Det er ingen hemmelighed, at professor ved det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, er imod mammografiscreeninger.

De seneste syv år har han gjort det til sin mærkesag at bevise, at screening for brystkræft ikke nytter og gør mere skade end gavn på grund af overdiagnostik. 

I samme periode har der udviklet sig en tydelig opdeling af eksperterne på området, så der nu er to fløje, én for og én imod brystkræftscreening. Debatten de to fløje imellem er blevet mere og mere indædt og er nu kulmineret med, at Peter Gøtzsche har lavet en personlig klage over en kollega, antyder manipulationsspekulationer mod en anden og anklager Sundhedsstyrelsen for lovbrud. 

Klagen mod Kroman 
Peter Gøtzsche har klaget over chef for brystkirurgisk afdeling, Niels Kroman, til Kromans chef, direktør for HovedOrthoCentret på Rigshospitalet, Tom Pedersen.

Dagens Medicin er blevet gjort bekendt med den personlige klage af Niels Kroman selv, og Peter Gøtzsche bekræfter at have sendt den. Årsagen er ifølge Gøtzsche, at Niels Kroman fejlinformerer befolkningen.

»Jeg klager over Niels Kroman, fordi han bliver ved med at sige, at screening fører til, at færre mister brystet. Han fejlinformerer jo hele befolkningen, når han siger, som han f.eks. gør i Kræftens Bekæmpelses nyhedsbrev 6. oktober,« siger Peter Gøtzsche, da han bliver foreholdt klagen.

Hidtil har debatten om mammografiscreening, om end tonen har været hård de to fløje imellem, været ført som en akademisk debat i diverse tidsskrifter og dagblade. At den nu har udmøntet sig i en personlig klage til Niels Kromans chef, skyldes ifølge Peter Gøtzsche, at ’bægeret er fyldt’.

»Niels Kroman har de seneste syv år, i læserbreve i aviser og i Ugeskrift for Læger, gang på gang påstået, at jeg taler usandt, hvilket er åbenlyst forkert. Jeg har hele tiden kunnet dokumentere det, jeg kommer med, hvorimod han er gået efter min person, frem for at komme med akademiske argumenter, og det synes jeg ikke er i orden. Det er det, jeg reagerer på nu,« fortæller Peter Gøtzsche.

Niels Kroman ønsker ikke at kommentere klagen konkret.

»Jeg vil ikke fortsætte en offentlig diskussion, hvor modparten klager over mig og bruger ord som ’løgn’ i den offentlige debat. Det er uværdigt for en akademisk debat og er med til at undergrave befolkningens tillid til lægestanden,« siger han.

Anklagen mod Sundhedsstyrelsen

31. oktober fik Peter Gøtzsche så publiceret en kronik på hjemmesiden Videnskab.dk. Her skriver Gøtzsche, at Sundhedsstyrelsen bevidst fravælger at basere sin informationsfolder og sine anbefalinger vedr. mammografiscreening på de mest pålidelige studier, der findes. 

Overlæge og kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, er dog ikke helt enig i den udlægning af en informationsfolder, der blev udgivet i 2008. 

»Vi mener, at folderen er afbalanceret, og at den rammer plet. Tekstmæssigt bruger vi faktisk flere tegn i pjecen på at beskrive skadevirkninger end fordele,« siger Søren Brostrøm. 

Det giver Peter Gøtzsche dog ikke meget for.

»Det er irrelevant at snakke om, hvor mange ord man bruger på noget, når man bevidst har valgt at nedtone den værste skadevirkning i form af overdiagnosticering, som Sundhedsstyrelsen slet ikke sætter tal på,« uddyber Gøtzsche. 

Ifølge Peter Gøtzsche bryder Sundhedsstyrelsen sundhedslovens § 16 med den skæve fordeling af information om henholdsvis fordele og ulemper. Paragraffen understreger bl.a. patientens krav på oplysninger om risici ved en given behandling.  

»Informationsfolderen nævner ikke risikoen for overdiagnosticering, og det, de skriver om, at screening giver færre mastektomier, er direkte forkert. Desuden er der, siden folderen kom ud i 2008, kommet mange vigtige studier, som gør den endnu mere misvisende. Man negligerer den forskning, der er kommet frem. og gør, som man har gjort de seneste ti år,« siger Peter Gøtzsche.

Søren Brostrøm understreger, at Peter Gøtzsche ikke har ret i sin anklage om lovbrud, da sundhedslovens § 16 ikke tager sigte på Sundhedsstyrelsens virke. 

Han påpeger desuden, at informationspjecen aldrig er den eneste information, en kvinde får. Hun vil løbende modtage information fra sundhedspersonale, og der er yderligere undersøgelser, der altid går forud for en eventuel behandling for formodet brystkræft.

Forskerkollega også i skudlinjen
I kronikken kritiserer Peter Gøtzsche også professor Elsebeth Lynge fra Københavns Universitet, der hører til på fløjen af fortalere for mammografiscreening. Han går så langt som til at skrive, at »ingen af modellerne var valideret, og det er uklart, om Lynge og medarbejderne valgte den model, der gav de mest gunstige resultater«, om Elsebeth Lynges studier, der ifølge Gøtzsche har haft stor indflydelse på politikken omkring screening og på den information, kvinder får om screening i dag. 

Peter Gøtzsche vil ikke svare på, om der er tale om en anklage om bevidst manipulation.

»Jeg vil ikke sige det tydeligere. Vi ved ikke, hvad der er foregået, men vi kan bare konstatere, at modellen umuligt være rigtig,« siger Peter Gøtzsche. 

Elsebeth Lynge har kun en enkelt kommentar til Peter Gøtzsches kritik.

»Jeg må være smigret over, at Peter Gøtzsche tillægger mine undersøgelser så stor betydning for mammografiscreening. Det er dog en ære, jeg deler med ganske mange udenlandske kolleger. Jeg anbefaler, at man læser vores originale publikationer i stedet for Peter Gøtzsches fortolkninger,« skriver hun pr. mail.