Der er 502 mio. kr. på vej til sundhedssektoren på næste års finanslov, efter regeringen og Enhedslisten er blevet enige om en aftale for sundhedsområdet.

Aftalen indeholder foruden 25 mio. kr. til sikringen af epilepsihospitalet Filadelfia 213 mio. kr. til gratis fertilitetsbehandling samt en halv million til at afskaffe gebyret for tolkebistand for udlændinge, der har opholdt sig længere end syv år i Danmark.

»Vi er rigtig glade for aftalen. Det er et opgør med den skævvridning, som den borgerlige regering stod for på sundhedsområdet. Et eksempel på det er, at vi fjerner betalingen på tolkebistand,« siger sundhedsminister Astrid Krag om aftalen til Berlingske.

Derudover er regeringen og Enhedslisten enige om at øremærke seks mio. kr. til tilbyde MFR-vaccine til unge voksne, samt 24 millioner til forebyggelsesområdet næste år.

Det er dog endnu uklart, hvad pengene direkte skal gå til.

Derudover er regeringen og Enhedslisten enige om at fjerne skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, hvilket ifølge regeringens beregninger giver en indtægt på 500 mio. kr.

Forligsparterne er endnu ikke enige om en samlet finanslov. Det ventes at ske i weekenden.

Det står der i aftalen

Mio. kr. 2012-pl

2012

2013

2014

2015

I alt

Gratis fertilitetsbehandling

213

213

213

213

852

Gratis tolkebistand i sundhedsvæsenet

0,5

0,5

0,5

0,5

2

Udvidelse af vaccination mod livmoderhalskræft til kvinder op til 26 år

75

75

 -

 -

150

Bedre kvalitet i sygehusbehandlingen (kliniske retningslinjer)

20

20

20

20

80

Gratis MFR-vaccine til unge voksne

6

 -

 -

 -

6

Multiresistente stafylokokker

4

4

4

4

16

Bekæmpelse af sygehuserhvervede infektioner

3

3

2

 -

8

Vaccinegaranti

60

 -

 -

 -

60

Helikopterordning (inkl. reserve til varig ordning)

50

102

125

125

402

Epilepsihospitalet Filadelfia

25

15

 -

-

40

Tilskud til tandlæge ved særlige diagnoser

22

22

22

22

88

Styrkelse af forebyggelsesindsatsen

24

 

 

 

24

I alt

502,5

454,5

386,5

384,5

1.728