Er 50 patienter med lungehindekræft blevet misinformeret i forbindelse med, at de har deltaget i et forsøg med kemo-behandling på Rigshospitalet. Det spørgsmål skal Dansk Medicinsk Selskab nu undersøge for Rigshospitalet efter en kritisk dokumentarudsendelse på DR ’Når lægen ved bedst’. Sagen er bragt op på allerhøjeste niveau, efter sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har bedt Region Hovedstaden om en redegørelse om sagen.
Problemer med kommunikation
Rigshospitalets lægelige direktør Jannik Hilsted erkender, at der har været problemer med kræftlægernes kommunikation til patienterne. Han er parat til at se kritisk på hospitalets håndtering af information, hvis gennemgangen af journalerne afslører misforhold.
»Den måde, patienterne er informeret på, må have været problematisk, siden de udtaler sig, som de gør i DR´s udsendelse. Derfor gennemgår vi nu journalerne og de protokoller, der er for patienter med lungehindekræft inden for de seneste fem år og ser på, hvad det bringer frem,« siger Jannik Hilsted.
Han prioriterer sagen højt og forventer, at Rigshospitalet inden for en måned kan give et svar og pege på hvilke informationsprocedurer, der skal laves om på.
»Det lyder som om, der er behov for ændringer – og at lægerne mere detaljeret forklarer om, hvad behandlingerne går ud på,« siger Jannik Hilsted.
Patienternes ret til information gælder for samtlige behandlinger. Lægernes informationspligt skærpes dog og rummer krav om både skriftligt og mundtligt samtykke, når der er tale om forsøg eller eksperimentelle behandlinger, hvor der skal foreligge skriftligt informeret samtykke fra patienterne. Ifølge journalist Mette Frisk fra DR har én af patienterne i udsendelsen ikke fået information om, at der findes en standardbehandling med stoffet Alimta, selv om vedkommende deltog i et protokolleret forsøg med Vinorelbine på Rigshospitalet.
Skriftligt informeret
Oplysningerne bekræftes af klinikchef og professor Hans von der Maase på Rigshospitalet. »Det giver sig selv, at alle patienterne har afgivet skriftligt informeret samtykke. Hvad angår den skriftlige information, er den godkendt af den Videnskabsetiske Komité men det er desuagtet min vurdering, at den burde have indeholdt en sætning i stil med »Der foreligger forskellige behandlingsmuligheder, som De kan tale med lægen om«. Men jeg mener ikke, at der specifikt skal stå noget om Alimta. Det skal desuden understreges, at den skriftlige information skal ses i sammenhæng med den mundtlige, hvor patienterne får oplysning om andre behandlingsmuligheder. Den skriftlige information kan aldrig stå alene,« siger Hans von der Maase.
Samme vurdering lyder fra Jannik Hilsted, som understreger, at patienterne skal have information om alternative behandlingsmuligheder, hvis der er tale om ligestillede behandlinger.
»Lægerne har pligt til at oplyse patienterne om behandlingsmuligheder. Vi har dog den holdning, at lægen skal fremlægge den behandling, de som udgangspunkt vil anbefale. Derudover skal de informere om, at der findes andre behandlingsmuligheder rundt omkring, som patienterne kan få flere oplysninger om, hvis de er interesseret i det. Det er en kommunikation, som skal foregå mellem læge og patient, og som vi ikke skal blande os yderligere i, fordi der er stor forskel på, hvor mange informationer patienterne er interesseret i,« siger Jannik Hilsted.
Patienter skal selv træfffe valg
En holdning som støttes af overlæge på Herlev Hospitals onkologiske afdeling, Dorte Nielsen, der er medlem af Det nationale koordinationsudvalg vedrørende eksperimentel kræftbehandling.
»Man skal respektere, at der er stor forskel på, hvor meget patienterne kan overkomme. Men i bund og grund er det vores fornemmeste opgave at klæde patienterne på til, at de selv kan træffe et valg af behandling,« siger Dorte Nielsen.
Ude i det blå
Selv om Rigshospitalets sætter gang i en kritisk granskning af journalerne og informationen til patienterne, fastholder Jannik Hilsted, at Rigshospitalet betragter DR´s udsendelse som misvisende og fejlagtig
»Det, vi overordnet set har imod hele den sag, er, at DR´s sagsfremstilling har været helt ude i det blå. Vi har informeret DR om disse ting. Vi har brugt et år og har givet dem indblik i erklæringer, sager osv. Og det er mod bedrevidende, at de vælger at sende programmet. Og de vælger helt bevidst at se bort fra oplysninger om, at vores patienters overlevelse på kombinationsbehandling med Vinorelbine er fuldstændig sammenlignelig med Alimta,« siger Jannik Hilsted.
Rigshospitalets egne kombinationsbehandlinger med Vinorelbine viser i en intern undersøgelse en gennemsnitlig overlevelse på et år for patienter med lungehindekræft. Det svarer til den gennemsnitlige overlevelse for sammenlignelige patienter, der får kombinationsbehandling med Alimta.
Link