Elisabeth Køhler er 58 år, uddannet bygningsarkitekt. Elisabeth Køhler har en lang og omfattende projekt- og byggeherreerfaring fra blandt andet Amager Psykiatriske Hospital, Radium Hospitalet Oslo, Landbohøjskolen, Nationalmuseet og Novo Nordisk.

Elisabeth Køhler kommer fra DSB, hvor hun har styret mange kom komplekse byggeprojekter og ombygninger af stationer og har blandt andet arbejdet med store byggeprojekter på Østerport Station og Kalvebod Brygge.

Det nye psykiatribyggeri samler retspsykiatrien i Region Sjælland og skal have en lukket psykiatrisk afdeling og en almenpsykiatrisk afdeling.

Byggeriet skal bygges i samspil med det omgivende landskab og bedst muligt understøtte behandlingen af de psykiatriske patienter i trygge, overskuelige rammer og samtidig udgøre et godt, stimulerende og sikkert arbejdsmiljø for personalet.

Det nye psykiatrisygehus forventes at være klar til indflytning i løbet af fire til seks år.