Mens regeringen poster milliarder i bl.a. nye sygehuse, kræftplan III og et bedre akutberedskab, ser psykiatrien ud til at få færre penge de kommende år.
Ifølge regeringens finanslovsudspil bliver satspuljen, hvorfra udviklingsprojekter i psykiatrien bliver finansieret, skåret fra knap en mia. kroner til godt 300 mio. kroner, og det har direkte konsekvenser for psykiatrien, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.
»Vi har tre konkrete projekter om bl.a. retspsykiatri og udgående psykoseteams, der udløber nu og skal genfinansieres med 100 mio. kr. af de 300 mio. kr. fra satspuljen. Det har vi allerede aftalt med regeringen, men det betyder samtidig, at der bliver meget få eller ingen penge til nye projekter eller udbygning af eksisterende projekter. Og når vi eksempelvis inden for det børne- og ungepsykiatriske område kan konstatere længere ventelister og større pres på behandlingen, så vil de færre penge betyde længere ventelister på det område,« siger Bent Hansen.
Vil undgå faste udgifter
Tal fra Danske Regioner viser, at hver gang den somatiske del af sundhedsvæsenet i perioden 2000 til 2009 har fået tilført 30 kr. ekstra, har psykiatrien kun fået 10 kr. Og det er helt bevidst, at dele af det psykiatriske område får penge fra satspuljen, siger Bent Hansen.
»Det er regeringens måde at undgå faste udgifter på finansloven og en bevidst politisk prioritering, hvor regeringen har besluttet, at bl.a. kræft og hjerteområdet skal have et gevaldigt løft, mens psykiatrien er holdt udenfor. Men det er ikke holdbart, og man er nødt til at sidestille det somatiske og det psykiatriske område. Dét, at projekter udløber hele tiden, er frustrerende, og udspillet fra regeringen er samlet set skidt for psykiatrien,« siger Bent Hansen.
Også Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen, er kritisk over for regeringens udspil.
»Meget af fremdriften og udviklingen inden for psykiatrien kommer via satspuljemidler, mens der er anderledes faste rammer inden for det somatiske område. Nu bliver de psykiatriske patienter så ramt af finanskrisen, og det forstærker min fornemmelse af regeringens opfattelse af, at det psykiatriske område ikke er lige så lægefagligt som alt andet. Men det er det, for man er lige så syg, når man lider af en psykisk lidelse, som hvis man har ondt i benet,« siger Mads Koch Hansen.
Dagens Medicin: Men regeringen har jo sat en pulje på ekstra 1,5 mia. kroner af til andre tiltag, og her kan det vel tænkes, at det psykiatriske område får et løft?
»Det er selvfølgelig glædeligt, at de penge er til stede, men jeg er skeptisk, for hvis man kigger på de tidligere år, er det andre ting, der er prioriteret en sen nattetime i forhandlingerne på Christiansborg, end psykiatrien. Derfor frygter jeg, at slutresultatet ender med færre penge til psykiatrien,« siger Lægeforeningens formand.
Jonas Dahl, sundhedsordfører for SF, ser regeringens finanslovsudspil som et tilbageslag for udviklingsprojekterne i psykiatrien, der allerede er underfinansieret, påpeger han.
»Derfor vil SF også på sigt arbejde for at flytte psykiatrien over på finansloven, så området kan få ro,« siger Jonas Dahl.
Usædvanlig finansiering
Ifølge sundhedsøkonom ved SDU, Kjeld Møller Pedersen, skal kritikerne huske på det faktum, at det ikke er faste bevillinger, der ryger fra psykiatrien. Men – understreger han – det efterlader et hul til området.
»Derfor er det også uholdbart og usædvanligt, at psykiatriske projekter finansieres over satspuljen og dermed rammes af den generelle økonomiske afmatning. Og det er samtidig lidt af et paradoks, at psykiatrien defineres til at ligge under satspuljens formål om at forbedre vilkårene for svage grupper, mens andre grupper inden for det somatiske område ikke gør,« siger han.
Tre skarpe til sundhedsminister Bertel Harder
Dagens Medicin: Lægeforeningen og Danske Regioner mener, at regeringen svigter de psykiske syge, når satspuljen er så meget mindre i år end sidste år og derfor vil kunne finansiere færre tiltag for psykiatrien. Hvad siger du til det?
»Psykiatrien har fået et stort løft de seneste år og vil også de kommende år få tilført ekstra midler. I forbindelse med den nationale handlingsplan for psykiatrien er der afsat mere end 800 mio.kr. over fire år til indsatsen for psykisk syge. Vi har også givet de psykiatriske patienter nye rettigheder for at få nedbragt ventetiden på behandling. I løbet af de næste par måneder skal vi så forhandle om, hvordan vi til næste år vil bruge satspuljepengene, og der står psykiatrien igen højt på regeringens ønskeliste.«
Hvorfor finansieres psykiatrien ikke udelukkende via faste bevillinger på finansloven?
»Satspuljemidlerne lægges oven i de hidtidige bevillinger. Psykiatriske patienter falder ind under målgruppen for satspuljen, så det er oplagt, at psykiatrien tilgodeses med satspuljemidler - ud over de penge, de jo årligt får med økonomiaftalen til at drive psykiatrien for. Jeg vil i øvrigt minde om, at langt de fleste af de satspuljemidler, der afsættes til psykiatrien, permanentgøres og overføres til regionernes samlede økonomiske ramme til psykiatri.«
Ifølge Danske Regioner har den somatiske del af sundhedsvæsnet fået 30 kr., mens psykiatrien har fået 10 kr. i løbet af de seneste 10 år. Hvorfor det misforhold?
»Sådan kan man ikke stille det op. Det handler jo om, hvad behovet er, og hvad man får for pengene. Og penge har denne regering altså tilført mange af til både somatikken og psykiatrien. Siden regeringen kom til og frem til nu, har psykiatrien fået et løft fra satspuljen på mere end 700 mio. kr. om året. Dertil kommer de 350 mio. kr., som vi satte af til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien i sidste års økonomiaftale.«
Satspulje ramt af afmatning
- Pengene til puljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne i forhold til den generelle lønudvikling. Men reguleringen for overførselsindkomsterne stiger 0,3 pct. Mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet, og de 0,3 pct. Kaldes satspuljen, der går til de svageste i samfundet
- I 2010 var satspuljen på 936 mio. kr. hvoraf de 250 mio. kr. gik til psykiatrien
- I 2011 er satspuljen på samlet 309 mio. kr.