Forgæves telefonopkald fra et sygehus til kommunen, som har lukket for telefonerne. En praktiserende læge mangler oplysninger om medicinering fra de hospitalslæger, som netop har udskrevet patienten. Det kan være nogle af de problemer, som sundhedspersonalet i de fem regioner kæmper med for at skabe sammenhæng i patienternes forløb, som der skal være ifølge sundhedsloven. Det viser Rigsrevisionens ’Beretning til Statsrevisorerne om sammenhængende patientforløb’, hvis kritiske konklusioner ikke vækker begejstring hos modtagerne af rapporten, Statsrevisorerne:

»Selv om denne undersøgelse allerede er gennemført halvandet år efter strukturreformens og sundhedslovens ikraftttræden, finder Statrevisorerne det utilfredsstillende, at der fortsat eksisterer en række barrierer for et sammenhængende patientforløb,« lyder det fra statsrevisorerne.

På trods af kritikken mener formand for Danske Regioner, Bent Hansen, at regionerne overordnet set har godt styr på de sammenhængende patientforløb.

»Der er ingen tvivl om, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen og få forskellige systemer til at passe sammen. Det vælter ind med arbejdsopgaver, og der er flere opgaver, end vi føler, der er budget til. Men jeg synes generelt set, at de sammenhængende patientforløb fungerer godt. At ting altid kan blive bedre, sådan er det. Men jeg er ikke alarmeret over det, Rigsrevisionen skriver,« siger han. 

MedCom skal udbredes
Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om Sundhedsministeriet og regionerne har etableret rammer for samarbejde, kommunikation og finansiering af sundhedsydelser, som understøtter de sammenhængende patientforløb mellem almen praksis, sygehus og kommune.

En væsentlig barriere for sammenhængende patientforløb er, ifølge Rigsrevisionen, at de såkaldte MedCom-standarder endnu ikke er fuldt implementeret. Alle sygehuse og 99 pct. af alle almene praksis har it-systemer, der understøtter MedCom-standarder, mens det kun gælder for cirka halvdelen af kommunerne. MedCom arbejder bl.a. med projekter, som skal sikre en udbredelse af indlæggelsesadvis, indlæggelsessvar og udskrivningssvar samt tekniske forudsætninger for anvendelse af korrespondancemeddelelserne og varsling af færdigbehandling.

Bent Hansen er enig med Rigsrevisionen i, at det er vigtigt at få MedCom-standarderne implementeret i alle tre sektorer. »Redskaberne er til rådighed, og vi håber, at kommunerne vil bruge dem mere, det ville lette mange ting. MedCom er det mest succesrige projekt inden for sundhed i verden, og det vil kun være naturligt, hvis kommunerne begyndte at bruge dem mere,« siger Bent Hansen.

Digitaliseringen skal fungere
Rigsrevisionen konkluderer, at kvaliteten af henvisning til planlagte indlæggelser og udskrivningsbreve er mangelfuld. Almene praksis modtager ofte udskrivningsbrevene for sent i forhold til, at mange patienter tager kontakt til deres alment praktiserende læge umiddelbart efter udskrivning. Det kan betyde, at den praktiserende læge mangler vigtig information om forløbet på sygehuset ved konsultationen. Konsekvensen er bl.a. øget risiko for fejlmedicinering, da vigtige informationer kan gå tabt i kommunikationen mellem almen praksis og sygehus.

Styrkelse af it-systemerne er et af hovedspørgsmålene i de kommende økonomiforhandlinger. Bent Hansen oplyser, at Danske Regioner har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg om den digitale sundhed, og hvordan regionerne på alle felter kan udnytte de muligheder, der er. Formanden efterlyser midler til at gennemføre it-projekterne.

»Der er sat utroligt mange initiativer i gang, og det handler nu om at få reserveret midler til at komme i gang med at udvikle dem. Om det lykkes, får vi svar på i økonomiforhandlingerne til sommer,« siger Bent Hansen.

PEM er for tidskrævende
Flere sygehuse og almene praksis oplyser, at manglende medicinoplysninger er et betydeligt problem i dagligdagen. Den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM) giver kun adgang til oplysninger om den medicin, der er udleveret fra apotekerne, og ikke det, som sygehusene og de praktiserende speciallæger udleverer. Samtidig er PEM, ifølge almen praksis og sygehusene, for tidskrævende at arbejde med, især bruger sektorerne meget tid på telefonisk at indhente opdaterede medicinoplysninger, når patienterne ikke selv har overblik over deres medicin. Kommunernes begrænsede telefontider harmonerer dårligt med de interne arbejdsgange på sygehusene og gør det vanskeligt for parterne at få kontakt til hinanden.

Manglende viden om hinandens vilkår fremhæver Rigsrevisonen som et gennemgående problem i de tre sektorer, f.eks. oplyser kommunerne, at patienternes funktionsniveau ofte er dårligere ved udskrivning, end sygehusene forudgående har varslet til kommunen. Bent Hansen har svært ved at genkende problemet med manglende viden om hinandens vilkår.

»I forhold til de sektorer, vi har med at gøre, tror jeg ikke på det. F.eks. har vi alment praktiserende læger, der fungerer som kontaktlæger til hospitalerne. Vi skal passe på, det hele ikke går op i bureaukrati og i, at man skal snakke og snakke og snakke. Det her drejer sig om konkrete handlinger og ikke, at vi bare kan tro, at hvis man laver et nyt system, løser man problemet, for det gør man ikke,« siger han.

Sundhedsaftalerne giver godt udgangspunkt
På trods af kritikpunkterne konkluderer Rigsrevisionen, at sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner har etableret et godt udgangspunkt for at sikre sammenhængende patientforløb. Revisionen understreger dog, at både ministeriet og regionerne bør styrke it-kommunikationen og de økonomiske incitamenter. Bent Hansen mener, at det er op til kommunerne at sørge for de økonomiske incitamenter, mens ingen fra Sundhedsministeriet har ønsket at udtale sig til Dagens Medicin om Rigsrevisionens konklusioner.  

Rigsrevisionen

  • Rigsrevisionen er statens revisionsmyndighed - en uafhængig institution under Folketinget. Rigsrevisionen er en af de instanser, der udøver den parlamentariske kontrol i Danmark. Formålet er at fremme en redelig og effektiv statsforvaltning.
  • Hovedopgaven består i at revidere de statslige udgifter, herunder regnskaber og tilskudsregnskaber for institutioner, hvis udgifter eller underskud finansieres af staten. Det sker i samarbejde med de politisk udpegede statsrevisorer, som Rigsrevisionen afgiver 16-20 beretninger om året til.  

Link