Privathospitaler ramt af udbudsfiasko

Regeringens og regionernes forsøg på at banke ventelisterne i bund efter sidste års sygehuskonflik-- ter er kørt af sporet. Flertallet af landets privathospitaler står tomme en stor del af tiden. Selv om de har sænket priserne med op til 50 pct. for at få lov til at deltage i kampen mod ventelisterne, sender regionerne kun ganske få patienter. Konsekvensen er, at ventelisterne i dag er længere end for et halvt år siden, hvor afviklingen af ventelistepuklen skulle være begyndt.

Det er nu otte måneder siden, at sygeplejerskerne og de andre strejkende faggrupper genoptog arbejdet på landets sygehuse. Efter konflikten aftalte regeringen og regionerne, at patienternes ret til at søge privat behandling skulle suspenderes og erstattes af en målrettet indsats for at afkorte den pukkel på ventelisterne, som var opstået under konflikten.

Vigtigt redskab
Et af de vigtigste redskaber i kampen mod ventelisterne blev, at regionerne skulle sende et stort antal behandlinger i udbud til privathospitalerne for at sikre flest mulige behandlinger til den lavest mulige pris.
De fleste udbud blev afsluttet i december, men de private hospitaler ser stadig kun ganske få patienter. En ny undersøgelse fra Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark viser, at hver fjerde privathospital endnu ikke har modtaget en eneste ventelistepatient. Og 71 pct. af hospitalerne har fået væsentligt færre patienter, end der var lagt op til i de udbud, som de har vundet. Kun fem pct. har fået det antal patienter, de forventede, eller flere, viser undersøgelsen.  

»Grotesk«
Formanden for SPPD, speciallæge Nis Alstrup fra Danske Privathospitaler i Esbjerg, kalder situationen grotesk.

»Det er en generel situation, at privathospitalerne stort set ikke får nogen offentlige patienter. De kommer i meget begrænset omfang. Konsekvensen er, at der er masser af ledig kapacitet på hospitalerne i en situation, hvor der er lange ventelister. Det er grotesk og misbrug af ressourcer, at der ikke kommer nogen patienter, når man vinder et udbud og forpligtes til at sætte kapacitet af til behandlingen,« siger Nis Alstrup.

Andre arbejdsopgaver
Han henviser bl.a. til Danske Privathospitalers erfaringer med ordren på 300 tarmundersøgelser – koloskopier – fra Region Syddanmark og Region Midtjylland. Regionerne stillede krav om, at hospitalet skal have kapacitet og mandskab til 50 undersøgelser om ugen. Men sådan gik det ikke, oplyser centerchef Jesper Durup fra afdelingen i Odense.

»Indtil for 14 dage siden så vi stort set ingen patienter, men efter at vi havde været i kontakt med både regionen og Odense Universitetshospital er der begyndt at ske lidt. Nu får vi 14-15 patienter om ugen, men det er stadig langt fra de 50, som vi skulle love at have kapacitet til at klare,« siger han.

Konsekvensen er, at hospitalet nu leder efter andre arbejdsopgaver til det personale, der er blevet ansat til at løse opgaven.

Situationen er værre i Hovedstaden, hvor bl.a. Privathospitalet Hamlet er presset af de forsvundne patienter, oplyser administrerende direktør Vinnie Breuning, der er næstformand i SPPD. Hospitalet har vundet et meget omtalt udbud af 10.000 mr-scanninger, som regionerne har fremhævet, fordi det gav dem en rabat på op mod 50 pct. i forhold til den normale takst.

»Men vi har på ingen måde fået de patienter til mr-scanning, som der var lagt op til udbuddet. Og samlet set er Hamlets situation yderst alvorlig. Vi har måttet tilpasse vores kapacitet og reducere mandskabet med 10-15 pct., fordi tilgangen af patienter fra de offentlige sygehuse er faldet markant.«

Går trægt
Ifølge Hamlet og SPPD sender Region Sjælland og Region Nordjylland det forventede antal patienter fra ventelisterne til privathospitalerne. Til gengæld går det trægt i de tre største – Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

De tomme operationsgange og undersøgelseslokaler har fået privathospitalerne til at mistænke regionerne for bevidst at holde patienterne hjemme. Det afvises kategorisk af Danske Regioner, der henviser til, at regionerne har købt behandlinger for flere penge, end der var lagt op til i aftalen med regeringen sidste sommer.

Aftalen indebærer, at regionerne hver måned skal købe behandlinger for ca. 76 mio. kr. på privathospitalerne, og en ny opgørelse fra Danske Regioner viser, at de har købt privat behandling for mellem 72 mio. kr. og 115 mio. kr. om måneden i perioden juli til november sidste år. Og dermed er aftalen overholdt, understreger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen
Problemet med tallene er imidlertid, at tallene kommer med et efterslæb på tre måneder. Det betyder, at de ikke beskriver billedet, efter at regionerne i december skulle begynde at sende patienterne videre til de privathospitaler, der vandt de store udbudsrunder. Og derfor giver SPPD’s formand Nis Alstrup ikke meget for regionernes forklaring:

»Regionerne siger, at de har brugt de penge, de skulle bruge. Men selv om pengene måske kommer til at passe, får vi det først opgjort om tre måneder, fordi det sker på basis af lpr. Så hvis man ender med at bruge 25 pct. mindre end aftalt, så kan regionerne bare trække på skuldrene og sige, at det er bare ærgerligt.«

I nogle tilfælde skal der dog kun ganske lidt til for at få inddraget de private hospitaler i indsatsen mod ventelisterne, fortæller centerchef Jesper Durup på baggrund af problemerne med at få henvist patienter til koloskopiundersøgelser, som regionerne har bestilt.

»Patienterne er begyndt at komme nu. Det sker, efter at hospitalet har ændret i det informationsmateriale, som patienterne får. Før skulle patienterne selv finde ud af, at de havde mulighed for at blive undersøgt hos os, men det er blevet ændret. Nu fremgår det tydeligt af de papirer, som hospitalet udleverer til patienterne, at de har mulighed for at blive undersøgt hos os, og samtidig sørger hospitalet for, at der bliver taget kontakt til os, hvis patienten ønsker det. Derfor er vores vigtigste konklusion, at patienterne skal have klar og tydelig besked om deres rettigheder, hvis udbuddene skal fungere efter hensigten,« siger Jesper Durup.

Opstartsproblemer
I Region Hovedstaden, hvor ti privathospitaler fra SPPD har vundet et udbud, melder 100 pct. af hospitalerne, at de har fået langt færre patienter end ventet. Koncerndirektør Morten Rand Jensen erkender, at der har været problemer. Det gælder især inden for ortopædkirurgien, men han tror dog ikke, at mangel på information er forklaringen.

»På mr-området har der været opstartsproblemer, men vi regner med, at de normaliseres hurtigt. Problemerne har været størst inden for ortopædkirurgien, hvor skiftet fra en behandlingsgaranti på en måned til tre måneder har givet et slip i henvisningerne. Samtidig er vi måske kommet til overvurdere behovet for operationer. Færre patienter end ventet benytter nemlig tilbuddet om behandling på privathospital, når ventetiden er længere end tre måneder. Men vi vil selvfølgelig gerne have ordentlige relationer til de hospitaler, vi har indgået aftaler med, og samtidig har vi interesse i at holde ventetiden nede. Derfor giver vi i en periode patienter med kortere ventetid tilbud om behandling på privathospital for at udnytte kapaciteten der,« siger Morten Rand Jensen.

Ventetiden stiger
Indtil videre er resultatet dog, at ventetiden for patienterne ikke er gået ned efter sidste års konflikt, sådan som der var lagt op til. Sundhedsstyrelsen opgør sygehusenes forventninger til, hvor længe patienter må regne med at vente for 18 af de mest almindelige behandlinger. Opgørelsen viser, at den gennemsnitlige, forventede ventetid i januar i år var 25,5 uger. Det er fem uger mere end januar 2008 og stort set på niveau med juli 2008, hvor ventetiderne toppede efter sygeplejerskestrejken med 26 ugers gennemsnitlig ventetid. Regionerne og privathospitalerne er med andre ord langt fra at nå målet fra sidste års aftale om i fællesskab at fjerne de ventelister, som konflikten medførte.

Alligevel er der fortsat privathospitaler, som tror på, at udbudsrunderne kan bane vejen for et nyt og tættere samarbejde mellem det private og det offentlige sundhedsvæsen, f.eks. administrerende direktør Niels Tha-gaard fra Thava Imaging, som har vundet scannerudbud i det meste af landet.

»En af de pudsige ting ved udbuddene er, at prisen er blevet sat efter, at regionerne sender et stort antal patienter, samtidig med at vi ikke har nogen garanti for at få patienterne. Og selv om vi kun får ti pct. af ordren, er det stadig til den lave pris. Men sådan er vilkårene, og for os er det begyndelsen på et nyt samarbejde og en investering i et langsigtet samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen,« siger Niels Thagaard.