Sundhedsministeriet har siden 2006 vidst, at det var muligt at skaffe behandlinger på privathospitaler til en lavere pris end de takster, som daværende sundhedminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastsatte i februar 2006. Det er konklusionen i den rapport om behandlingen på de private sygehus, som Rigsrevisionen har offentliggjort i dag.
I rapporten kritiserer rigsrevisorerne sundhedministeriet for sundhedsministeriet for, at det »ikke har sikret, at de private sygehusydelser er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien«. (pdf-fil)
Konklusionen baserer sig især på forhandlingsforløbet, da taksterne for behandlinger under det udvidede frie sygehusevalg skulle fastsættes for 2006, og at Lars Løkke Rasmussen ignorerede, at amterne allerede havde indgået aftaler med en række private sygehuse og klinikker om at udføre behandler »til væsentligt lavere priser end de priser, ministeren fastlagde i februar 2006«. (pdf-fil)
Forhandlinger mellem Amtsrådsforeningen brød 2. januar sammen, og sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD), og privathospitalerne bad derfor sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om at fastsætte taksterne.
Amterne var mødt op til forhandlingerne med et krav om, at privathospitalerne takster skulle sættes til 80 pct. af de offentlige DRG-takster, mens SPPD mente, at de skulle have det samme som offentlige sygehuse.
I løbet af forhandlingerne havde Amtsrådsforeningen dog løbende tilbudt højere takster, og sundhedsministeriet vurderede på den baggrund, at den reelle afstand ved sammenbruddet var på omkring 20 mio. kr.
Da sundhedsministeriet skulle fastlægge et kompromis, valgte Lars Løkke Rasmussen at lægge sig tættere opad SPPD’s udspil, »for at prøve at sikre, at medlemmerne ikke afstår fra at indgå aftale, så patienternes frie valg begrænses,« som det beskrives i et notat fra Sundhedsministeriet. (pdf-fil)
Lars Løkke Rasmussen endte på den baggrund med at fastsætte takster, der lå ca. otte mio. kr. lavere end det SPPD’s seneste udspil, og ca. 12 mio. kr. højere end det, som Amtsrådsforeningen var villig til at acceptere. Taksterne for 2006 kom derved til at ligge på ca. 95 % af niveauet for de offentlige DRG-takster, skriver Rigsrevision. (pdf-fil)
Taksterne endte dermed også med at ligge højere end priser, som parterne var blevet enige om ved de tidligere forhandlinger i 2002 og 2004. I en kronik i Ugeskrift for Læger har professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen vurderet, at taksterne fra 2002 til 2006 havde ligget på omkring 90 pct. af de offentlige DRG-takster.
Rigsrevisionens kritik er dog især baseret på, at amterne allerede, inden Lars Løkke Rasmussen fastsatte taksterne, havde forhandlet sig frem til aftaler med ca. 100 private sygehuse og klinikker, som stod uden for SPPD. Disse sygehuse og klinikker havde accepteret amternes udspil om priser, der lå på 80 pct. af DRG-taksterne, men aftalerne blev annulleret, da Sundhedsministeriet fastsatte højere takster for SPPD-medlemmerne.
Selvom Amtsrådsforeningen især havde indgået aftaler med mindre private klinikker, skriver rigrevisorerne, at »aftalerne dækkede stort set alle de mest efterspurgte behandlinger med undtagelse af hjerte-området«, og at »Amtsrådsforeningen vurderede, at der var så stor fleksibilitet i den private sektor, at de private sygehuse og klinikker uden for SPPD, der havde indgået aftaler, ville kunne øge kapaciteten, hvis det var nødvendigt«. (pdf-fil)
»Forløbet omkring indgåelsen og annulleringen af de ca. 100 aftaler viser, at markedet for sygehusydelser i 2006 muliggjorde lavere priser end de takster, ministeren fastsatte,« lyder konklusionen i Rigsrevisionens rapport. (pdf-fil)
Sundhedsministeriet var selv betænkelig ved de langtrækkende konsekvenser af, at ministeriet havde fastsat takster, der lå over det niveau, som Amtsrådsforeningen havde lagt sig på.
»Hvis de private opnår væsentligt bedre resultater ved ministerens fastsættelse af taksterne, end de har kunnet med ARF [Amtsrådsforeningen], må det forudses, at de fremover vil satse endnu mere entydigt på det«, skriver ministeriet i et internt notat fra januar 2006. (pdf-fil)
Den efterfølgende udviklingen viser da også, at de takster, som Lars Løkke Rasmussen fastsatte i 2006 blev forlænget og justeret, indtil det udvidede frie sygehusvalg blev suspenderet i november 2008.
Link