Det siger Jan Jørgensen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.
»Vi har ingen rettesnor for, hvordan det går på de enkelte afdelinger, og hvordan vi kan øge kvaliteten, for vi kender ikke udgangspunktet. Vi kan ikke sige, om behandlingen generelt er blevet bedre, eller om en afdeling er bedre end en anden,« siger Jan Jørgensen.
I Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) findes tal for unge med skizofreni, men det tæller få patienter, og så har den kliniske BupBase forsøgt sig med registreringer af adhd. Men ikke godt nok til, at sekretariatet for Danske Regioners kvalitetsdatabaser vil godkende kvaliteten.
»Vi har ikke været gode nok til at etablere BupBasen, der kom til at dække stort set alle patienter. Vi kom til at favne for bredt, men nu arbejder vi med NIP på at integrere adhd i NIP-basen fra 2013. Indtil da kan man godt sige, at monitoreringen sejler,« siger Jan Jørgensen.
Leder af NIP-projektet, chef-læge Paul Bartels, bekræfter, at NIP har trukket stikket ud af BupBasen.
»BupBasen bliver ikke længere støttet økonomisk af NIP og har fået af vide, at støtten først kommer igen, når kvaliteten af basen bliver bedre. Man kan se ventetider, men man ikke se, hvilken effekt behandlingen har. Derfor kan man ikke bruge den til reelt at vurdere kvaliteten,« siger Paul Bartels.