Kræft er og vil i stigende grad blive en social sygdom. For selv om kræft rammer bredt, er der i høj grad forskel på, hvilke kræftformer danskere med kort uddannelse og lav indkomst får, i forhold til danskere med længerevarende uddannelse og højere indtægt – og ikke på, hvor stor deres sandsynlighed er for at overleve sygdommen. Det fortalte seniorforsker Susanne Oksbjerg Dalton fra Kræftens Bekæmpelse på Dagens Medicins kræftkonference i Odense i dag, torsdag.
»Kræftsygdomme rammer ikke tilfældigt. Der er en klar social ulighed i forekomsten af kræft – især de rygerelaterede kræftformer. Men også på brystkræft øges risikoen for at blive diagnosticeret med en højrisiko brystkræftsygdom med kortere uddannelse og lavere indkomst. Og med tiltagende forskelle på, hvor sundt eller usundt vi lever i dagligdagen, vil kræft i stigende grad blive en social sygdom,« sagde Susanne Oksbjerg Dalton.
Det er på overlevelsen ved en kræftsygdom, at de sociale forskelle slår tydeligt igennem.
»For alle kræftformer er der social ulighed i overlevelsen. For prostatakræft er der fem år efter diagnosen 12 pct. bedre overlevelse end blandt lavtuddannede, for livmoderhalskræft er der 10 pct. bedre overlevelse blandt højtuddannede – og lavtuddannede får i langt større omfang sygdommen,« fortalte Susanne Oksbjerg Dalton.
Der findes kun begrænset forskning herhjemme, som kan forklare, om der er forskelle i sygdoms- og behandlingsforløbet, som kan bidrage til at forklare uligheden i kræftoverlevelse.
»Vi ved, at det at være pensionist eller ryger har betydning for, hvor længe man venter med at gå til lægen med sine symptomer. Lav indkomst og uddannelse har betydning for det delay, forsinkelse, som sker hos den henvisende læge. Og lav indkomst og alkoholforbrug har betydning for, om der sker yderligere forsinkelser i behandlingsforløbet på hospitalerne.«
Social ulighed slår særlig hårdt igennem på overlevelsen, når patienten har både en kræftsygdom, og en anden alvorlig sygdom.
»Blandt lavindkomstkvinder med brystkræft og anden alvorlig sygdom er 65 pct. i live efter ti år. Blandt højindkomstkvinder er 80 pct. i live. På tyk- og endetarmskræft kan sociale forskelle i livsstil og konkurrerende sygdomme forklare hele forskellen i overlevelse,« fortalte Susanne Oksbjerg Dalton.
Kræftkonsensus ’09
Læs flere artikler og indlæg fra Dagens Medicins kræftkonference