Screening for brystkræft hos kvinder sænker ganske vist dødeligheden, men faldet er så småt, at det er nødvendigt at gentænke hele det britiske screeningsprogram.
Det konkluderer den britiske professor og epidemiolog Klim McPherson fra Oxford Univesity i et review offentliggjort i tidsskiftet British Medical Journal på baggrund af amerikanske undersøgelser omsat til engelske forhold.
Professoren regner sig frem til, at screeningsprogrammet har sænket dødeligheden for gruppen af kvinder under 60 år med 14 pct., mens den for kvinder under 70 er faldet med 32 pct.
Men risikoen for at en 60-årig kvinde dør af brystkræft, inden hun fylder 75 år, er i forvejen kun 1,2 pct. – og selv hvis risikoen falder med 32 pct. vil det være nødvendigt at undersøge 259 britiske kvinder for at redde ét liv.
Og det øger risikoen for, at flere kvinder unødvendigt får stillet diagnosen brystkræft.
Enten fordi det ved nærmere undersøgelser viser sig at være falsk alarm, eller fordi kræften alligevel udvikler sig så langsomt, at patienten vil dø af andre årsager, inden kræften bliver livstruende.
I stedet er konsekvensen, at kvinderne skal leve med frygten for deres kræftsygdom eller måske ender med at få behandling, som i sidste ende ikke forlænger deres liv.
»Uanset hvad man synes om forskningen, er der ikke nogen tvivl om, at effekten af brystkræftscreening er begrænset og med risiko for at gøre mere skade end gavn hos den enkelte kvinde, alt imens det kun marginalt er med til at sænke samfundets udgifter. Er tiden inde til en grundig, videnskabelig gennemgang af fordelene ved screeningsprogrammet kontra udgifterne,« spørger professoren i sin artikel.
Kontroversielt dansk studie
Effekten af screeningsprogrammer har været et varmt emne i adskille år, og i foråret sendte et studie fra det Nordiske Cochrane Center chokbølger gennem lejren af fortalere for at screene for brystkræft båden inde og ude for den danske grænse.
Siden begyndelsen af 2008 har regionerne været forpligtede til at tilbyde brystkræftscreening til kvinder i alderen 50-69 år hvert andet år. Men på baggrund af ni års brystkræft-dødsfald i regioner med og uden et screeningsprogram konkluderede de danske forfattere i British Medical Journal, at screening ikke har ført til lavere dødelighed.
Den konklusion sendte forholdet mellem Cochrane Centret og de danske brystkræftlæger mod frysepunktet, og mens beskyldningerne om uredelighed og misinformation føg gennem luften, fravalgte flere og flere kvinder tilbuddet om at blive screenet, lød det fra lægerne.
Netop derfor er det nødvendigt, at kvinderne får klar information om fordele og ulemper ved screening, så de kran træffe en velovervejet beslutning om at tage imod eller afvise et tilbud om at blive undersøgt for brystkræft, opfordrer Klim McPherson.
»I alt for lang tid er kvinderne blevet vildledt og forvirret af en farvet fortolkning af data. Det der er brug for nu, er en grundig gennemgang fra uafhængige epidemiologer af al tilgængelig data – allerhelst individuel patientdata – fra alle de nyeste studier for at få den bedste vurdering af den britiske screening,« skriver han.
Kilde