Realitetstjek af ’’Når lægen ved bedst’’

Hvornår kom Alimta på Rigshospitalet?

Det fremgår af dokumentaren: 28. juni 2007 skifter Rigshospitalet standpunkt i forhold til behandlingen af patienter med lungehindekræft. Fra at have insisteret på forsøgsmedicinen Vinorelbine som standardbehandling vil man nu skifte til det godkendte Alimta. Det sker tre dage efter, at patient Søren Koch er gået i medierne med sin historie om, at han ikke fik alimta.

Det siger Rigshospitalet: Rigshospitalet vælger 14. juni 2007 at indføre og benytte kombinationsbehandling med Alimta som 1. behandling som en del af standardbehandlingen. Klinikchef og professor på onkologisk Klinik, Hans von der Maase, understreger, at beslutningen om at indføre Alimta som en del af behandlingen blev truffet, inden sagen kom i pressen.

»Jeg har aldrig lagt skjul på, at det var noget, vi indførte på grund af den patientsag, og det synes jeg er naturligt. Men det var inden, den kom i pressen. Samme dag som vi tog beslutning om at tilbyde den aktuelle patient Cisplatin plus Alimta, tog vi en fornyet diskussion på afdelingen og nåede frem til, at det var et tilbud, vi mere generelt burde have til vores patienter - ikke fordi denne kombination er bedre end kombination med Cisplatin plus Vinorelbine, men når patienter og pårørende hører om denne behandling, bør det også være en mulighed hos os«

Skal danske patienter til Tyskland?

Det fremgår af dokumentaren: De danske patienter må stadig til Tyskland, hvis de vil have Alimta.

Det siger Rigshospitalet: Siden 14. juni 2007 skal patienter, for hvem behandlingen har et helbredende sigte, dvs. patienter, hvis sygdom befinder sig på et stadie, hvor operation stadig er en mulighed, tilbydes en kombinationsbehandling med Cisplatin + Alimta - og øvrige patienter dvs inoperable patienter kan såfremt de ønsker det, ligeledes få kombinationsbehandling med Alimta.

Patienter som tidligere fik behandling med Alimta i Tyskland, var patienter, som via second opinion-ordningen fik 2. linje behandling med Alimta som enkeltstof. Dette ophørte i 2004, hvor behandlingen blev trukket hjem til Danmark, og patienterne fik i stedet 2. linje Alimta på Rigshospitalet.

Modtager Jens Benn Sørensen penge fra Pierre Fabre?

Det fremgår af dokumentaren: Jens Benn Sørensen har modtaget mere end 800.000 kroner over de sidste fem et halvt år fra Pierre Fabre, som producerer Vinorelbine. Pengene er indbetalt på Jens Benn Sørensens personlige forskningskonto.

Det siger Jens Benn Sørensen: »Jeg har ikke p.t. klarhed over alle bilag på Rigshospitalets forskningskonto vedr. lungecancer til mine projekter, så jeg kan ikke definitivt svare på, om beløbet på 800.000 kroner til vores store randomiserede protokol ved ikke småcellet lungekræft med 445 randomiserede patienter er helt korrekt, men det kan det sikkert godt være.«

Ifølge Rigshospitalet har ingen læger personlig, økonomisk gevinst af deres valg af medikamenter, og pengene administreres af hospitalets regnskabsafdeling. I forhold til lungehindekræft gennemfører Rigshospitalet lige nu to forsøg:

Et forsøg omkring kemomidlerne Carboplatin og Vinorelbine og dets effekt. Til forsøget har JBS modtaget 90.000 kroner fra Pierre Fabre. Beløbet dækker blandt andet: Aflønning af projektsygeplejerske fra klinisk forskningsenhed, studentermedhjælp, præsentation af data ved internationale møder.

Det andet forsøg drejer sig om brugen af Alimta ved væske i lungehulen ved lungehindekræft. Forsøget er sponseret af Eli Lilly, som producerer Alimta.

Har Jens Benn Sørensen løjet i sine forsøgsansøgninger?

Det fremgår af dokumentaren: Jens Benn Sørensen har oplyst i sine forsøgsansøgninger, at han ikke har modtaget penge fra forsøgene med Vinorelbine. Han har skrevet, at Rigshospitalet selv betaler for hans forsøg. Senere fremgår det, at 90.000 kroner er givet specifikt til forsøgene.

Det siger Jens Benn Sørensen: »Jeg havde på anmeldelsestidspunktet ingen kontrakt om dette med Pierre Fabre og har derfor sat kryds ved nej til, at vi modtog støtte. På et senere tidspunkt har jeg så fået mulighed for en begrænset sponsorering og har ikke været opmærksom på, at der burde være indsendt nyt skema.«

Er de udenlandske eksperter uenige med Jens Benn Sørensen?

Det fremgår af dokumentaren: Alimta er det eneste stof, der er godkendt til behandling, af både den danske og den europæiske lægemiddelstyrelse. Det stof vælger Jens Benn Sørensen imidlertid ikke at give sine patienter. Det kan udenlandske eksperter ikke forstå.

Blandt andre udtaler Rolf Stahel, professor, Zürich Universitätsspital sig. Han forstår ikke, at nogle læger skulle afvise at bruge Alimta: »Selv i Storbritannien har de nu accepteret Alimta som behandling for lungehindekræft. Det vil overraske mig, hvis Danmark ikke indfører det.« »Jeg vidste ikke, at det var så svært i jeres sundhedssystem at få præparater, som er tilgængelige i andre lande.«

Det siger eksperterne efter udsendelsen: Jens Benn Sørensen har sendt en mail til både professor Rolf Stahel og Ulrich Gatzemeier, overlæge, Krankenhaus Grosshansdorf, hvori han spørger dem om deres syn på behandling med Alimta og Cisplatin sammenlignet med andre kombinationskemobehandlinger.

Annals of Oncology 2008; 19: ii43-ii44: Malignant pleural mesothelioma: ESMO Clinical Recommendations for diagnosis, treatment and follow-up (pdf-fil)

National Institute for Health and Clinical Excellence National Institute for Health and Clinical Excellence: Pemetrexed for the treatment of malignant pleural mesothelioma (pdf-fil)