Ånder er normalt noget vi forbinder med eventyr og indiansk religion. Men praktiserende læger møder patienter med indvandrerbaggrund, der fortæller om samtaler med ånder for eksempel afdøde pårørende. I sådan en situation er det ifølge Marianne Kastrup, overlæge og leder af Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, vigtigt nøje at overveje næste skridt.
»Lægen risikerer at stemple patienten som psykisk syg, selv om vedkommende måske ikke har behov for en henvisning til psykiatrisk behandling. Hvis patienten for eksempel har arabiske eller somaliske rødder, kan det være en del af personens traditionelle kultur at tale om ånder,« siger hun.
Men omvendt understreger hun, at læger skal passe på med at antage, at det er naturligt for indvandrere at tale med afdøde.
»Vi har en tendens til at se indvandrere som en homogen gruppe, som har et anderledes forhold til sygdom end danskere. Det er risikabelt, for en patient, der taler om spirituelle væsner, kan være ved at udvikle skizofreni. Hvis praktiserende læger ikke henviser, fordi de tillægger kulturen for stor betydning, får sygdommen frit slag og bliver førstopdaget sent,« siger hun.
Generelt har læger tendens til at tillægge kulturen stor betydning, mener Marianne Kastrup. Hun peger på, at indvandrergrupper er lige så dynamiske grupper, som danskere er. Børn af indvandrere tror ikke nødvendigvis på ånder, fordi deres forældre gør.
»Indvandrerbørnene tilegner sig danske traditioner og en vestlig måde at forstå sygdom på. De skal ikke ses med etniske briller, men betragtes som danskere.«
Stor risiko for at ende på psykiatrisk
På videnscenteret indsamler medarbejderne oplysninger og erfaringer med psykiatri inden for forskellige kulturer sammenlignet med dansk kultur. En rapport fra 2007, som Marianne Kastrup har været med til at lave, viser, at flere indvandrere end danskere er i kontakt med det psykiatriske system. Men det er især mænd.
»Vi ved ikke, om indvandrer-kvinderne gemmer sig derhjemme. Ofte er psykisk sygdom tabubelagt, og derfor endnu sværere for kvinderne at sætte ord på. Til tider oplever de en del fysiskekroniske smerter, der kan skjule en psykisk lidelse,« siger hun.
For lægen kan det være svært at identificere, om patienten lider af en psykisk sygdom.
»Indvandrernes problemer er så sammensatte. Både det at skulle skaffe bolig, lære et nyt sprog, få arbejde og tilpasse sig dansk kultur spiller også ind på en persons psykiske tilstand. Oven i det kan sproglige barrierer gøre det svært for lægen at etablere tillid til patienten,« siger hun.
For at lægen kan føle sig bedre rustet til at vurdere sine patienter med indvandrer-baggrund, opfordrer Marianne Kastrup lægerne til at tilegne sig mere viden om sygdomsopfattelser i andre kulturer. Det kan forhindre, at lægen mistolker patientenssygdomsudtryk.
7.000 indvandrere i psykiatrien
I 2007 havde ca. 85.000 mennesker kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, heraf skønner Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, at 7.000 indvandrere havde kontakt med psykiatriske behandlingssteam, det vil sige 8-10 procent.
Lægedage 2009