»Jo, vi vil få behov for at genforhandle aftalen med Aarhus Universitet om klinikpladser i Aalborg, hvis Aalborg Universitet får lov til at oprette en lægeuddannelse,« siger Ulla Astman (S), regionsrådsformand i Region Nord.
Dermed bekræfter hun det, som dekan Søren Mogensen fra Aarhus Universitet frygter – at oprettelsen af en ny lægeuddannelse i Aalborg kommer til at ske på bekostning af det forsknings- og undervisningssamarbejde, som eksisterer mellem Region Midt- og Nordjylland på sundhedsområdet.
Aalborg Sygehus stiller i øjeblikket ca. 40 klinikpladser til rådighed for studerende fra Aarhus Universitet hvert semester. Klinikpladser som Aarhus Universitet har brug for for at kunne dække sit behov.
Et behov som ikke er blevet mindre, efter at medicinstudiet i Århus denne sommer er blevet udvidet med 100 studerende.
År til at trappe ned
Ulla Astman er ærgerlig over den mislyd, der er kommet i samarbejdet mellem Region Midt- og Nordjylland, efter at Aalborg Universitet har ansøgt om at få en lægeuddannelse til byen.
»Vi vil meget nødig cutte samarbejdsrelationerne med Aarhus Universitet, og vi har ingen intention eller ønske om at smide dem ud. Men det er klart, at hvis vi får en lægeuddannelse i Aalborg, så skal vi have sat os ned, og have det til at fungere,« siger hun.
Hun minder samtidig om, at der vil gå flere år, før et aalborgensisk lægestudie vil have behov for at gøre indhug i klinikkapaciteten på Aalborg Sygehus.
»Det vil give os nogle år til at trappe ud med de århusianske studerende og lige så langsomt ind med de aalborgensiske,« siger hun.
Ulla Astman lægger dog ikke skjul på, at hun personligt helst havde set, at de to universiteter havde fundet sammen om at lave en fælles lægeuddannelse.
»Vi har forsøgt, men har ikke haft held med at få de to universiteter forenet. Det er ærgerligt, for der ligger ellers et stort potentiale,« siger hun.
Nervøse ansatte
Blandt Aarhus Universitets ansatte på Aalborg Universitet giver talen om et nyt lægestudie anledning til stor usikkerhed om fremtiden.
Aarhus Universitet har i øjeblikket ca. 100 ansatte ved Aalborg Sygehuse, der arbejder som professorer, lektorer, kliniske assistenter og ph.d.-studerende.
Ansøgningen om et nordjysk lægestudie har ført til, at 15 professorer, der arbejder ved Aalborg Sygehus, har sendt et brev til Akkrediteringsrådet, hvori de fraråder, at en ny lægeuddannelse bliver oprettet.
Et tiltag, som både professor Egon Toft, der er ankermand på ansøgningen om en lægeuddannelse til Akkrediteringsrådet, har kaldt »højst usædvanligt.«
De 15 professorer ved Aalborg Sygehus skriver i brevet til Akkrediteringsrådet (14. juli 2009), at konsekvenserne af et nordjysk lægestudie vil blive, at:
1) Højt kvalificeret personale ansat i de kliniske forskningsmiljøer vil forlade sygehuset
2) Speciallægeuddannelsen vil lide med mangel på højt specialiserede funktioner og ansøgere til undervisningsstillingerne til følge
3) Uddannelsen af de lægestuderende fra Århus straks ophører som følge af det afbrudte samarbejde med Aarhus Universitet. Der vil derfor ikke blive udklækket nye læger på sygehuset i de nærmeste år
4) En velfungerende undervisningsorganisationen vil ophøre, og de lægestuderende vil ikke være en naturlig del af afdelingskulturen i flere år fremover
5) Kliniske afdelinger vil komme i personalemangel og patientbehandlingen vil lide, idet den nu etablerede fødekæde af kliniske forskere under uddannelse vil ophøre
6) Ph.d. studerende indskrevet ved Aarhus Universitet vil flytte fra sygehuset for at bevare tilknytningen til Aarhus Universitets forskerskole
7) Kontrakter vedrørende strategiske forskningsmidler fra nationale og internationale kilder muligvis vil risikere at blive ophævet
8) De kliniske infrastrukturer til understøttelse af forskning, som er blevet etableret de seneste 10 år, i form af forskningsenheder, biobanker, kliniske databaser, kompetencecentre med statistisk ekspertise og GCP enhed, vil ophøre
9) Aalborg Sygehus’s renomme som universitetssygehus vil lide skade, og den opnåede forskningsvækst på alle niveauer vil ophøre, med deraf følgende konsekvenser for nationalt og internationalt samarbejde.