Regeringen med sundhedsminister Astrid Krag (SF) i spidsen gør klar til et grundlæggende opgør med det private sundhedsvæsen, skriver Politiken.

Ud over det allerede kendte forslag om at afskaffe skattefradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer indeholder regeringens lovkatalog på sundhedsområdet endnu et forslag, som vil ramme privathospitalerne.

Regeringen vil således i slutningen af januar fremsætte et forslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som vil betyde, at private hospitaler og klinikker til at betale for udgifter til patienterstatninger. Denne regning er hidtil blevet betalt af regionerne.

»Det er kun rimeligt, at de private hospitaler selv afholder udgifterne til erstatninger. Under den tidligere regering var der en meget betydelig stigning i udbetalingerne til erstatninger for fejlbehandlinger på privathospitalerne, uden at man har ansvarliggjort dem,« siger Astrid Krag til Politiken.