Danske soldater er ikke blot fysisk, men også psykisk stærke, når de pakker militærgrejet og drager ud i verden på international mission. Faktisk er psyken en del mere robust end hos deres jævnaldrende. Men oplevelserne på missionerne er så belastende, at forekomsten af psykiske sygdomme blandt soldaterne stiger markant i de første år efter, at de er kommet hjem, og de ender på niveau med deres jævnaldrende. Det viser en ny rapport fra Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI).
I alt har knap 17 pct. af de hjemvendte soldater enten fået en psykiatrisk diagnose, købt medicin mod psykiske sygdomme eller været i behandling for stofmisbrug – uden at have været registreret for nogen af delene, før de rejste ud.
Analysen bygger på registerdata om de ca. 26.000 danske soldater, der har været udsendt på internationale missioner for Danmark mellem 1992 og 2009.
Forskerne har bl.a. sammenlignet et udsnit af soldaterne med en kontrolgruppe på godt 100.000 jævnaldrende unge, som er blevet erklæret egnede til værnepligt ved Forsvarets Dag, men som ikke har været udsendt i internationale tjeneste.
De mest udbredte psykiatriske diagnoser efter udsendelse er nervøse og stressrelaterende tilstande, der udgør 41 pct. af alle psykiatriske diagnoser blandt tidligere udsendte. Dernæst følger affektive lidelser (f.eks. depression), som udgør 31 pct.
For tidligt at drage langsigtede konklusioner
Analysen viser, at det særligt er udsendte til missioner i Eksjugoslavien i begyndelsen af 1990’erne, der er blevet ramt af psykiske problemer efter hjemkomsten. Det kan dog skyldes, understreger forskerne, at eventuelle psykiske mén kan vise sig mange år efter udsendelsen, og at det stadig er forholdsvis få år siden Danmark begyndte at sende soldater til f.eks. Afghanistan.
På samme måde er der på nuværende tidspunkt ingen overdødelighed blandt de hjemvendte soldater i forhold til kontrolgruppen, men også her er det for tidligt at drage langsigtede konklusioner, vurderer forskerne.
Ud over udsendelse til Eksjugoslavien er der andre karakteristika, som øger risikoen for en psykiatrisk diagnose efter udsendelsen, bl.a. at have anden etnisk baggrund end dansk, have kort uddannelse inden første udsendelse, have været anbragt uden forhjemmet under opvæksten, være opvokset i eneforsørgerfamilie, være ledig året inden første udsendelse, være mellem 25 og 44 år ved første udsendelse eller at have været udsendt for mere end seks år siden.
Rapporten downloades her