Region Hovedstadens præsenterer i dag deres planer for fremtidens store byggesatsninger i hospitalsvæsenet. 30 mia. kr. er afsat over en periode på 12 år til at højne kvaliteten af hospitalerne betragteligt, skriver Berlingske Tidende.
Planens udspil omfatter én million ’nye’ sygehus-kvadratmetre, hvoraf de 275.000 kvadratmeter er nybyggeri i tilknytning til hospitalerne Hvidovre, Herlev, Hillerød, Bispebjerg, Glostrup, Frederikssund, Amager og Bornholm samt Rigshospitalet, som står til at få et nybyggeri på 80.000 kvadratmeter.
De resterende 725.000 kvadratmeter udgør renoveringer og ombygninger i tilknytning til regionens ti hospitaler.
Sundhedsvæsen i verdensklasse
»Det er, hvad der skal til, hvis folk i hovedstadsområdet skal have et sundhedsvæsen så tæt på verdensklasse som overhovedet muligt,« siger Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, til Berlingske Tidende.
Planen kommer efter at Region Hovedstaden måtte nøjedes med 6,6 mia. kr. til nybyggerier på Hvidovre, Herlev og Rigshospitalet ved uddelingen af regeringens første 25 mia. af i alt 40 mia. kr. til nyt sygehusbyggeri.
Vibeke Storm Rasmussen mener i lyset af det store beløb, at regeringen ikke kommer uden om, at forhøje de samlede rammer til nybyggeri.
»Den diskussion er slet ikke slut endnu. Der er et stort svælg, mellem hvad regeringen har været ude at love, og hvad man umiddelbart har stillet til rådighed. Anders Fogh var i den seneste valgkamp ude at love, at der skulle bruges 80 mia. kr., mens Danske Regioner har talt om et behov på 100 mia. kr. Man må altså indse, at det koster noget, og jeg er ikke i tvivl om, at danskerne ønsker forbedringer i den størrelsesorden,« siger hun.
Så meget vil Region Hovedstaden bruge på hospitalerne
<iframe width="430" height="430" frameborder="0" scrolling="no" marginheight="0" marginwidth="0" src="http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=110428868979804302110.000468b1ba2527babd616&ll=55.84294,12.582092&spn=0.66311,1.18103&z=9&output=embed"></iframe><br /><small>Vis <a href="http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=110428868979804302110.000468b1ba2527babd616&ll=55.84294,12.582092&spn=0.66311,1.18103&z=9&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left">Byggeplaner i Region Hovedstaden</a> på et større kort</small>
Læs mere