Det er stadig en god ide, at patienter, der udebliver fra en operation, skal have et økonomisk smæk over fingrene. Det siger sundhedsminister Astrid Krag, selv om regionerne er forbeholdne, Sundhedsministeriet ikke ved, hvor stort problemet er, og fagfolk er kritiske.

Siden 2004 har de daværende amter og nuværende regioner haft muligheden for at sætte forsøg med gebyrer i gang, men ikke et eneste forsøg er sat i gang. Og det er der en god grund til, siger formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

»Vi mener principielt, at der ikke skal være penge mellem patient og sygehus. Det kan skabe hindringer for den fri og lige adgang til sundhedsvæsnet. Det har vi set ved brugerbetalingen til fertilitetsbehandlingen. Desuden kan det åbne for andre ting, som patienter skal betale for, og så åbner vi en uheldig glidebane,« siger Ulla Astman, der hellere vil satse fuldt ud på sms-påmindelser.

»Det ser ud til, at de nye sms-påmindelser har knækket kurven over udeblivelser, og man kunne forestille sig, at vi kun havde sms-påmindelser og ikke gebyrer, men jeg kan læse, at regeringen vil noget andet, og så må jeg rette ind,« siger Ulla Astman.

Krag mødes med regionerne
Inden længe skal Astrid Krag mødes med regionerne om netop spørgsmålet om gebyrer, og her vil ministeren bede regionerne sætte forsøgene i gang.

»Jeg synes, det et er ærgerligt, at selv om regionerne har haft muligheden for at forsøge sig med gebyrer, har de ikke gjort det, og derfor vil det være fornuftigt, hvis vi kan få sat gang i en række forsøg med ordningen,« siger Astrid Krag.

Dagens Medicin: Men siden regionerne har haft muligheden siden 2004, men ikke benyttet den, vil du så tvinge dem?

»Nu tager jeg en snak med regionerne, og så tager vi den derfra,« siger Astrid Krag.

I regeringsgrundlaget står, at det er ’spild af personalets tid, dyr teknologi og operationsstuer, når patienter udebliver fra deres aftaler’. Hvor stort det reelle spild er for det danske sundhedsvæsen, kan Astrid Krag ikke svare på og henviser Dagens Medicin til Sundhedsministeriet. Men her er svaret: Det kan man ikke regne ud.

Ministeriet oplyser, at det for det første er vanskeligt at opgøre, hvorfor en patient udebliver, fordi det kan skyldes både patienten og lægen. For det andet er der stor forskel på, hvor meget en udeblivelser koster alt efter operationstypen. Og for det tredje er det vanskeligt at opgøre, hvor meget af personalets tid der spildes, da en anden patient kan rykkes ind i det opståede hul.

»Opsummerende er det vanskeligt at opgøre udgifterne ved udeblivelser validt,« skriver ministeriet.

Går ikke i tomgang

Tidligere har læger i Dagens Medicin kaldt forslaget om gebyrer for socialt skævvridende, for administrativt bøvlet og dømt til at give underskud. Kritikken blev støttet af Lægeforeningen, og på kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital kan ledende overlæge

Henrik Harling heller ikke se fidusen ved forslaget. Hvert år undersøger afdelingen 17.800 patienter ambulant og opererer 14.000 patienter, og Henrik Harling vurderer, at udeblivelser til en regulær operation er meget lille — under to pct. — mens tallet ligger på omkring 10 pct. for ambulante kontrolundersøgelser.

»Men vi går bestemt ikke i tomgang af den grund, og der er altid en anden patient at bruge ressourcerne på. Vi kan eks. trække en akutpatient over fra akutlejet til hullet efter udeblivelsen. Og det er heldigvis altid de mindst syge, der udebliver. Og tit viser det sig, at udeblivelsen skyldes misforståelser, eller at indkaldelsen simpelthen ikke har nået patienten. Så min konklusion er, at ressourceforbruget til administration inklusive klager og inddrivelse af restancer langt vil overstige indtægten,« siger Henrik Harling.

Faktisk kan udeblivelserne være en fordel for afdelingen i pressede perioder.

»Vi er så pressede på især operationskapaciteten på grund af bl.a. kræftpakker, at vi booker helt op til skorstenen. Det gør os imidlertid meget sårbare, hvis vi får så meget som en eneste sygemelding fra en speciallæge. Så faktisk er vi sommetider lettede over, at der pludselig opstår et hul,« siger han.

At der imidlertid kan være et problem med udeblivelser, illustrerer han med en intern undersøgelse fra 2009 for kikkertundersøgelser af mavesæk eller tarm. Her blev 10 pct. af patienterne væk, og da undersøgelsen kun varer 20 minutter, kan det ikke udnyttes til andre patienter. Men modsat ministeren ser han andre løsninger end et gebyr.

»Jeg er modstander af, at vi skal bruge endnu flere ressourcer på at være patienternes barnepiger med påmindelser per sms eller e-mail. Udeblivelse skal have konsekvens, og på vores afdeling bliver man sat bagest i køen, hvis man udebliver uden en god forklaring. Og hvis det sker igen, lukker vi behandlingsforløbet,« siger Henrik Harling.