1. januar blev Danmark formand for EU, og det er vi hele det første halve år.
Det betyder, at Danmark for alvor får mulighed for at sætte aftryk på det fælles europæiske sundhedsområde. I hvert fald på de debatter, der skal føres.
EU-formandskabet gør nemlig Danmark til leder for debatter i – og under Ministerrådet, samtidig med, at de respektive ministerier får mulighed for at sætte i hvert fald noget af den dagsorden, der skal diskuteres. Indflydelse på de beslutninger, der skal træffes på baggrund af de diskussioner, Danmark skal lede, er der til gengæld ingen af.
Et EU-formandsland bestemmer nemlig ikke mere end andre lande – beslutninger i EU-regi skal til afstemning hos organisationens andre organer.
Danmark er under formandskabet ansvarlig for flere bundne opgaver, blandt andet lede forhandlinger af forslag til direktiver og lovgivning, der ligger fra tidligere formandsperioder. Og så har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse selv valgt tre topprioriteter, som får særlig opmærksomhed det næste halve år.
Kroniske sygdomme, aldring og eHealth
Antibiotikaresistens, kroniske sygdomme og sund aldring og innovation i sundhed er de områder, der bliver prioriteret under det danske formandskav.
»Vi sætter fokus på antibiotikaresistens sammen med fødevareministeriet. Sverige satte også fokus på resistensproblematikken i 2009, da de havde formandskabet, men de så på det specifikke problem med at få udviklet nye antibiotika-former. Vi sætter fokus på rationelt forbrug hos både dyr og mennesker, det vil sige, at man skal bruge den rette antibiotika, og kun når det er nødvendigt,« fortæller Katrine Schjønning, der er kontorchef i den internationale enhed i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
I marts afholder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en konference, hvor relevante personer skal udveksle erfaringer og drøfte problemerne i en række workshops.
»De konklusioner vil vi løfte over i nogle såkaldte Rådskonklusioner, der så kan drøftes og forhandles i Ministerrådet. Vi kan godt have store ambitioner, men vi er i sidste ende afhængige af, hvor meget de andre lande kan og vil gå med til,« forklarer Katrine Schjønning og uddyber, at man ønsker at skabe grundlag for, at der kan handles, og ikke bare snakkes.
Kroniske sygdomme er tværgående tema
Kronisk sygdom og aldring er også en af de danske prioriteter, og diabetes vil blive brugt som 'modelsygdom'. 2012 er udråbt til året for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer, og det markerer det danske formandskab med en konference d. 18.-19. januar.
»EU har allerede fokus på kroniske sygdomme, det blev sat på dagsordenen i efteråret, og der er en refleksionsproces i gang i EU, der skal resultere i, at alle medlemslande byder ind med deres erfaringer,« fortæller Katrine Schjønning.
Kroniske sygdomme vil, ifølge Katrine Scjønning, løbe som et tværgående tema gennem mange af de sundhedsrelaterede initiativer under EU-formandskabet, fordi problematikken uvægerligt farver mange drøftelser om sundhedsvæsenet.
»Både innovation og kronisk sygdom optager alle sundhedsministrene. Der er færre penge og flere syge, og vi vil gerne bidrage til en større viden om, hvordan man kan gribe det an,« siger Katrine Schjønning.
Den sidste danske dagsorden er netop innovation og eHealth. Her er fokus på at skabe en bevidsthed om lovgivningens indflydelse på virksomheders evne til at skabe innovation og vækst. Der skal blandt andet forhandles et direktiv om medicinsk udstyr, som både skal sikre patienternes sikkerhed og være så simpelt, at virksomhederne kan forstå – og arbejde indenfor rammerne.
En hel uge er desuden dedikeret til 'eHealth-week', som foregår i København i maj.
Godt arbejde giver gennemslagskraft
På grund af EU's opbygning kan det danske formandskab ikke sætte sig som mål, at det ene eller andet forslag skal vedtages.
Derfor er målsætningen i højere grad at skabe debat om - og fokus på de udvalgte områder, at pege på løsningsmodeller for forskellige problematikker, og at bringe konklusionerne videre til dem, der skal tage beslutningerne.
Men selvom Danmark ikke kan tage beslutninger, kan der forhåbentlig drages nytte af EU-formandskabet alligevel. Ifølge Katrine Schjønning kan et veludført arbejde under formandskabet betyde, at Danmark efterfølgende får en større gennemslagskraft på det europæiske sundhedsområde.
LIF er skeptiske
Lægemiddelindustriforeningens koncernchef, Ida Sofie Jensen, er mindre optimistisk omkring det danske udbytte af formandskabet. I en
kommentar på foreningens hjemmeside skriver hun, under overskriften 'Dansk formandskab uden visioner er hurtigt glemt', at EU's økonomiske udfordringer betyder, at der ikke bliver nævneværdig plads til at drøfte sundhedspolitiske visioner under formandskabet.
»Derfor er der brug for en to-strenget dansk strategi. Dels fortsat at arbejde med den sundhedspolitiske del af EU-politikken og dermed også signalere, at når der er "politisk luft" til debatten om visionerne, så træder vi til med fuld kraft. Dels at prioritere, at Danmark får indflydelse på den erhvervs- og forskningspolitiske dagsorden på en måde, hvor sundhedsindustriens stemme høres bedst muligt,« skriver Ida Sofie Jensen.
Andre aktører har tilsyneladende større forventninger til sundhedsområdet under EU-formandskabet. Blandt andet holder Novo Nordisk en stort anlagt konference, hvor ministre, embedsmænd, forskellige organisationer og delegationer fra både EU – og ikke EU-lande bliver inviteret til København i dagene efter det uformelle ministermøde i Horsens 23.-24. april for at diskutere de samme emner, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sætter fokus på.