Læger vrede over nyt, dyrt tilsynssystem

Det skal være slut med sager om private behandlingssteder, der udfører tvivlsomme behandlinger.

Derfor har politikerne vedtaget en ny tilsynsordning for de private læger og klinikker. Det er Sundhedsstyrelsen, der administrerer ordningen, som ud over en registrering af alle private behandlingssteder indebærer, at stederne  inden for en periode på tre år vil få et tilsynsbesøg fra myndighederne.

Men den ordning er Niels Siebuhr, formand for Foreningen af Praktiserende Læger, ikke tilfreds med.

»Vi er blevet pålagt et helt urimeligt gebyr for, at der kan blive ført tilsyn med os. Vores kvalitetssikringsprojekt vil fremover medføre en bedre sikring af kvaliteten, end dette tilsyn lægger op til,« siger Niels Siebuhr.

Der er forskellige takster for, hvad et tilsyn koster. Men alle private klinikker og behandlingssteder skal betale et registreringsgebyr for at være en del af ordningen, som er obligatorisk. Det ligger på mellem ca. 5.000 kr. for et behandlingssted med en læge, der kun er deltidsbeskæftiget, til ca. 22.000 for et behandlingssted med sengepladser.

Dertil kommer de årlige tilsynsgebyrer, som er mellem 3.000 og 20.000 kr.

»Det er penge ud ad vinduet, at vi skal betale for det tilsyn,« siger Niels Siebuhr.

»Det er ikke vedtaget, hvad der skal føres tilsyn med ved kontrollen. Det er, som om man laver kontrol, blot for at sige, man har gjort det. Det kolliderer med vores kvalitetssikringssystem, og det er helt uigennemtænkt,« siger Niels Siebuhr.

Ifølge vejledningen til den nye lovtekst skal tilsynsbesøgene foretages af embedslægerne, som har mulighed for at tage en sagkyndig rådgiver med. 

Det er Sundhedsstyrelsen, der stiller krav til klinikkernes virksomhed med tilsynene, og ifølge vejledningen kan det være krav til patientinformation, benyttelse af medhjælp, hygiejne og opfølgning på prøvesvar og overvågning af operationspatienter.

Hvis der er behandlingssteder, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens krav, kan Sundhedsstyrelsen aflægge et opfølgende besøg. Det skal behandlingsstedet også selv betale for, og det koster 19.000 kr.

Ifølge Sundhedsstyrelsen betaler stederne for det arbejde, der ligger i tilsynsbesøgene.

Niels Siebuhr har svært ved at se, hvad der koster så mange penge.

»Jeg har en psykiatrisk praksis og har kun et blodtryksapparat. For de penge, jeg skal betale for tilsynet, kunne jeg købe mange nye apparater i Matas. Kontrollen af min journalføring og procedure må være et yderst beskedent arbejde,« siger Niels Siebuhr.

Høringssvar har intet ændret

»Vi støtter fuldt ud kvalitetskontrol, der giver en høj kvalitetsstandard i det danske sundhedsvæsen, men lige nu er der tre instanser, der kontrollerer de samme ting på de private hospitaler,« siger sekretariatschef i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, Naomi Pagh.

Hun henviser til, at privathospitalerne både bliver kontrolleret som følge af den danske kvalitetsmodel, af regionernes kvalitetsorgan og nu også Sundhedsstyrelsen.

»I vores øjne bruges der for meget tid og for mange ressourcer på, at tre forskellige instanser udfører de samme kontroller. Der skal skrues ned for de identiske kontroller og op for den effektive kontrol, således at der kan gribes ind over for brodne kar, som udgør den egentlige trussel over for patienten,« siger Naomi Pagh.

Efter hendes vurdering burde det være tilstrækkeligt med den danske kvalitetsmodel, som der er brugt mange ressourcer på at implementere, og som både offentlige og private skal efterleve.

I Sundhedsstyrelsen understreger tilsynschef Anne Mette Dons, at der er forskel på kvalitetskontrol og tilsyn.

»Formålet med Sundhedsstyrelsens tilsyn er at bidrage til maksimal patientsikkerhed og at sikre en acceptabel faglig standard samt sikre, at patientrettigheder bliver tilgodeset,« siger Anne Mette Dons.

»Selvom visse områder, vi ser på, er de samme, som en akkreditering ser på, så er der forskel på formål, metode, resultat og opfølgning. Som myndighed foretager vi en konkret vurdering af det, vi fører tilsyn med, og følger op på alle afvigelser. Opfølgningen kan være vejledning, påbud og sanktioner ifølge autorisationsloven,« siger Anne Mette Dons og tilføjer:

»Vi har både set, at sygehuse, der var akkrediteret, ikke levede op til de krav, vi som sundhedsmyndighed stiller, og at vi som tilsynsmyndighed var tilfredse med et sted, som dumpede ved akkrediteringen.«