Regeringen og Danske Regioner har med økonomiaftalen aftalt at nedsætte en styregruppe, der skal stå spidsen for arbejdet med at skabe kliniske retningslinjer. Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Lægeforeningen er dybt skuffede over, at ingen lægelige organisationer kommer med i styregruppen, og retningslinjerne fører derfor ikke til den bedste behandling, lyder det fra lægerne.
Regeringen og Danske Regioner har et mål om at udarbejde cirka fem kliniske retningslinjer i 2012 og yderligere femten per år fra 2013 til 2015. I økonomiaftalen fremgår det, at parterne vil nedsætte enstyregruppe, som skal vælge de områder, hvor der skal udarbejdes retningslinjer og godkende en overordnet model for arbejdet. Styregruppen får repræsentanter for KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, har svært ved at forstå, hvorfor de lægelige organisationer ikke er med i styregruppen.
»Udmeldingen er dybt skuffende. Vi og LVS har i lang tid arbejdet sammen med Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner om det her, og lige pludselig vælger regeringen og regionerne at hægte de lægefaglige organisationer af i styregruppen,« siger han.
Formanden for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, Peter Schwarz, forstår heller ikke, hvorfor lægerne ikke er repræsenteret i styregruppen.
»Vi mener, det er en katastrofe at udelade de lægefaglige organisationer, når der skal udarbejdes kliniske retningslinjer. Vi har selv været med til at sætte nationale retningslinjer på dagsordenen, og vi har gennem de sidste seks måneder holdt møder med alle parterne. De har på intet tidspunkt præsenteret en model for kliniske retningslinjer, der ikke involverede fagligheden, så beslutningen undrer os meget, og vi er dybt skuffede,« siger Peter Schwarz.
Fokus på økonomi
Ifølge økonomiaftalen skal de kliniske retningslinjer sikre alle danskere »adgang til ensartet høj kvalitet i udredning og behandling«, men i aftalen bliver der ligeledes lagt vægt på, at retningslinjerne »skal bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse« og »sikre en løbende prioritering på sundhedsområdet med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene«.
Ifølge Mads Koch Hansen er idéen med at indføre kliniske retningslinjer et større fokus på evidens, så patienterne får den bedste behandling. Hvis embedsmændene skal lede opgaven med de kliniske retningslinjer uden faglige input, er risikoen, at det primært bliver ud fra et økonomisk incitament.
»Jeg frygter, vi kommer til at se en gentagelse af sagen om visitationsretningslinjer, som netop drejer sig om økonomi. Her viser det sig, at patienter er blevet afskåret fra en behandling, de faktisk havde brug for,« siger Mads Koch Hansen.
En gang embedsmandsværk
Han tvivler på, hvordan lægerne vil tage imod retningslinjerne, hvis de er udformet af embedsmænd.
»Hvis de kliniske retningslinjer bliver et politisk administrativt projekt, får de ikke den nødvendige vægt i den kliniske hverdag – som er drevet af faglighed – og så er retningslinjerne omsonst. Derfor er det vigtigt, at der både er læger i de faglige grupper, der skal udarbejde retningslinjerne, og i den styregruppe, der lægger de overordnede linjer,« siger Mads Koch Hansen.
Peter Schwarz mener, at man med beslutningen signalerer, at der tages større hensyn til økonomi end at give patienterne den bedste fagligt baserede behandling. Han kalder det en gang »embedsmandsværk, som er spild af tid«.
»Det er ligesom, da man lavede visitationsretningslinjer. De bygger på et økonomisk incitament, hvor man på forhånd har besluttet, hvad resultatet skal være. Konsekvensen bliver, at lægerne ikke kan bakke op om retningslinjerne, fordi de ikke kan stå inde for dem fagligt, hvis de alene bygger på økonomiske beslutninger,« siger Peter Schwarz.