Ventetiden på udredning vil stige for patienter med kræft og andre alvorlige sygdomme, hvis privatpraktiserende speciallæger tager færre patienter resten af året, advarer direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.
Patientforeningen slår alarm, efter at Foreningen af Privatpraktiserende Speciallæger (FAPS) i et brev har opfordret sine medlemmer til at sænke aktivitetsniveauet for at undgå at ramme et indtjeningsloft, som blev aftalt ved sidste overenskomst.
I en patientundersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse blandt 3000 kræftpatienter var privatpraktiserende speciallæger involveret i op mod hver tredje kræftudredning, og det vil have uacceptable konsekvenser for ventetiderne, hvis speciallægerne sætter tempoet ned, siger Leif Vestergaard Pedersen.
»Det kan måske gå an, at de privatpraktiserende speciallæger holder igen med de mere rutineprægede kontroller, men jeg er utryg ved den lidt firkantede udmelding fra de privatpraktiserende læger om, at de vil sætte aktivitetsniveauet ned. Det er helt uacceptabelt, hvis det betyder, at ventetiden bliver sat op for kræftpatienterne og andre med mistanke om alvorlig sygdom,« siger Leif Vestergaard Pedersen.
Gå udenom
Direktøren for Kræftens Bekæmpelse foreslår, at al udredning af kræft bliver lagt over i regionerne og går helt uden om de privatpraktiserende speciallæger.
»Mindre aktivitet hos speciallægerne vil ramme alle typer patienter, men det vil ramme i særlig grad, der hvor ventetiden har betydning, og det har den for kræftpatienter og en lang række andre patientgrupper. Man bør overveje, om ikke henvisningen skal gå direkte til hospitalet eller det diagnostiske center, når den praktiserende læge har mistanke om kræft,« siger han.
FAPS’ opfordring til medlemmerne skyldes ifølge foreningen selv, at en årlig aktivitetsstigning på fire pct. hos de privatpraktiserende speciallæger de seneste år er kollideret med en aftale om et loft for indtjeningen i de private praksisser. Ved sidste overenskomst aftalte foreningen med regionerne, at de privatpraktiserende speciallæger får fuld betaling for alle behandlinger, indtil de når en såkaldt knækgrænse, som er afhængig af lægens speciale, og svinger mellem 900.000 og 4,5 mio. kr. Alt over knækgrænsen får lægen kun delvis betaling for. Det er udsigten til, at mange snart vil nå den grænse, der har fået FAPS til at opfordre medlemmerne til at sætte tempoet ned.
FAPS: Træd på bremsen
»Den udvikling, vi har set de seneste fem måneder, kan ganske enkelt ikke fortsætte. Stort set alle læger bliver nødt til at træde på bremsen nu og tage færre patienter ind resten af perioden. Ellers kommer vi til at stå i en situation, hvor speciallægerne får reduceret deres honorering,« siger Mikkel Holmelund, formand for FAPS’ forhandlingsudvalg, i en pressemeddelelse. Mikkel Holmelund forventer, at ventetiderne vil stige mærkbart som følge af speciallægernes opbremsning.
Leif Vestergaard Pedersen ønsker ikke at forholde sig, til FAPS overenskomstaftale, men mener, at der kan være flere fordele ved at lade udredningen gå uden om de privatpraktiserende.
En barometerundersøgelse, som patientforeningen har foretaget blandt 3000 kræftpatienter, viser f.eks., at patienter, som har været til udredning hos en privatpraktiserende speciallæge oftere end andre vurderer ventetiden før undersøgelsen til at have været for lang. 16 pct. af de patienter, som havde været forbi en privatpraktiserende speciallæge, oplevede, at ventetiden var for lang. Blandt patienter, der var til udredning hos den praktiserende læge eller på hospitalet oplevede hhv. 11 pct. og 12 pct. det samme.
En centralisering af forløbene vil desuden give mulighed for at forenkle udredningen og undgå dobbeltarbejde, siger Leif Vestergaard Pedersen.
»Kræftpatienter tåler ikke at vente, og det ser ikke ud som om, at de privatpraktiserende speciallæger gør forløbene glattere for kræftpatienter. Det er en overvejelse værd, om vi har fået tingene skruet rigtigt sammen, hvis der er for stort pres på de praktiserende speciallæger,« siger han.