Der kommer til at stå sygehuslukninger på dagordnen, når det midtjyske regionsråd skal skabe balance i en kuldsejlet økonomi.

Det fremgår af det sparekatalog, som regionen har offentliggort i dag. I kataloget er der gjort rede for, hvor der kan findes besparelser for i alt 300. mio. kr, hvilket er 50 mio. kr. mere end nødvendigt.

Derfor er det op til regionspolitkerne at beslutte, hvordan besparelserne skal realiseres.

I de af foreslagene foreslåes det, at lukke sygehusene i Ringkøbing og Grenaa, som istedet skal omdannes til akutklinikker.

I alt vil regionen spare 170,4 mio.kr. på driften af sygehusene, og den regning skal fordeles efter sygehusenes udgifter. Det betyder, at Århus Sygehus med et budget på 3,6 mia. kr. bliver hårdest ramt med et sparekrav på 52 mio. kr.. Det svarer til 30,5 procent af det samlede sparekrav fra regionen.

Besparelserne på sygehusene skal blandt andet findes ved at samle Hospitalsenhedens Vests fødeafdelinger på regionshospitalet i Herning, og ved at afdelingerne for neurorehabilitering på sygehusene i Lemvig og Skive bliver lagt sammen, hvorefter én afdeling kan lukkes.

Derudover indeholder kataloget også besparelser på behandlingspsykiatrien for samlet 19,9 millioner kroner, mens der i primærsektoren kan hentes 25. mio. kr.

Her kan du se det samlede sparekatalog

Sådan kan regionen spare på: