Intentionen var at skære ventetiderne ned. Det modsatte er sket. Derfor har flere af partiernes ordførere for psykiatriområdet indkaldt sundhedsminister Bertel Haarder (V) til et grundigt serviceeftersyn af reglerne for behandling af psykisk syge børn og unge.
Opfordringen til ministeren kommer, efter at Dagens Medicin i sidste uge skrev, at psykisk syge børn og unge kommer i klemme mellem offentlige og private klinikker. Børnene har - i modsætning til voksne - kun ret til hurtig psykiatrisk behandling inden for to måneder, hvis deres tilstand bliver forværret, mens de venter. Loven giver de offentlige klinikker mulighed for at afvise privat behandling af børn og unge, som ellers er blevet henvist til hurtig udredning på privatklinikkerne.
Da Folketingets partier forhandlede aftalen om udvidet behandlingsret for psykisk syge børn og unge på plads sidste år, blev de enige om at differentiere mellem ret til udredning og behandling. Ideen var ifølge de konservatives psykiatriordfører Vivi Kier at få en hurtig udredning for at afklare, hvilke børn der havde brug for behandling. De psykiatriske klinikker er siden løbet ind i flere problemer, og hun har derfor bedt ministeren om at tage sagen op.
»Vi blev enige om aftalen, fordi vi mente, at det ville kunne forkorte ventelisterne. Før nu har jeg ikke været bevidst om, at loven er en hæmsko for hurtig behandling. Kæden hopper af, hvis et ungt menneske bliver henvist til udredning i privat regi og så ikke må få behandling, før de offentlige klinikker godkender det. Der er behov for et mere smidigt system,« siger Vivi Kier.
Lange ventelister
Ventelisterne for børn og unge med psykiske lidelser er stadig alenlange, og i Nordjylland er der f.eks. først tider til udredning for adhd i 2015. På Bispebjerg Hospital er ventelisterne vokset i den periode, børnene har haft ret til et privat behandlingstilbud.
Dagens Medicin beskrev i sidste uge, hvordan otteårige Mikkel har ventet 10 måneder på at komme i medicinsk behandling for adhd. Han er et af de børn, som er kommet i klemme, fordi Bispebjerg Hospital har mulighed for at blokere for de behandlinger, privatklinikker ønsker at tilbyde børnene. Klinikchef Torsten Warrer fra Privathospitalet Heimdal opfordrer politikerne til at sløjfe den sætning i loven, som definerer, at børn kun har ret til behandling, hvis der sker en forværring af sygdommen.
Det synes SF’s ordfører for området, Özlem Cekic, er en god idé.
»Jeg har fra begyndelsen sagt, at børn og unge skal have de samme rettigheder som voksne. Det er helt uholdbart, at børnenes sygdom skal forværres, før de bliver tilbudt behandling. De bliver tabere i interne fagkampe mellem offentlige og private, og samtidig drukner klinikkerne i bureaukrati,« siger Özlem Cekic.
Lære af de voksne
Også Dansk Folkepartis Liselott Blixt og Socialdemokraternes psykiatriordfører Karen Klint vil have Bertel Haarder til at tage sagen op. Karen Klint har bedt de partier, som står bag satspuljeaftalen for psykiatrien, om et såkaldt fortolkningsmøde.
Hun vil gerne diskutere, om der med den nuværende lovgivning bliver brugt for meget tid på, at de offentlige klinikker skal tage stilling til og godkende hver enkelt undersøgelse og behandling i privat regi. Det kan ifølge Karen Klint ramme børnene, som får længere ventetider, når sagerne hele tiden skal sagsbehandles i både offentligt og privat regi. Karen Klint mener, at det er vigtigt at diskutere, om børne- og ungdomspsykiatrien kan lære noget af voksenpsykiatrien, hvor patienterne bliver henvist til aftalte pakkeforløb, som på forhånd giver privatklinikkerne ret til både udredning og behandling.
Bertel Haarder sagde i sidste uge til Dagens Medicin, at han var åben for at se på sagen sammen med de øvrige satspuljepartier.