Overlæge Kirsten Abelskov sætter sig til rette foran fjernsynet. Hun sidder i et videokonferencerum på gerontopsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital i Risskov.

Hendes noter og patientens journal ligger på bordet ved siden af hende. Men patienten – den 78-årige fru Petersen – er ikke til stede i rummet, for hun sidder på Tranebjerg Sygehus på Samsø i et andet videokonferencerum med en sygeplejerske ved sin side.

Klokken 10.50 ringer Kirsten Abelskov op via en videolinje til Samsø, og få sekunder efter toner fru Petersen og sygeplejersken frem på skærmen. Fru Petersen skal have sin sidste konsultation med en speciallæge, efter at den ældre patient tidligere på året fik sit andet angst-anfald.

»Kan De se mig på skærmen, fru Petersen?« spørger Kirsten Abelskov, hvorefter hun kan se fru Petersen nikke inde i fjernsynet foran hende.

Kirsten Abelskov spørger til fru Petersens velbefindende, om hun er generet af noget, om hun har besvær med at sove, om hun er bange, og om, hvordan medicinen påvirker hende. Fru Petersen svarer beredvilligt på spørgsmålene, og sammen med overlægen er de begge opmærksomme på ikke at snakke i munden på hinanden. For lyden på videolinjen er let forsinket og knaser et par gange, så hvis ikke de er disciplinerede, bliver samtalen besværlig. 

Hvad fru Petersens sidste konsultation ender med, og hvad fru Petersen siger til at blive konsulteret over video, vender vi tilbage til. Men Kirsten Abelskov er sikker på, at behandlingen er i orden, og at hendes evner bliver brugt bedst muligt ved videokonsultationen.

For efter seancen med fru Petersen kan Kirsten Abelskov nå at køre ud på hjemmebesøg hos tre andre patienter. 

»På den måde er mine ressourcer brugt bedre, end hvis jeg sad på en færge frem og tilbage til Samsø. Jeg vil helst sidde med patienten ved siden af mig, for den personlige kontakt er bedre end at se hinanden gennem en tv-skærm. Kommunikationen er lidt kunstig, jeg mister at se hende gå ind og ud af lokalet, og hun er ikke 100 pct. naturlig foran et kamera. Men jeg har øjenkontakt med hende, og det er centralt. Og når alternativet er, at patienten muligvis ikke blev set af en læge, fordi der ikke var tid til, at jeg tog til Samsø, så vil jeg klart foretrække at se patienten på en tv-skærm,« siger Kirsten Abelskov.

Tilfredse patienter
Fru Petersen har sammen med 12 andre ældre, psykiatriske patienter været med i et pilotprojekt i Region Midtjylland det seneste år, hvor telepsykiatriske løsninger er blevet afprøvet.

Patienterne fra Samsø er ifølge en evaluering tilfredse, og ingen har ønsket at bytte it-løsningerne ud med en tur til fastlandet. Projektet er samtidig en del af en lang række andre projekter i Region Midtjylland, som er udvalgt til at være spydspids for brugen af telepsykiatri i regionerne.

Bag denne beslutning står MedCom – et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer om øget brug af sundheds-it. 

Projekterne vil blive evalueret i starten af 2012 i en rapport, der skal danne grundlag for beslutninger om at indføre mere telepsykiatri i hele landet. 

For der er et stort potentiale i telepsykiatri, siger Flemming Stenild (SF), formand for social og psykiatriudvalget i Danske Regioner. Han har netop været i Stockholm for at se på svenske erfaringer med telepsykiatriske projekter med angst- og depressive patienter, som har vist lovende resultater. 

»Jeg ser meget store muligheder for telepsykiatri i Danmark, og nu handler det bare om at få undersøgt mulighederne i især Region Midtjylland, så vi kan rulle det ud i resten af landet. Fordelen ved telepsykiatri er, at de begrænsede speciallægeressourcer kan udnyttes bedre. Flere patienter kan tilses af en læge, og det giver højere kvalitet. På den måde er det både af nød og af lyst, vi vil indføre mere telepsykiatri,« siger Flemming Stenild.

Tilbage på gerontopsykiatrisk afdeling står ledende overlæge Lisbeth Uhrskov næsten med armene oppe, for hun mener, at telepsykiatri virkelig er en mulighed for at forbedre behandlingen for patienter, der har lang transporttid til hospitalet.

»Vi var i starten skeptiske over for,  om den personlige kontakt ville blive ringere, men det har ikke vist sig som et problem. Og vi satser ikke på dette område for at spare, men fordi vi tror, at det kan skabe bedre behandling. I denne region har vi store afstande og vil kunne afhjælpe mange logistiske problemer med telepsykiatrisk behandling. Det er tidsbesparende for både os og patienterne. For forbedringen ligger i, at man kan komme hurtigere til en speciallæge, og at det kan ske, når patienten har behov,« siger Lisbeth Uhrskov og fortsætter:

»På Samsø er patienterne tilfredse, de synes, kontakten er i orden, og de føler sig hørt og set. Og selv om de på vores regning kan tage færgen til Jylland, vil de hellere blive på øen og modtage behandling over video. Så på den måde giver det hurtigere behandling til folk, der bor lidt afsides,« siger hun.

Det er ikke kun i behandlingen af patienterne, at den nye teknik bliver brugt på afdelingen.

Hver morgen mødes den ambulante afdeling i Risskov med sengeafdelingen også i Risskov via en videolinje, selv om afdelingerne ligger blot 200 meter fra hinanden. Men i stedet for, at alle gik de 200 meter eller sendte en repræsentant til mødet, bliver der hver morgen kl. 8.50 blændet op for tv-skærmen, og dermed kan alle i begge afdelinger få en status på patienterne.

»Vi er alle mere fokuserede, når vi mødes på video, end hvis vi klarer det over mail eller telefon. Alle ved, at nu koncentrerer vi os, og om 10 minutter slukker vi,« siger Lisbeth Urhrskov. 

Et fint supplement
Ud over gerontopsykiatrisk afdeling har også Opus-klinikken i Herning forsøgt sig med videokonsultation af unge med skizofreni.

Forsøget er endnu så nyt, at kun en enkelt patient har prøvet det, men ifølge Lone Tornild, sygeplejerske på Opus-klinikken i Herning, skal det forsøges på flere patienter i den kommende tid. Interviewet med Lone Thornild foregår faktisk via et videolink, da Dagens Medicin er på besøg i Aarhus.

Selv om Lone Thornild kun har prøvet videosamtaler med en enkelt patient, kan hun allerede se både både fordele og ulemper ved metoden.

»Det kan være meget tidskrævende, hvis jeg skal besøge hver enkelt patient, så derfor giver det god mening, hvis vi kan klare det via et videolink. Og for nogle patienter kan det faktisk hjælpe dem til at åbne sig, hvis de kan sidde bag en skærm og ikke skal konfronteres med andre mennesker. Omvendt mister jeg meget nonverbalt, hvis ikke jeg sidder over for patienten i samme rum, og det nonverbale er ofte noget af det vigtigste. Desuden kan det også være en ulempe i behandlingen af en ung med skizofreni, at det foregår via en skærm i patientens eget hjem, for det er netop det sociale, som jeg skal træne patienten i, og det kan jeg ikke bag en skærm,« siger Lone Thornild.

»Telepsykiatri kan være et fint supplement, men det må aldrig fylde mere end det personlige møde med patienten,« siger hun.

Tilbage til fru Petersens sidste konsultation med overlæge Kirsten Abelskov. Efter 15-20 minutters samtale over videoforbindelsen til Samsø beslutter Kirsten Abelskov i samråd med fru Petersen, at hun skal fortsætte med sin medicin. Desuden har fru Petersen det så godt nu, at Kirsten Abelskov overlader den videre opfølgning til fru Petersens egen læge på Samsø. Samlet set er fru Petersen tilfreds.

»Det var første gang, jeg prøvede at snakke med lægen i fjernsynet, og det var næsten som at sidde i stuen hos hende. Samtalen var nok lidt kortere, end den havde været, hvis vi havde siddet i samme rum, men det fungerede fint. Jeg følte mig fint behandlet,« siger fru Petersen dagen efter samtalen med Kirsten Abelskov.