»Nem og hurtig adgang til patienteoplysninger for landets vagtlæger.« Det står højt på ønskesedlen hos Lægeforeningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Og efter en lang sommer hvor de danske medier har gravet dybt i alle vagtlægeordningens fejl og mangler, viser politikerne sig særdeles lydhøre.
Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg, har over for Berlingske Tidende erklæret sig parat til at finde de fornødne penge, og sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) er villig til at afsætte et trecifret millionbeløb.
Men spørger man direktøren for Digital Sundhed, Otto Larsen, er det ikke bare et spørgsmål om penge og om at skabe en teknisk platform, hvor vagtlægerne nemt og hurtigt kan hente oplysninger. Der er også patienternes retssikkerhed at tage hensyn til.
Et spørgsmål om etik
»Der ligger en indbygget konflikt mellem borgernes patientsikkerhed og behovet for at give fagpersoner i sundhedsvæsnet adgang til borgernes sygdomshistorie, så de kan give den bedste behandling,« siger Otto Larsen.
Han fortæller, at borgernes ret til integritet i dag gør, at hvis en person med AIDS ikke vil have, andre skal vide det, så fremgår det ingen steder. Heller ikke hvis han en dag bliver indlagt på skadestuen.
»Det er klart, at en patient, der er dødssyg, synes, det er fint, at vagtlægen kan se hans helbredsmæssige oplysninger. Men alle de raske, eller de, som er mindre syge, synes ikke nødvendigvis, at det er okay. De vil ikke have, at personlige helbredsoplysninger er let tilgængelige for alle i sundhedsvæsnet,« siger han.
Otto Larsen mener, det er op til politikerne at tage den etiske debat.
»Det er i høj grad et spørgsmål om politisk vilje og mod til at få skabt klare lovgivningsmæssig rammer, der afgør, hvad det sundhedsfaglige personale skal have adgang til,« siger han.
Løsningerne er på vej
Med hensyn til at skabe en teknisk platform, mener Otto Larsen ikke, at der er behov for millioninvesteringer i nye it-projekter for at komme væsentligt videre.
»I dag er det være teknisk muligt at give læger adgang til en lang række historiske data om patienternes helbred via eks. Sundhed.dk. Juridisk set er det dog ikke lovligt, idet patienterne ikke har givet deres samtykke,« fortæller han. Det ville politikerne kunne ændre ved en lovændring.
Næstformand i PLO Henrik Dibbern har dog givet udtryk for, at lægerne mener, at Sundhed.dk er for tungt og langsomt at arbejde med.
Otto Larsen medgiver, at systemet kunne være hurtigere, men siger at »sikkerhed altså koster noget i tid«.
Og så peger han på, at især to af de digitale systemer, der i øjeblikket er under opbygning, i nær fremtid vil kunne give vagtlægerne størstedelen af de informationer, de har brug for. Det drejer sig om Det Fælles Medicinkort og det Nationale Patientindeks (NPI), som efter planen skal fungere på landsplan fra 2011.
Det Fælles Medicinkort: Vil give lægerne adgang til patienternes aktuelle medicinering. Systemet er ved at blive implementeret og forventes at være udrullet i samtlige regioner, kommuner og hos de praktiserende læger fra 2011. Indtil da vil vagtlægerne via Medicinprofilen have adgang til at se hvilken medicin, som patienterne har hentet på apoteket.
Det Nationale Patient Indeks (NPI): Giver allerede i dag borgere i en række kommuner adgang til egne oplysninger, men fra 2011vil det også være tilgængeligt for lægerog andre fagpersoner. NPI vil indeholde oplysninger fra eJournal, Landspatienteregeistret, MedicinprofilenPR, PEM samt vise laboratoriesvar.