Det er syv måneder siden, at Sanne Simonsen hastede ind på Bispebjerg Hospitals psykiatriske skadestue med sin skrigende søn i hånden.

Otteårige Mikkel var løbet væk fra skolen ud på en trafikeret vej og havde smidt en stor sten efter en elev og en lærer. Mikkel sparkede og spyttede, og der måtte to voksne til at løfte ham tilbage.

Han havde tre år tidligere fået diagnosen autisme og stod på tredje måned på venteliste til udredning for adhd.

I dag, ti måneder efter at Mikkel blev henvist til udredning, er han stadig ikke sat i medicinsk behandling.

Sanne Simonsen har dog nødtvungent sagt ja til et andenrangstilbud om ambulant medicinering, selvom både Mikkels læger på Hejmdal Børne- og ungdomspsykiatriske Privathospital og Sanne Simonsen meget hellere vil indlægge ham på hospitalets dagklinik.

Havde Mikkel været 20 år, ville Hejmdal blot kunne sætte gang i den behandling, de vurderede ville være bedst. Men ifølge loven om behandlingsret i psykiatrien har børn og unge i modsætning til voksne psykisk syge kun ret til hurtig behandling inden for to måneder, hvis deres tilstand bliver forværret på grund af ventetiden.

I praksis betyder det, at når Mikkel bliver henvist til udredning på et privathospital, så skal de offentlige, psykiatriske centre i Region Hovedstaden overvåge og vurdere, om barnets tilstand er så alvorlig, at Hejmdal også må begynde behandling.

Hvorfor må de udrede, men ikke behandle?
Forud for Mikkels første medicinske behandling er gået flere måneders diskussion mellem Sanne Simonsen, Hejmdal, Bispebjerg Hospital og Region Hovedstaden.

Lægerne på Bispebjerg Hospital er ikke enige i, at Mikkel har behov for at blive medicineret under dagindlæggelse, selvom Hejmdals læger er nervøse for, at Mikkel som autist ikke kan tåle adhd-medicinen. Sanne Simonsen stoler på Hejmdals læger, som har stået for al udredning i løbet af efteråret.

»Jeg ville være meget mere tryg ved en dagindlæggelse. Hvis han reagerer voldsomt på medicinen, og jeg står herhjemme, er der ingenting, jeg kan gøre. Vi har brug for hjælp, og så siger Bispebjerg Hospital nej, selvom en af deres læger så, hvor slemt Mikkel havde det allerede i september.«

Sanne Simonsen forstår ikke systemet.

»Hvordan kan de henvise til udredning på et privathospital og så ikke lade dem gøre arbejdet færdigt og behandle patienterne?,« spørger hun.

65 pct. får nej
Det er svært at sige præcist, hvor mange børn der ligesom Mikkel kommer i klemme.

Ved regionernes seneste opgørelse i november havde knap halvdelen af de 1.631 psykisk syge børn, der stod på venteliste til udredning eller behandling, ventet mere end to måneder og ville i princippet være kandidater til udredning i det private. Men for alle disse børn ville de offentlige psykiatriske centre alligevel kunne afvise behandling i det private, hvis deres tilstand ikke bliver forværret i ventetiden.

Hejmdal er én ud af fire klinikker, der har aftale med regionerne om behandling af børne- og ungdomspsykiatriske patienter, som venter for længe i det offentlige system. De tre øvrige er Kildehøj Privathospital, som behandler patienter med spiseforstyrrelser, samt to private klinikker i henholdsvis Rønne og Silkeborg, hvor de kun udfører behandling ambulant.

Efter at Vejle Børneneurocenter i sidste måned gik konkurs, er Hejmdal det sted, der har de største problemer med afvisning af behandling fra de psykiatriske centre i specielt Glostrup og Bispebjerg.

Hejmdal Privathospital har gennemgået alle deres henvisninger, og optællingen viser, at de får nej til behandling af ca. 65 pct. af alle børn med adhd, som er henvist fra Region Hovedstaden.

Ser man udelukkende på hospitalets tilbud om dagindlæggelse, får lægerne fra Hejmdal nej til 60 pct. af deres henvendelser til de offentlige centre – hovedsageligt når de forsøger at forlænge indlæggelsestiden.

Når Hejmdal får afslag, må børnene tilbage i køen til de offentlige hospitaler.

Forskelsbehandling
Klinikchef Torsten Warrer fra Hejmdal forklarer, at de kæmper en daglig kamp om at få lov at gennemføre behandling af de børn og unge, de har udredt.

»Vi skal godtgøre, at der sker en forværring med børnene, så de har behov for hurtig behandling. Vi skal sende journalkopier til de offentlige hospitaler, hvor der så sidder læger og foretager papirvurderinger af de patienter, som vi har brugt flere uger på at udrede. Vi bliver mødt med en mistillid, som er helt overdreven, og det går ud over børnene,« siger Torsten Warrer.

I Mikkels tilfælde er Torsten Warrer uenig i vurderingen fra Bispebjerg Hospital. Efter Mikkels besøg på psykiatrisk skadestue på Bispebjerg Hospital skrev den henvisende læge i en mail til Hejmdal, at Mikkels situation var så alvorlig, at de meget gerne måtte tage ham hurtigt ind.

Alligevel har Bispebjerg afslået Hejmdals speciallægevurdering om, at Mikkel har behov for indlæggelse. Afslaget kommer fra nogle læger, der ikke har set Mikkel, siden de for tre år siden havde ham til konsultation for hans autistiske sygdom.

Godkendelsen til privat behandling afhænger ene og alene af de henvisende læger på de offentlige centre, og det giver grobund for forskelsbehandling. Ifølge Torsten Warrer behandler Hejmdal for øjeblikket flere børn i dagklinikken, hvis tilstand er mindre alvorlig end Mikkels.

De er henvist af læger, som har accepteret Hejmdals anbefaling om dagindlæggelse.

Magtkamp
Ifølge hospitalsdirektør Rachel Santini fra Kildehøj Privathospital er problemet med behandlingsretten for børn og unge, at den giver mulighed for en magtkamp mellem offentlige og private klinikker.

Kildehøj er specialhospital for spiseforstyrrelser og har i en årrække fået henvist patienter fra det offentlige system, men kun når deres sygdom har været meget forværret, fremhæver hun.

»Der er en generel modstand mod de private tilbud, og det skal se meget grelt ud for patienterne, før vi får dem henvist. Forholdene er ude af trit med, at patienterne har nogle rettigheder til rettidig behandling,« siger Rachel Santini.

Dagens Medicin har også spurgt de to privatklinikker, som behandler børn og unge henvist fra de offentlige hospitaler. Jürgen Schwarzenburg i Rønne oplyser, at der også her har været »betydelige problemer med at få indhentet godkendelser til behandling«.

Paula Gadeberg i Silkeborg behandler hovedsageligt patienter fra Region Nordjylland, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark kun henviser ganske få. Hun fortæller, at hun for det meste får ja til at behandle patienterne, når hun har udredt dem, og det kan tyde på, at det specielt er de psykiatriske centre i Region Hovedstaden, som afviser behandling i privat regi.

Skal Mikkel indlægges dagligt fra kl. 9 til 15, vil det koste ca. 95.000 kr. om måneden, og afhængigt af forløbet vil Mikkel have brug for en eller to måneders indlæggelse. Prisen er en afgørende grund til, at de offentlige hospitaler i Region Hovedstaden siger nej.

Ifølge centerchef Anne-Rose Wang fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg kan der skabes sammenhæng for familierne ved udredning på private klinikker og behandling i det offentlige system, hvis alle loyalt følger aftalerne. I Mikkels sag har lægerne vurderet, at han skal bevare kontakten til de kommunale støttepersoner og medicineres ambulant.

I en sådan situation bør den private klinik støtte den beslutning og begynde medicineringen med det samme eller overlade opgaven til det offentlige i stedet for at lade familien være i et tomrum, mener Anne-Rose Wang.

»Det er klart, at forældre bliver skuffede, hvis de får det indtryk, at de private på egen hånd kan påbegynde behandling og selv definere omfanget. Men vi kan se, at de private hospitaler i en række tilfælde vurderer, at der er brug for mere omfattende tilbud, end vi vurderer, er nødvendige. Med den nuværende lov er det vores ansvar at sikre sammenhæng til kommunerne og sikre en retfærdig fordeling af behandling mellem patienter,« siger Anne-Rose Wang.

Hun hæfter sig ved, at de patienter, som bliver udredt i privat regi og derefter bliver henvist til de offentlige klinikker, som regel kommer til behandling inden for en måneds tid.

Ifølge Anne-Rose Wang kan lægerne på de offentlige afdelinger godt foretage vurderinger af patienterne på baggrund af privathospitalernes journaler, hvis de blot er gode nok.

»Det er fornuftigt, at loven adskiller udredning og behandling. Udredningsopgaven er ofte omfattende, og mange parter skal involveres, før man kan påbegynde en behandling. Det er for tidligt at lave ændringer på dette punkt, men det vil være fornuftigt at evaluere loven om et år eller to.«

Massivt papirarbejde
Hun vurderer dog, at udrednings- og behandlingsretten har store omkostninger.

»Overordnet er det godt, at psykisk syge børn og unge har fået ret til udredning og behandling. Men loven er blevet indført alt for hurtigt. Det bekymrer mig, at der er flyttet speciallæger fra de svære opgaver på hospitalerne til de lettere på de små private klinikker, og at der er flyttet tid fra det kliniske arbejde til administration af de nye regler. Universet af papirgange er kæmpe stort og er en daglig udfordring for vores visiterende overlæger og sekretariatet,« forklarer hun.

Lov bør bevares
Formuleringen i sundhedsloven kan komplicere samarbejdet mellem offentlige og private behandlingssteder, fordi den lægger op til en fortolkning af, hvad der forstås ved akut forværring. Det påpeger center- og klinikchef Hanne Börner fra børne- og ungdomspsykiatrisk center i Glostrup.

Men selvom formuleringen giver en del uklarhed for patienter og læger, bør den bevares, så de offentlige hospitaler kan holde styr på, hvor meget de køber i privat regi, mener hun.

»Det er selvfølgelig synd for de børn, der venter for længe, og jeg kan godt forstå, at forældrene bliver forvirrede over, hvilke rettigheder de har. Men så længe der er ventelister, så har vi et ansvar for at bruge ressourcerne bedst til alle patienter og ikke kun den ene. Her skal vi passe med at tage opgaver, som kommunerne burde løse, for så rækker ressourcerne ikke,« siger Hanne Börner.

Hun forklarer, at dialogen med de private er blevet bedre. Men der kan stadig være en faglig uenighed mellem de offentlige og private centre om, hvor længe behandlingstilbuddet skal køre videre, og hvornår man overlader barnet til de kommunale specialtilbud.

På den baggrund kan Hanne Börner frygte, at der sker et indikationsskred i det private, så de tager for mange børn ind med mindre alvorlige lidelser. I forhold til voksenpsykiatrien giver det bedre mening at adskille udredning og behandling for børn og unge, fordi kontakten med hospitalerne ofte slutter med udredningen, forklarer Hanne Börner.

Herefter vil en del børn i praksis blive henvist til specialpædagogiske tilbud i kommunerne.

Undgå bøvl
I Torsten Warrers optik fungerer samarbejdet alt andet end optimalt. Han mener, at man ville kunne undgå en masse bøvl, hvis blot børnene havde samme rettigheder som de voksne.

»Det er meget mere simpelt med de voksne. Rettigheden til behandling inden for to måneder er nem at forstå og nem at administrere, og man undgår at sende patienterne rundt mellem forskellige hospitaler,« siger Torsten Warrer.

Han påpeger, at det giver meget lidt mening at adskille udredning og behandling i psykiatrien.

»Ofte starter vi op med medicinering, og så søger vi om at få det dækket efterfølgende, fordi patienterne ikke kan vente på de langsommelige processer. Det er ikke i orden at vente, bare fordi lovgivningen er helt skæv.«

I Mikkels tilfælde sagde Sanne Simonsen før jul nej til at følge Bispebjerg Hospitals anbefaling om ambulant medicinering på Hejmdal, fordi hun var bange for Mikkels reaktion. Nu har hun så sagt ja, og Hejmdal begynder medicinering i meget små doser.

Som Sanne Simonsen siger, har hun ikke rigtigt andet valg.

Behandlingsret med modifikationer

Psykiatriske patienter har behandlingsret inden for to måneder, og de kan blive henvist til et privat tilbud, hvis de ikke får en tid på et offentligt hospital inden. Voksne patienter har fået retten i år, mens børn og unge også har haft den i 2009. Men i modsætning til de voksne har børn og unge kun ret til behandling, hvis deres tilstand bliver forværret i venteperioden. Det fremgår af sundhedslovens paragraf 87b, stk. 3:

»Viser den psykiatriske undersøgelse, at en person har behov for hurtigt at modtage behandling for at undgå forværring af sin lidelse, kan vedkommende vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden to måneder efter undersøgelsens afslutning.«

Nordjyske børn må vente fem år

Børn med psykiske lidelser bliver mødt af en mur af lange ventetider, når de bliver henvist til udredning for f.eks. adhd, autisme eller personlighedsforstyrrelse. De fleste steder i landet må psykisk syge børn vente længere på udredning i den offentlige psykiatri end to måneder, og mange steder er det normalt at få en tid et år eller to ude i fremtiden. Børnene har ret til at søge privat udredning, hvis de venter over to måneder, men der er få behandlingssteder, og de dækker hovedsageligt Region Hovedstaden.

Specielt i Region Nordjylland og Region Midtjylland er der lange ventetider. Skal børnene udredes for adhd eller autisme i psykiatrien i Region Nordjylland, får de en tid i 2015. På børne- og ungdomspsykiatrisk center i Risskov i Region Midtjylland ser det bedre ud, men et barn med adhd eller autisme må stadig vente henholdsvis otte og ti måneder på at blive udredt. Da også de psykiatriske centre i Herning og Viborg har lange køer med halve til hele års ventetid, er patienter i denne del af landet dårligt stillet. Eneste private alternativ er Paula Gadebergs specialklinik i Silkeborg. Hun modtager børn fra hele Jylland og er så travlt beskæftiget, at de næste tider til udredning er om godt et halvt år.

Haarder: Målet er hurtig behandling

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) er åben over for at tage lovteksten op til revision.

»Formuleringerne i lovteksten bygger jo på en politisk aftale med satspuljepartierne. I praksis har jeg ikke indtryk af, at det giver nogen problemer, men jeg vil da følge det tæt, og viser der sig grund til at justere formuleringerne, er jeg helt åben for at se på det sammen med de andre partier i satspuljekredsen. Hovedsagen er, at såvel børn og unge som voksne med psykiske problemer hurtigt kan blive udredt og komme i behandling. Det er meningen med, at vi har givet patienterne den nye rettighed.