Selvom de fleste pårørende ønsker, at deres kære tilbringer den sidste tid i eget hjem, er det kun en fjerdedel af danske cancerpatienter, der dør i hjemmet. Men engagerer patientens egen læge sig i det palliative arbejde, bliver sandsynligheden for hjemmedød markant større, siger Mette Asbjørn Neergaard, speciallæge i almen medicin og afdelingslæge i Det Palliative Team ved Århus Universitetshospital.
I sin ph.d. afhandling viser Mette Asbjørn Neergaard, at en af de vigtigste faktorer for, om pårørende vurderer det palliative forløb som godt, er om patienten dør i hjemmet. Det er intet tilfælde. For de fleste terminalpatienter vil helst dø hjemme, forklarer hun og henviser til udenlandske undersøgelser:
»Spørger man patienterne, hvor de helst ønsker at dø, svarer den overvejende del hjemmet. Men ser man på, hvor mange, der dør på hospital i Danmark, tyder det på, at de palliative forløb ikke fungerer optimalt. For der skulle jo gerne være overensstemmelse mellem patienternes ønsker, og hvor de faktisk dør,« siger Neergaard.
Og her kan patientens egen læge spille en vigtig rolle, mener Neergaard. Sammen med overlæge Tove Vejlgaard, overlæge i det Palliative Team ved Vejle Sygehus og Roar Maagaard, praktiserende læge i Skødstrup vil hun sætte fokus på uhelbredt syge patienter. Neergaards undersøgelser viser nemlig, at hyppige hjemmebesøg og jævnlig kontakt med de pårørende er med til at holde patienten hjemme til det sidste.
Derfor skal de praktiserende læger turde tænke udover deres egen lægefaglighed, mener hun. For behandlingen af fysiske symptomer er kun én del af det palliative arbejde.
»Man skal turde at være der i håbløsheden. Det, der gør forskellen, er måske i virkeligheden ikke, om den praktiserende læge er god til at symptomlindre. Snarere handler det om, at han kommer hjem til patienten og viser interesse og engagement,« siger Neergaard.
Rettidig omsorg
For de pårørende er det vigtigt at have en tovholder, der koordinerer indsatsen – og som er tilgængelig, forklarer Neergaard. Men for nogle praktiserende læger kan det virke grænseoverskridende at udlevere sit privatnummer til en pårørende. Men, siger Neergaard, frygten for misbrug er ofte ubegrundet.
»Dem jeg kender, som udleverer deres telefonnummer til patienten, de pårørende og hjemmesygeplejersken, siger, at de aldrig oplever, at det bliver misbrugt. Hvis de bliver ringet op i weekenden, er der tale om nødsituationer og helt reelle problemer,« siger Neergaard.
Dog er det god idé at lægge en plan, hvis man vil undgå opkald i tide og utide, understreger Neergaard. Derfor gør lægen klogt i at danne sig et overblik over aktørerne i den palliative indsats.
»Det er vigtigt at lave klare aftaler med hjemmesygeplejersken, det palliative team og alle de andre aktører, om hvem, der gør hvad i hvilke situationer. Den praktiserende læge har selvfølgelig fokus på medicin, men det er vigtigt, at der er sat ord på det. Så ved patienten og de pårørende også, hvem de skal henvende sig til,« siger Neergaard.
Grib knoglen
Neergaard mener, at mange praktiserende læger giver for hurtigt op på det palliative arbejde. Ofte sker det nemlig, at hospitalslægen kontakter det palliative team, men glemmer at informere patientens egen læge. I de tilfælde opfordrer hun de praktiserende læger til at genetablere kontakten:
»Det fantastiske i disse forløb er, at man som læge afprøver andre sider af sig selv. Man får en rolle i patientens eksistentielle og åndelige problemstillinger. Endnu har vi ikke fået helt styr på arbejdsdelingen. Og det ansvar hviler mindst lige så meget på hospitalslægerne. Men der er ikke nogle palliative teams, der ikke vil have patientens egen læge med,« siger Neergaard.
Praktiske redskaber
Praktiserende læger kan gøre meget for terminalpatienter. Her er fem tip til tovholderen:
- Gå på hjemmebesøg
- Giv dit telefonnummer til patienten og hjemmeplejen
- Udarbejd terminalerklæring og medicinbevilling
- Ban vejen for plejeorlov
- Arranger åben indlæggelse
Kilde: Mette Asbjørn Neergaard
Lægedage 2009