I flere år underviste Søren Dalsgaard andre psykiatere og blev aflønnet af medicinalfirmaer. Han mener stadig, at man fagligt ikke kunne sætte en finger på hans arbejde som psykiater, selv om han i perioder havde job, der blev aflønnet af medicinalvirksomheder. Men mavefornemmelsen var alligevel ikke god.

Søren Dalsgaard, leder af adhd-centret i Psykiatrien i Region Syddanmark, havde både oplevet kolleger, der var hængt ud for at være købt og betalt af industrien, og så var der et kommende drømmejob i sigte, som han ikke havde lyst til at forene med små bijob, der var betalt af industrien. Derfor tog han sidste år beslutningen om helt at droppe forbindelsen.

»Jeg kender folk i lægeverdenen, der var blevet hængt ud på en usædvanlig hård måde, og det ønskede jeg ikke selv. Mine honorarers størrelse stod overhovedet ikke mål med risikoen for at havne på forsiden af avisernes forsider,« siger Søren Dalsgaard.

Han mener dog i princippet godt, at han kunne lede adhd-centret og samtidig været aflønnet af industrien.

»Men jeg synes selv, at det var ekstra vigtigt, at jeg ikke havde nogen forbindelse, fordi jeg som leder af dette center står for at tilrettelægge, koordinere og sikre en høj kvalitet i udredning og behandling af patienter med adhd i hele Region Syddanmark. Jo mere indflydelse man har som læge, jo vigtigere er det, at der ikke sås tvivl om ens integritet,« siger Søren Dalsgaard, der understreger, at bruddet med industrien ikke var et krav for at få jobbet.

Altid været opmærksom
I flere år forinden havde han som afdelingslæge adskillige gange holdt oplæg på voksenpsykiatriske afdelinger som led i temadage eller efteruddannelse om især voksne og adhd.

Ifølge Søren Dalsgaard var det som oftest de psykiatriske afdelinger, der kontaktede ham for at få ham til at undervise, og de havde i forvejen indgået en aftale om sponsorering af mødet med et af medicinfirmaerne Eli Lilly og Novartis, som begge producerer adhd-medicin.

Det var til en løn, der lå på niveau med Lægeforeningens takster, som er ca. 1.500 kr. per time. Og fra den første gang har han været opmærksom på mulige faldgruber.

»Jeg har altid været meget opmærksom på, hvordan det kan opfattes. Jeg har altid oplyst om samarbejdet, og jeg har ikke dårlig samvittighed over, hvad jeg har tjent, for det er ikke meget. Men emnet dukker hele tiden op i pressen, og nu er Lægeforeningen også gået meget ind i debatten,« siger Søren Dalsgaard og understreger, at forbindelsen mellem læger og industri er en svær balancegang.

»På den ene side skal man være skeptisk over for forbindelsen mellem læge og industri, for selv om jeg altid har følt, at jeg ikke kunne påvirkes, vil det alligevel være svært at afvise. Der kan også være grund til at være bekymret, for forbindelsen kan være en uheldig sammenblanding. Jeg bliver i hvert fald bekymret over at høre oplæg fra kolleger, der ikke i det mindste oplyser om deres tilknytning til medicinalindustrien,« siger han og fortsætter:

»På den anden siden skal det ikke være en hetz, lige så snart en læge samarbejder med industrien. Jeg har i flere år holdt oplæg om adhd-medicin for voksenpsykiatere, og det har konkret betydet, at andre har fået mere viden om området, og patienterne får en bedre behandling. Det var ikke sket, hvis ikke medicinalfirmaerne havde betalt mig, for afdelingerne har ikke budget til at betale for den slags undervisning,« siger Søren Dalsgaard.

Åbenhed
Han mener, at det allervigtigste for læger, der samarbejder med industrien, er åbenhed.

»Generelt er det vigtigt, at læger er opmærksomme på den risiko, der er ved samarbejdet. Det er vigtigt, at vi som læger gør det samarbejde meget tydeligt, så mistanken ikke lurer. Øget åbenhed vil hjælpe meget, men det løser ikke problemet fuldstændigt,« forklarer Søren Dalsgaard.