Psykiatere skal vænne sig til mindre selvbestemmelse over, hvilken behandling patienterne skal have. Og langt de fleste psykiatriske patienter skal vænne sig til at blive proppet ned i standardiserede pakkeforløb.
Danske Regioner meldte i efteråret ud, at psykiatripakkerne skal være et middel til at nå målet om højere kvalitet i psykiatrien og øget middellevetid for psykisk syge, og lige nu er regionernes cheflæger inden for psykiatrien i fuld gang med at udvikle indholdet til pakkerne.
Inspirationen til psykiatripakkerne stammer dels fra de succesfulde kræft- og hjertepakker, dels danner et projekt med psykiatripakker i Region Hovedstaden baggrund for arbejdet. Og erfaringerne herfra er gode, siger Peter Treufeldt, vicepsykiatridirektør i regionen, hvor ca. 4.700 patienter var igennem et psykiatrisk pakkeforløb i 2011.
Bl.a. faldt andelen af patienter, der ventede i over to måneder, fra 26 pct. til 18 pct. fra 1. december 2010 til 1. december 2011.
»Der har været forskellige behandlingstraditioner i både vores egen region og i hele landet. Og som patient skal man være sikker på at få samme gode behandling, uanset hvor i regionen eller landet man bor. Med pakkerne i Region Hovedstaden har vi vist, at vi kan planlægge behandlingen bedre, bruge de sparsomme ressourcer mere effektivt og ikke mindst nedsætte ventetiden både inden og under behandlingen,« siger Peter Treufeldt, der er formand for den gruppe under Danske Regioner, som skal lave psykiatripakkerne.
Den udvidede behandlingsret trådte i kraft i januar 2010, hvilket betød, at psykiatriske patienter, der ikke kunne tilbydes en tid til behandling inden for to måneder, havde mulighed for at modtage behandling i privat regi.
Det tvang bl.a. Region Hovedstaden til at finde på et koncept, hvor regionen kunne styre behandlingsforløbene til de private, og det koncept kunne regionen internt lige så godt selv bruge.
Derfor er pakkeforløb blevet anvendt på alle psykiatriske centre i regionen siden januar 2011, hvor især angst- og depressionspatienter har fået standardiserede forløb. Og det er forløbet næsten smertefrit, fortæller Peter Treufeldt.
»Fra patienterne har jeg ikke hørt noget negativt. De er glade for, at de fra starten ved, hvad de skal, og kan tilrettelægge et liv ved siden af behandlingen. Men der er sjældent noget, der er rosenrødt, og klinikerne skal vænne sig til standardiseringen. Før pakkerne lavede enhver kliniker en plan ud fra sin egen erfaring, men nu har vi standardiseret erfaringen, og det betyder, at den enkelte klinikers autonomi bliver mindre. Det synes nogen er for meget, men de fleste kan se fornuften, for der har været for stor forskel på behandlingen,« siger Peter Treufeldt.
Konkret skal pakkerne indføres over hele landet efter sommerferien på områderne inden for depression, angst, tvangshandlinger som ocd, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og krisereaktioner.
I første omgang er det ikke meningen, at psykotiske lidelser skal have pakkeforløb, men det er der ikke noget til hinder for på længere sigt, siger Peter Treufeldt.
»Da psykiatriske patienter er en meget uensartet gruppe, findes pakkerne både i en basisudgave til de mest almindelige former for lidelser og i en udvidet udgave med ekstra ressourcer, hvis patienten har flere diagnoser,« siger Peter Treufeldt.