Efter to år med udvikling og afprøvning at en nyt rørpostsystem til blodprøver har sygehusledelsen besluttet at tage systemet i almindelig brug.
Det betyder, at laboratoriepersonalet ikke længere manuelt skal hente nye blodprøver i akutmodtagelsen, men i stedet kan modtage dem via rørpost – blot 30-40 sekunder efter personalet i akutmodtagelsen har sendt dem afsted.
Takket være det nye transportsystem kan akutpersonalet derfor får resultatet af en blodprøve i nogle tilfælde efter få minutter og ellers inden for en halv timem skriver Ingeniøren.
»Systemet betyder, at vi kan nedsætte tidsforbruget både for patienten og lægerne, og hvis vi kan få svar så hurtigt, at patienten kan komme i behandling med det samme, så kan vi også nedsætte behandlingstiden,« siger overlæge dr. med. Ivan Brandslund, der er chef for Laboratoriecentret på Vejle Sygehus, til avisen.
I gennemsnit venter hospitalsafdelinger 2,5 timer på blodprøvesvar, og for afdelinger, der ligger langt fra laboratoriet kan der gå op til 4,5 timer, vurderer projektleder Christian Klit Johansen fra det offentligt finansierede innovationsnetværk Robocluster i avisen.
Flere afdelinger på vej
Indtil videre er kun akutmodtagelsen og laboratoriet direkte forbundet via rørsystemet, der transporterer blodprøverne med 25,2 km/t, men Ivan Brandslund forventer, at flere afdelinger skal kobles på rørsystemet.
»Vi regner med, at vi vil åbne for fem-seks-syv nøgleafdelinger på Kolding og Vejle Sygehuse i første omgang. Og samtidig sætter vi også gang i en totalrobotisering af laboratoriet, så der faktisk ikke er menneskehænder, der skal røre ved prøverne, fra det øjeblik de bliver sendt af sted, til prøveresultatet kommer ind i patientens journal,« siger han til Ingeniøren.
De positive erfaringer fra Kolding betyder nu, at transportsystemet også skal testes af på OUH.
»Hvis vi kan accelerere alle patientforløb, kan vi måske undgå indlæggelser og klare en behandling med ét besøg. Det kan være vanskeligt at beregne præcist, hvor meget vi vil spare men det er indlysende for os, at der vil være penge at spare,« siger professor og ledende overlæge for Afdelingen for biokemi og farmakologi, Søren Sheikh, til avisen.