Det er første gang prisen uddeles.

Udover at være ledende overlæge ved Holbæk Sygehus og professor ved Århus Universitet er Hans Ibsen formand for Dansk Hypertensionsselskab (Blodstrykssleskab), og gennem årene har han modtaget flere hæderspriser for sit store arbejde blandt andet; Hagedorn Prisen i 2001, der uddeles af Dansk Selskab for Intern Medicin og Novo Nordisk Fonden; og Højesteretssagfører Kaj Bunch-Jensens og Allis Bunch-Jensens legat i 2008.

Han har publiceret mere end 250 artikler i internationale tidsskrifter.

Hans Ibsens har med afsæt i sin forskning gjort en uvurderlig indsats for at forebygge apopleksi ved at påpege behovet for, at alle voksne mennesker kender deres blodtryk. Som ofte brugt ekspert i medierne har Hans Ibsen desuden gjort en indsats for at formidle ofte komplicerede budskaber om blodtrykkets betydning for kroppens sundhedstilstand, så flere danskere er blevet opmærksomme på deres blodtryk.

Hans Ibsen står senest bag et forslag om, at kommunernes sundhedscentre skal tilbyde blodtryksmålinger, så personer i risikozonen kan blive diagnosticeret og komme i behandling - inden det er for sent.

Der endnu et stykke vej til denne vision er gennemført, men heldigvis vil Hans Ibsen fortsætte med at råbe politikere og embedsfolk op indtil de får øjnene op for vigtigheden af at forebygge forhøjet blodtryk.

Med prisen følger en unik glasskulptur af kunstneren Anja Kjær udformet som HjerneSagens vartegn – solsikken og 10.000 kr. målrettet forskning indenfor området.