Der skal besparelser til, hvis Rigshospitalet skal bringes på økonomisk ret køl.

Det har sygehusledelsen netop meddelt blandt andet sygehusets tillidsfolk på et møde, hvor ledelsen for første gang satte tal på omfanget af de spareplaner, der har floreret som ubekræftede rygter blandt personalet.

Spareplanen betyder, at der skal findes 94 millioner kroner i regnskabet for det nye år.

Hvor pengene skal findes er nu op til de enkelte centre på Rigshospitalet, der inden for 14 dage skal melde tilbage til sygehusledelsen.

Derfor er det endnu for tidligt at sige, om spareplanerne vil føre til fyringer blandt personalet, forklarer direktør Torben Stentoft.

»Centrene skal først finde ud af, hvor meget de kan kan hente ind ved at øge aktiviteten, og hvor meget de er nødt til at spare sig ud af igennem eksempelvis afskedigelser,« siger han.

Usikkerhed om DRG
Underskuddet skyldes blandt andet, at der har været usikkerheder omkring, hvordan Riget vil blive afregnet for sine ydelser.

»Der har været nogle usikkerheder i DRG-regnskabet, der har gjort, at vi ikke har kunnet sige med sikkerhed, hvad vi ville få for vores ydelser. Og vi ved det faktisk ikke med sikkerhed før til marts. Så det kan blive bedre, eller det kan blive værre. Det afhænger helt af DRG-regnskabet,« forklarer Torben Stentoft.

Han afviser, at rigshospitalets ledelse kunne have grebet ind tidligere for at vende udviklingen.

»Vores vurdering af udgifter og indtægter har måske været lidt optimistiske, men jeg mener faktisk ikke, at vores forudsigelser kunne have været mere præcise,« siger han.