Men Dagens Medicin gør forsøget ved at bedømme de bedste kliniske data vedrørende de enkelte behandlinger.
Denne bedømmelse suppleres med bedømmelsen af andre relevante supplerende behandlinger og specialer.
Derudover indgår bedømmelsen af hospitalernes grundlæggende evne og vilje til at servicere patienter.
Endelig – i denne firetrinsraket – har vi spurgt landets læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, hvem de mener er bedst ’i landet her’ til de pågældende behandlinger.
Denne afstemning opnåede deltagelse af 2.500 læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. Den spiller en stor rolle i denne kåring. Vi tror, at de sundhedsprofessionelle er dygtige til at spotte de bedste afdelinger. Læg mærke til, at man ikke kan stemme på sig selv.
Indrømmet, den metode kan jordes på få sekunder af alle, der ønsker det. Kun et fæ kan ikke finde et afgørende kritikpunkt. Men man kan også vælge at lade sig inspirere af dette forsøg på at finde og hylde de bedste af de bedste inden for kræftbehandling. Men det kræver selvfølgelig en god portion af fordomsfrihed.
Bedst funderede
Årets kåring af Danmarks bedste kræfthospital er uanset den forestående kritik den bedst funderede nogensinde. Denne gang har det nemlig været muligt at inddrage betydeligt flere data end tidligere, ikke mindst har læger og sygeplejersker fået mulighed for at stemme om, hvem der er bedst inden for betydeligt flere specialer end sidste år.
Derfor har bedømmelsen af landets bedste til kræftbehandling fået en lidt anden opbygning end i 2008.
Udgangspunktet er dog fortsat selve hospitalets grundlæggende kvaliteter, altså de fysiske rammer, hygiejneforhold, patienttilfredshed og tryghed ved udskrivelse. Hvert sygehus har fået point afhængigt af deres indsats på disse basale nøgletal. Den maksimale score er 100, og i kræftsammenhæng er det væsentligt at nævne, at Vejle Sygehus opnår den maksimale bedømmelse, mens Århus Sygehus og Rigshospitalet er nede på en tredjeplads. Hillerød, Herlev, Bispebjerg og Hvidovre er solidt bagefter på en delt fjerdeplads (af fem mulige).
Derefter er tre af de store kræftområder blevet bedømt: Tarmkræft (endetarm og tyktarm), brystkræft og lungekræft. I disse bedømmelser er andre specialer blevet inddraget.
For at finde de bedste inden for tarmkræft er der også skelet til de bedste inden for organkirurgi. Organkirurgi drejer sig selvfølgelig om meget andet end tyktarmskræft eller endetarmskræft, f.eks. behandling for hul i mavesækken, operation for brok eller en række kikkertundersøgelser. Modsat er den kompetente organkirurgi forudsætningen for den kompetente tarmkræftbehandling.
For brystkræft er plastikkirurgi og onkologi inddraget. Plastikkirurgi omfatter naturligvis andet end brystrekonstruktion, f.eks. plastikkirurgi af næse. Men en af forudsætningerne for den kompetente brystkræftbehandling er altså, at den kompetente plastikkirurgi er inden for rækkevidde. Højkvalitetsonkologi er indlysende også en forudsætning.
For lungekræft er scoren for afstemningen vedrørende onkologi inddraget – af indlysende grund.
Efter bedømmelsen af hospitalernes basale evner og muligheder og bedømmelsen af kvaliteten i behandlingen af de store kræftsygdomme tillægges afstemningen om, hvem der er bedst til andre kræftformer. hjernetumorer, leukæmi, livmoderhalskræft, hjernetumor og leverkræft.
På disse områder har læger, sygeplejersker og deres andre kolleger haft mulighed for at stemme. Disse bedømmelser er den tredje element i bedømmelse af Danmarks bedste kræfthospital.
Til sidst tillægges de servicerende specialer. På kræftområdet drejer det sig om klinisk genetik og klinisk fysiologi.
Summen af alt dette er Danmarks Bedste Hospital på kræftområdet. Det kunne være bedre. Men helt tosset er det ikke, vel?