Det danske sundhedssystem skal tilbage på vejen mod verdensklassen.

Det mener fem sundhedsorganisationer, der er gået sammen om en køreplan, der skal vende den aktuelle krise i sundhedssektoren, der står overfor besparelser på godt én millard kroner.

Spareplanerne har allerede udløst fyringsrunder på flere af landets hospitaler – senest på Rigshospitalet, hvor 106 medarbejdere, heraf seks læger, har fået en fyreseddel i hånden.

Organisationerne kræver blandt andet, at regeringen dropper kravet om den årlige produktivitetsforøgelse på 2 procent, samt indfører en differentieret ventetid.

Her kan du se redningsplanen, som organisationerne har overrakt til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Bag planen står Overlægeforeningen, Yngre Læger, Sundhedskartellet, FOA og HK Kommunal.

  • Stop fyringerne og slå en streg over gælden
    Regeringen ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse. Fyringer og stillingsnedlæggelser kan ikke andet end at gå ud over kvaliteten og patienterne.

    Regeringen må sikre, at hospitalerne får midlertidige, ekstraordinære bevillinger, så fyringer kan undgås og skabe den nødvendige arbejdsro, mens de grundlæggende årsager til de økonomiske problemer analyseres.
  • Stop kravet om produktivitetsstigning på 2 procent i økonomiaftalerne
    Siden 2000 har hospitalernes arbejdsgivere – både amter og regioner – accepteret
    regeringens krav om at løbe op til 2 procent hurtigere uden ekstra beregning.

    Det har skiftende finansministre krævet ved de årlige økonomiforhandlinger og hvert år har hospitalsejerne accepteret det. Det svarer til et krav om mere produktivitet på 20 procent de sidste 10 år. Det kan ikke fortsætte automatisk.

    Det må være sidste gang, at der stilles krav om en bevidstløs produktivitetsforøgelse på 2 procent, på alle områder på hospitalerne, i økonomiaftalerne.
  • Klare økonomiske rammer og en styring der kan forstås – nedsæt et hurtigtarbejdende ekspertudvalg
    Hospitalernes økonomi kommer fra mange forskellige kilder – der er den kommunale medfinansiering, den kommunale aktivitetsfinansiering, den statslige aktivitetsafhængige pulje og bloktilskud m.m.

    De økonomiske rammer og den økonomiske styring af sygehusene er svært  gennemskuelig. Det kan konstateres, at hospitalerne straffes, hvis de producerer for meget og også straffes, når de producerer for lidt.

    Der er brug for en uafhængig udredning af hospitalernes aktuelle økonomiske problemer og de grundlæggende strukturelle problemer, således at der kan arbejdes langsigtet og kontinuerligt på sygehusene. Danmark har brug for at politikerne sætter sig i spidsen for et langsigtet forlig for sundhedsvæsenet.
  • Indfør en differentieret behandlingsgaranti
    Det udvidede frie valg og behandlingsgarantien presser hospitalerne. Et næsten helt efterspørgselsstyret hospitalsvæsen med en måneds behandlingsgaranti skaber et voldsomt  pres på behandlingerne. Det medfører et stigende forbrug og dermed overskridelse af  budgetterne.

    Hvis regeringen vil opretholde det udvidede frie valg, så skal økonomien følge med.  Ellers må den justere i det og eksempelvis differentiere behandlingsgarantien, og lade det  være den lægefaglige prioritering, der afgør, hvem der skal behandles, så ventetiden på mindre  alvorlige sygdomme bliver længere, og så de mest syge behandles først.
  • Stop skattefritagelsen for de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
    Skattefriholdelsen af de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer bør afskaffes.

    Skattefriholdelsen har ingen gavnlige effekter, men er en indirekte statsstøtte til privat  behandling. Ordningen bidrager desuden til ulighed i sundhedsvæsenet, fordi forsikrede får mulighed for at springe ventelisterne over.
  • Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen
    De store besparelser og afskedigelserne skaber utryghed hos medarbejderne.

    Det stigende pres på medarbejderne medfører stress, højere sygefravær og dårligere arbejdsmiljø. Det er helt afgørende for kvaliteten på hospitalerne, at der sikres et godt og sundt arbejdsmiljø.

    Det er derfor vigtigt, at ledelsen har et stort fokus på information og kommunikation, og i det hele taget "tager hånd" om medarbejderne for at genoprette tilliden. Det er også altafgørende at  ledelsen, på de arbejdspladser hvor der er sket fyringer, tager stilling til hvilke konsekvenser fyringerne får for løsning af arbejdsopgaverne.

    Det skal sikres, at risikoen for fejl og utilsigtede hændelser ikke øges, og at hygiejnen ikke forringes. Arbejdstilsynets påbud til en række sygehuse skal tages alvorligt, og alle sygehuse skal bruge APV strategisk og systematisk, således at der sker en konkret opfølgning på konsekvenserne af fyringerne.

Kilde: Stop sygehusfyringerne nu – En 6-punktsplan til løsning af sygehuskrisen fra sundhedsorganisationerne (pdf)

Kilde