En britisk forskergruppe har analyseret resultaterne af ti forskellige undersøgelser af effekten af rygestop, når diagnosen lungekræft stilles i en tidlig fase af sygdommen.
At rygning er hovedårsagen til lungekræft er velkendt, men ifølge forskerne har det ikke før været klarlagt, hvilken rolle fortsat rygning efter diagnosen spiller.
Analysen viser, at patienter, der ikke holdt op med at ryge havde større risiko for at få tilbagefald og at dø af sygdommen.
Femårsoverlevelsen var 62 til 70 pct. blandt de, der holdt op med at ryge, og 29 til 33 pct. blandt lungekræftpatienter, der ikke gjorde.
Chancen for at overleve var med andre ord ca. dobbelt så stor blandt de, der holdt op med at ryge.
Kilde