i den enorme proces, specialefordelingen er.

»Jeg anerkender, at det er et stort stykke arbejde af Sundhedsstyrelsen. Men vi må håbe, noget af det ikke er rigtigt. At de simpelthen har gjort fejl. Og at de åbenbare urimeligheder bliver rettet op.«