Sæt prisen på tobakken op, psykiatri på finansloven og sæt fokus på virksomheders motivation til at ansætte folk, der ikke har fuld arbejdsevne. Det er blot tre ud af de ti endelige løsningsforslag, som lighedsparlamentet stemte sig frem til ved gårdagens konference, der var arrangeret af Dagens Medicin i samarbejde med PenSam og FOA. Forslagene blev senere på dagen præsenteret for sundhedsminister Astrid Krag (SF)
Ved konferencen tog 176 eksperter, politikere og beslutningstagere en dag ud af kalenderen for at sætte sig sammen og diskutere, hvad der skal til for at skabe mere lighed i sundhed i det danske sundhedsvæsen.
For selv om den gennemsnitlige levealder har været på både rød og blå bloks partiprogram i adskillige regeringsperioder, så er uligheden i sundhed stigende. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at de højtuddannede lever længere end de kortuddannede. Det viser sig især ved, at de dårligst stillede har en højere sygelighed og dør tidligere end de bedre stillede borgere.
Uligheden undrer regionsmedlem Lise Müller (SF) der sad i juryen og var med til at udvælge forslag.
»Vi har et veludbygget velfærdssystem, og vi har også en relativ høj lighed i indkomst set i forhold til andre lande. Vi burde ligge bedre, end vi gør,« siger Lise Müller.
De ti bedste forslag
Forud for dagen har en tænketank på omkring 30 eksperter udpeget fem problemområder som de mest væsentlige. Tænketanken har fremsat over 100 forslag, som inspiration og idekatalog til lighedsparlamentets arbejde. På dagen skulle deltagerne igennem fem runder, hvor de skulle stille forslag inden for problemområderne.
En jury bestående af regionspolitikere skulle for hver runde udpege de bedste ideer for til sidst at ende med de 10 forslag, der kan gøre en forskel for sundheden for de svageste grupper. Et af kriterierne var bl.a., at forslagene er politisk mulige, kan gennemføres hurtigt og med størst mulig effekt.
I juryen sad seks regionsmedlemmer, primært fra Region Hovedstaden — heriblandt regionsmedlem i Region Hovedstaden, Charlotte Fischer (R). I arbejdet med udvælgelsen af forslagene lagde hun vægt på at for at ændre på et menneskes livsvilkår skal det ske i barndoms- og ungdomslivet.
»Vi er nødt til at tænke i effekt, det er jo det efterfølgende liv, børn skal leve, der er vigtigt at fokusere på,« siger hun og peger på, at fritidstilbud til børn og unge ikke bliver udnyttet godt nok.
Hun understreger, at det ikke behøver at koste en krone.
»I disse år er penge en stor ting. Jeg ville foreslå, at regeringen udarbejder et katalog over de aktiviteter, der ikke koster penge. Der er meget, man kunne tage fat på,« siger Charlotte Fischer og peger på, at fritidstilbuddene kunne tilbyde mere motion og sund kost.
Regionsmedlem i Region Hovedstaden, Lise Müller, bemærkede bl.a., at mange af forslagene fokuserede på KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion, red.) som f.eks. at sætte prisen på cigaretter op for at få flere til at holde op med at ryge. Men det var ikke nødvendigvis et kriterium for hende, at forslagene skulle muliggøre ændringer her og nu.
»Jeg mener ikke, at forslag, der lægger sig op af KRAM-faktorerne, er de mest interessante. Vi ved, at de grupper, der retter sig efter KRAM, er de bedrestillede. Fokus skal derimod være på de levevilkår, der producerer en dårlig livsstil,« siger Lise Müller, der er tilhænger af at tænke i forebyggelse.
Ved afslutningen på dagen blev alle forslagene fremlagt for sundhedsministeren, Astrid Krag, der roste deltagerne for det store fremmøde og tog vel imod forslagene.