Gruppen af patienter med en svær psykisk sygdom som skizofreni eller bipolar lidelse får kun invasiv hjertekirurgi i halvt så mange tilfælde som gruppen af hjertepatienter uden en psykisk sygdom. Inden for et år af første kontakt med en hjerteafdeling kom 3,8 pct. af de psykisk syge patienter en tur på operationsbriksen mod 7,9 pct. af patienterne i den sidstnævnte gruppe.
Resultatet skal ses i lyset af, at risikoen for at dø af en hjertesygdom er knap tre gange så høj, hvis man også har en svær psykisk sygdom, og derfor er det sandsynligvis en gruppe af patienter, som har større behov for invasiv behandling end den gennemsnitlige hjerte-kar-patient.
Specielt de skizofrene patienter bliver ramt hårdt af hjerte-kar-sygdomme, og denne gruppe har i modsætning til de øvrige psykiatriske patienter ikke fået gavn af det fald i hjerte-kar-dødelighed, som man har opnået i Danmark i det seneste årti. Derfor er den relative hjerte-karrelaterede mortalitetsrate for skizofrenipatienter mellem 2001 og 2006 vokset fra 2,5 til 3,5, når man sammenligner med folk, der ikke er psykisk syge. Det viser en anden undersøgelse, som Thomas Munk Laursen er ved at lægge sidste hånd på.
Usikre læger
Hjerteforeningens formand Peter Clemmensen erkender, at lægerne har et særligt ansvar for denne gruppe patienter.
»Det er lægernes ansvar at foretage en reel risikovurdering af, om patienterne kan opereres. For f.eks. ballonbehandling kan det være risikabelt at behandle, hvis patienten på grund af sin psykiatriske sygdom ikke kan følge den medicinske behandling godt nok efterfølgende. Men jeg er bange for, at den form for faglige fravalg ikke forklarer hele omfanget af underbehandling,« siger Peter Clemmensen.
Han mener, at det er en gruppe patienter, som lægerne kan have svært ved at tackle.
Ifølge Peter Clemmensen kan det være en løsning at være mere opsøgende over for de patienter, som skal opereres, og samtidig afsætte en person fra det psykiatriske team til at følge dem rundt på afdelingerne under indlæggelse.