Alene i marts i år havde receptserveren en nedetid på næsten 3,3 procent – hvilket svarer til næsten et helt døgn.
Ganske vist har det set lidt bedre ud i de andre af de ca. fire måneder, der er gået, siden receptserveren blev sat i fuld drift. Men samlet set har receptserveren ikke kunnet opfylde de krav, der er stillet til den.
Apotekerforeningen er rasende over den udvikling. For apotekernes ekspedition af patienternes medicin er med den centraliserede receptserver-løsning fuldstændig afhængig af, at receptserveren virker. Når receptserveren er nede, kan apotekerne kun tilbyde kunderne en kop kaffe og forsøge at indgyde dem tålmodighed. Medicinen kan kunderne ikke få.
Og apotekerne er ved at miste tålmodigheden. De kræver, at der kommer styr på receptserverens drift senest ved sommerferiens begyndelse.
“Hvis ikke driften af receptserveren bliver markant bedre og kommer til at opfylde de krav, der er stillet, vil vi stille krav om, at man genindfører det gamle system til receptoverførsel, og først geninstallerer receptserveren, når man er helt sikker på, at den virker. Vi har ikke tålmodighed til tre måneder mere med den her ustabilitet, siger Niels Kristensen, der er formand for Danmarks Apotekerforening.
Ud over de gange, hvor receptserveren har været helt nede, har apotekerne også oplevet meget lange svartider i lange perioder, samt at gennemløbstiden – den tid det tager en recept at nå fra lægen til apoteket – ofte har været flere timer.
“Der har været alt for mange nedbrud og alt for lange svartider. Det giver kaos på apotekerne, for personalet og ikke mindst for kunderne. Det er uacceptabelt, siger Niels Kristensen og henviser til, at det er apoteket, der må stå for skud, når kunderne må vente urimeligt længe på deres medicin.
“Mange af kunderne ved jo ikke, at det ikke er apotekets skyld, og mange gør sig morsomme over problemerne og siger, at det ville være hurtigere at håndbære recepten fra lægen til apoteket. Hvilket desværre i mange tilfælde er rigtigt,” siger Niels Kristensen.
Frist til august
Men apotekerne er nok begyndt at håbe lidt for tidligt. For Lægemiddelstyrelsen har givet sin underleverandør – IBM – snor helt indtil august til at få styr på sagerne.
“Vi har fat i leverandøren IBM, som er i gang med at lave et spejlet system. Det skulle gøre opgraderingerne mere smidige og forhåbentligt betyde, at vi ikke får nedbrud, sådan som forårets tidligere opgraderinger har betydet. Spejlingen skal også forbedre den almindelige drift generelt, siger Lasse Larsen, der er kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, der står for receptserveren.
Han mener ikke, at det er et godt tidspunkt at fyre IBM som underleverandør, selvom de ikke har kunnet leve op til kravene.
“Det her handler om IBM’s evne til at drive deres ting,“ siger han. Lasse Larsen henviser til, at IBM har leveret en meget stabil drift af Det Centrale Tilskudsregister og Medicinprofilen med en oppetid på ca. 99,96 procent indtil receptserveren blev koblet på.
Det har ellers vakt undren mange steder, at man ikke fra starten har valgt et spejlet miljø, altså en dublering af de maskiner og det system, som receptserveren kører på – så man kan koble over på en anden maskine, hvis den første går ned.
Lasse Larsen medgiver dog, at selve receptserveren isoleret set heller ikke har levet op til de krav, der er blevet stillet. Det er blandt andet, at nedetiden maksimalt må være 0,5 procent, at nedetiden maksimalt må have en længde på 10 minutter ad gangen, og at servicevinduerne, dvs. det tidsrum som leverandøren må bruge på opgraderinger, service og vedligehold, maksimalt må have en længde på en time og altid skal ligge i nattetimerne fra midnat til seks morgen.
“Det er rigtigt, at det ikke har kørt godt i foråret. På det sidste skyldes det nogle uheldige opgraderinger fra IBM’s side. Men der er så mange leverandører, underleverandører og systemer involveret, at det for brugerne på apoteket ofte er svært at se, om det skyldes receptserveren eller nogle af de andre systemer, som er involveret, siger Lasse Larsen og henviser blandt andet til VANS-leverandøren, som står for at sende recepterne fra lægerne til receptserveren, og til at apotekerne har fire forskellige systemer, der fungerer lidt forskelligt.
“Receptserveren får med rette eller urette skylden for mange ting, siger Lasse Larsen, der understreger, at recept-problemerne ikke altid skyldes receptserveren.
IBM har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.
Receptserveren og Medicinprofil
- De fleste recepter sendes af lægerne via en VANS-leverandør til receptserveren og herfra trækker apotekerne så oplysninger om recepten.
- Receptserveren håndterer i omegnen af 150.000-200.000 ordinationer om dagen på hverdage. Receptserveren dækker 2.000 praksislæger, 300 apoteker og alle landets indbyggere.
- Receptserveren er en del af den personlige elektroniske medicinprofil (PEM, Medicinprofilen), som er Lægemiddelstyrelsens register over oplysninger om borgernes køb af receptordineret medicin.
- Næsten alle recepter fra såvel praktiserende læger og speciallæger som sygehusafdelinger sendes fra januar i år til receptserveren.
- Receptserveren er ejet af Lægemiddelstyrelsen og den tekniske drift står IBM-firmaet Acure for.
- Hver dansker har sin egen elektroniske medicinprofil, som borgeren selv og sundhedspersonale kan se. Profilen indeholder oplysninger om al den receptpligtige medicin, borgeren har købt de seneste to år.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og Acure
Steffen Fog
Receptserverens nedbrud
Receptserveren har kun været i drift i godt et halv år (siden november sidste år), men alligevel er listen over nedbrud og andre uregelmæssigheder i driften allerede lang.
Det gik rigtigt skidt allerede fra begyndelsen. Det var oprindeligt meningen, at receptserveren skulle have været i gang i sommeren 2006, men en række it-problemer udskød projektet.
De første apoteker kom på receptserveren i november 2006, og i løbet af tre kalendermåneder kom de resterende apoteker på, således at de sidste kom på receptserveren i januar i år.
Her er listen over nedbrud og andre uregelmæssigheder i driften (listen er opdateret til og med 3. maj 2007):
Maj 2007 (1/5)
En times ventetid på at få recepter igennem.
April 2007 (24/4)
Om aftenen kan vagtlægerne ikke sende recepter til serveren og dermed ikke udskrive medicin.
April 2007 (23/4)
Receptserveren er nede i cirka halvanden time.
April 2007 (22/4)
Receptserveren er nede i ni timer pga. en opgradering, der trækker ud.
April 2007 (19/4)
Receptserveren modtager ikke recepter i cirka tre timer.
April 2007 (11/4)
Receptserveren kan ikke modtage visse recepter i cirka to timer og skaber efterfølgende lange svartider i omkring et døgn.
Marts 2007 (29/3)
I omkring en time er der stop for afsendelse af recepter til ¬receptserveren.
Marts 2007 (26/3)
Lange svartider på receptserveren i cirka et halvt døgns tid ender til sidst med, at receptserveren går ned i tre timer.
Marts 2007 (25/3)
Det varsles, at receptserveren natten til den 25/3 vil lukke ned i ni timer. Den planmæssige nedlukning trækker dog ud, da man ikke kan få receptserveren op igen. Først klokken 18 den følgende dag lykkes det at få den i gang igen. Da har serveren været nede i 19 timer. I det tidsrum kunne recepter ikke ekspederes automatisk.
Marts 2007 (21/3)
Receptserveren bryder ned for fjerde gang i marts.
Marts 2007 (19/3)
Nedbrud i receptserveren i ca. en halv time.
Marts 2007 (16/3)
Receptserveren bryder ned for anden gang i marts. Nedbruddet varer ca. en time. Problemerne er så omfattende, at også Det Centrale Tilskudsregister lukker ned.
Marts 2007 (14/3)
Receptserveren modtager ikke recepter i en time om formiddagen.
Februar 2007 (21/2)
Serveren er nede i tre timer på grund af netværksproblemer.
December 2006 (15/12)
Receptserveren bryder ned om formiddagen, og det er umuligt for læger, apoteker og patienter at få ekspederet recepter.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen