Heidi Forberg skal betjene RSIs styregruppe,hvor alle fem regioner og Danske Regioner deltager på direktionsniveau. Desuden skal hun stå for den overordnede koordination af regionernes it-samarbejde.
Heidi Forberg har i mere end 10 år beskæftiget sig kombinationen af it og sundhed. De seneste år har hun været manager og leder i Tieto IT Outsourcing og Managed Services og Tieto Healthcare.
Hun har tidligere været projektleder i Amtsrådsforeningen og har arbejdet i Rønne Kommune og på Bornholms Centralsygehus.
Danske Regioner lancerede i februar i RSI som et alternativ it-organisationen Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD), som ifølge regionerne ikke havde sat tilstrækkelig fart i udviklingen af danske sundheds-it.
Som en optakt til økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner offentliggjorde regionerne 24 pejlemærker for, hvordan brugen af sundheds-it skal udvikle sig i det danske sundhedsvæsen.
Forhandlingerne endte med, at regionerne og regeringen kom med et fælles løfte om, at hver region senest i 2013 skal have valgt et epj-system, som er udrullet på alle sygehuse i regionen. Samtidig skal et nationalt patientindeks sikre adgang til patientoplysninger på tværs af regioner. Samtidig blev man enige om at lukke for SDSD ved udgangen af 2010.